Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner version 10204957 af Kjeldjoh (diskussion) kilden er Hitlers bog "Mein Kampf". Tag: Omgjort |
Kjeldjoh (diskussion | bidrag) Fjerner version 10206196 af 37.96.108.169 (diskussion). Lad os tage det på Diskussion:Det armenske folkedrab. Tag: Omgjort |
||
Linje 5:
Begivenhederne førte til, at armeniere omkom. Antallet af døde anslås mellem 300.000 og 1,5 millioner. Det armenske folkedrab er genstand for omfattende kontroverser og diskussioner, specielt mellem [[Tyrkiet]] og [[Armenien]]. 24 lande som Armenien, [[Frankrig]], [[Argentina]], [[Tyskland]] og [[Rusland]] betegner hændelsen som [[folkedrab]]. I nogle af de 24 lande er det strafbart at hævde, at hændelsen ''ikke'' kan betegnes som folkedrab. For mange [[EU]]-lande er det en forudsætning for Tyrkiets optagelse i unionen, at landet anerkender betegnelsen folkedrab.
Tyrkiet benægter ikke begivenhederne, men nægter konsekvent at anerkende, at der var tale om folkedrab og mener desuden, at antallet af døde er overdrevet. Tyrkiet anslår, at 400.000 omkom, mens Armenien hævder, at tallet var 1,5 million. Internationalt bliver det stort set accepteret, at ca. 1 million armeniere blev myrdet under denne periode og [[tyrkiske uafhængighedskrig]].<ref>Carl Bialik, «[http://online.wsj.com/public/article/0,,SB111591282698931833,00.html Killings From 90 Years Ago Haunt Turkey in its EU Bid ]», ''[[The Wall Street Journal]]'', [[16. maj]] [[2005]].</ref> Tyrkiet mener, at de deporterede armeniere døde som et resultat af sygdom, sult og intern etnisk strid i den enorme forvirring, som opstod i slutningen af [[1. verdenskrig]].
Den 23. april 2015 blev de dræbte armeniere [[helgenkåret]] af [[Karekin II]], overhovedet for [[Den Armenske Apostolske Kirke|den armensk-ortodokse kirke]].<ref>{{Cite news | author = Laura Cæcilie Jessen | title = Alle ofre for det armenske folkedrab er blevet helgenkåret | publisher = [[Kristeligt Dagblad]] | date = {{date|2015-4-24}} | url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/det-armenske-folkedrab-1915/alle-ofre-det-armenske-folkedrab-er-blevet-helgenkaaret | accessdate = {{date|2015-4-25}}}}</ref>
Line 105 ⟶ 104:
Ifølge samme kommissionen og anden dokumentation blev de kriminelle bevidst udvalgt til formålet. De måtte være nærmest umenneskelige for at komme med i den specielle organisation. Mazhar-kommissionen opgav som dokumentation under krigsretten lister over nogle af de kriminelle. En af listerne viser, at 50 af dem var fængslet for mord. Denne udvælgelsesproces viser efter manges mening, at den osmanniske regering planlagde et folkemord på den armenske befolkning.
=== Døde armeniere 1914 - 1923 ===
Line 124 ⟶ 122:
Den norske missionær [[Bodil Biørn]] drev i byen Mezereh (nu [[Elazığ]]) og senere i [[Muş]] et børnehjem sammen med svenskeren [[Alma Johansson]], hvor de arbejdede for enker og forældreløse børn. Biørn var vidne til massakrerne i Mush og så de fleste af de børn, der var i hendes varetægt, blive myrdet sammen med armenske præster, lærere og hjælpere. Hun undslap efter ni dages ridt, men blev i området i to år og under stadigt vanskeligere betingelser. Efter en periode hjemme i Norge vendte hun tilbage til Armenien og arbejdede for armenske flygtninge i Syrien og Libanon til sin pensionering i 1932. Biørn var en habil fotograf. Mange af hendes fotografier er nu i Norges [[Riksarkivet (Norge)|Riksarkiv]]. Sammen med de kommentarer, hun skrev i sit fotoalbum eller på billedernes bagsider, bærer disse billeder et stærkt vidnesbyrd om de uhyrligheder, hun overværede.<ref>{{cite web | url = http://www.arkivverket.no/webfelles/armenia/english.html | title = Armenia | publisher = Riksarkivet | accessdate = {{dato|23-3-2017}} }}</ref>
Den danske missionær [[Maria Jacobsen]], der arbejdede i [[Harput]], skrev om sine oplevelser i sin dagbog med titlen ''Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab'',<ref name=diis>{{cite web | title = Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab | url = https://folkedrab.dk/artikler/maria-jacobsen-dagbog-fra-det-armenske-folkedrab | publisher = folkedrab.dk | accessdate = {{dato|23-3-2017}} | year = april 2012 | author = DIIS i samarbejde med [[Karsten Fledelius]] }}</ref> som ifølge folkedrabsforskeren Ara Safarian er en "dokumentation af største betydning" for forskningen i det armenske folkedrab. Jacobsen blev senere kendt for at have reddet tusinder af armeniere på forskellig måde i tiden efter folkemordet. Hun skrev: "det (er) ganske tydelig at Meningen med deres Afsendelse er det Armeniske Folks Udryddelse."<ref name=diis /> En anden dansk missionær [[Aage Meyer Benedictsen]] skrev om massakrerne, at det var "en rystende forbrydelse, muligvis den største i verdenshistorien: Forsøget, planlagt og udført med koldt blod på at myrde et helt folk, armenierne, under verdenskrigen." Den danske professor i [[filologi]] [[Johannes Østrup]] ved [[Københavns Universitet]] mødte flere ungtyrkiske ledere og politikere i tiden op til verdenskrigen. I sine erindringer mindes Østrup sit møde med Talat Pasha i efteråret 1910, hvor Talat åbent talte om sine planer om at "udrydde" armenierne.<ref>{{cite book | first = Johannes | last = Østrup | title = Erindringer | publisher = H. Hirschsprungs Forlag | year = 1938 | url = https://books.google.dk/books?id=GAI5SAAACAAJ&redir_esc=y | page = 118 }}</ref> Den danske lærer [[Karen Jeppe]] arbejdede med nødhjælp i [[Urfa]] og hjalp flere armeniere med at skjule sig, ligesom hun senere som kommissær for Folkenes Forbund ydede nødhjælp i [[Aleppo]] for armenske flygtninge og arbejdede på at befri fangne armeniere, der var gjort til slaver.<ref name="hamidian">{{cite web|title=Starten på den danske indsats for armenierne|url=https://web.archive.org/web/20120321064409/http://www.ermenisoykirimi.net/Planche1.pdf|accessdate=1. juni 2019}}</ref>
== Udstilling og skulptur i Danmark ==
| |||