Forskel mellem versioner af "Danmark-Norge"

4 bytes tilføjet ,  for 10 måneder siden
m
(indsat billede)
For at afbøde på krisen satte styret ind på fire punkter<ref>Feldbæk, s. 150</ref>:
# ''Skatterne blev nedsat'' med 11%, hvilket var det længste, styret kunne gå.
# ''Jordlovgivningen blev lempet'' i [[1731]], hvorved [[godsejer]]ne fik lettere ved at nedlægge [[bondegård]]e (men på betingelsen, at godsejerne fortsat skulle svare kongen de skatter, som bonden tidligere havde måttet betale. Det svækkede godsejernes interesse, og lempelsen blev ophævet igen i [[1740]]).
# ''[[Stavnsbåndet]] blev indført'' [[1733]], hvilket skulle sikre godsejerne sikker og billig arbejdskraft.
# Man ''fremmede vilkårene for samhandel mellem kongerigerne''. Allerede [[1730]] havde norsk [[jern]] fået en begunstiget stilling på det danske marked, og [[1735]] udvidede man beskyttelsen for hjemligt [[korn]] på det hjemlige (fortrinsvis norske) marked i form af høje [[told]]mure til et egentligt forbud mod at indføre korn til Danmark og de søndenfjeldske dele af Norge (den tættest befolkede del af landet). Formålet var at sikre dansk landbrug et sikkert afsætningsmarked med høje priser. I virkeligheden måtte der jævnligt gøres lempelser som følge af fejlslagen høst og dyrtid<ref>Feldbæk, s. 157</ref>. Ikke desto mindre fastholdt staten sin politik i toldloven af [[1762]] og ved toldtariffen [[1768]]<ref name="ReferenceA">Salmonsen "Norge" (afsnittet "Handel og Skibsfart", s. 98)</ref>.
8.163

redigeringer