Versionen fra 13. jan. 2020, 11:34 redigér Dipsacus fullonum (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Brugerfladeredaktører, Patruljanter 36.740 edits →‎Vindvirkeresultanten: {{Bedre kilde \| Der er kun primære kilder}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. jan. 2020, 12:09 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits udvidet en smule Gå til næste forskel →
Linje 31: == Vindvirkeresultanten == En [[vindvirkeresultant]] er en grafisk fremstilling af nettovirkningen af det transportarbejde, som vinden udfører udviklet af den danske geograf [[Axel Schou]].<ref name="Schou 132">Schou, s. 132</ref>~~{{Bedre kilde \| Der er kun primære kilder}}~~ Undersøgelser har vist, at vindvirkeresultanten som regel vil være nøjagtig vinkelret på den [[kyst]]linje, som den er beregnet for, svarende til, at [[bølge]]rne har tilpasset kystlinjen til nettovindretningen.<ref name="Schou 134">Schou (1949), s. 134</ref> Også de bagved liggende [[klit]]ter vil udvise tilpasning til vindens retning.<ref name="Schou 133">Schou (1949), s. 133</ref><ref>Kuhlman, s. 179</ref> Når der er afvigelser, skyldes det, at andre kræfter end vinden også yder indflydelse på forholdene, hx havstrømme. Andre forhold, der påvirker kystlinjen, kan være det største frie stræk, det vil sige den retning, hvorfra havet har den længste retning at påvirke kysten på. Fx ved Tisvilde i Nordsjælland er kystens normallinje nøjagtigt vinkelret på en linje midt mellem vindvirkeresultanten og største frie stræk.<ref>Schou (1969), s. 85</ref><ref>Nielsen og Nielsen, s. 136f</ref> Vindvirkeresultanten tager udgangspunkt i oplysninger indsamlede om vindens retning, styrke og varigheden heraf. Vindstyrken er bestemt ved den numeriske værdi på [[Beaufort-skalaen]], der går fra 0 til 12.<ref name="Schou 132"/> Eftersom vindstyrker til og med 4 ikke kan udføre noget transportarbejde, ses der bort fra disse. For vindstyrker over 4 ses der på de 8 hovedretninger nord, nordøst, øst, sydøst, syd, sydvest, vest og nordvest. For hver af disse ganges vindens hyppighed målt i % med styrken. Dette resulterer i 8 vektorer af uens længder, der placeres således i et [[vektor]]digram over gennemsnitlige vindforhold, at en retnings vektor begynder, hvor den foregående ender. Som regel begyndes med syd og endes med sydøst. Eftersom de otte vektorer ikke er lige lange, vil resultantens slutpunkt være et andet sted end dens begyndelsespunkt. Ved at forbinde begyndelsespunktet med slutpunktet får man nettotransportretningen.<ref name="Schou 132"/> Undersøgelser har vist, at vindvirkeresultanten som regel vil være nøjagtig vinkelret på den [[kyst]]linje, som den er beregnet for, svarende til, at [[bølge]]rne har tilpasset kystlinjen til nettovindretningen.<ref name="Schou 134">Schou, s. 134</ref> Også de bagved liggende [[klit]]ter vil udvise tilpasning til vindens retning.<ref name="Schou 133">Schou, s. 133</ref> Når der er afvigelser, skyldes det, at andre kræfter end vinden også yder indflydelse på forholdene, hx havstrømme. Linje 64: == Litteratur == * P. Andersen og [[Martin Vahl (1869-1946)\|M. Vahl]]: ''Klima- og Plantebælter''; Tiende udgave ved [[Sofus Christiansen]] og Einar Storgaard; Gyldendal 1963 * Hans Kuhlman: "Kystklitterne" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer: ''Danmarks Natur'', bind 4: Kyst, Klit og Marsk; Politikens Forlag 1969; s. 160-186) * Jørgen Nielsen, Niels Nielsen: ''Kystmorfologi''; Geografforlaget 1978; ISBN 87-87601-05-2 * Axel Schou: "Landskabsformerne" (''Atlas over Danmark'', Bd. 1; 1949) [http://rdgs.dk/publikationer/atlas-over-danmark-serie-1-bind-1-landskabsformerne-kort.pdf Atlas][http://rdgs.dk/publikationer/atlas-over-danmark-serie-1-bind-1-landskabsformerne_tekst_og_fotografier.pdf Tekstbind]

Vind: Forskelle mellem versioner