Njáls saga: Forskelle mellem versioner

Handlingen kan deles i to hoveddele:<ref name="SNL" />: i den første del er Gunnar hovedpersonen. Han dømmes fredløs for tre år, men hans hjemve gør, at han ikke rejser udenlands alligevel. Fjenderne opsøger ham og dræber ham. I den anden halvdel er Njál, sønnen Skarphedin og svigersønnen Kåre blandt hovedpersonerne i en række begivenheder, som ender med, at alle bliver dræbt, bortset fra Kåre Sølmundsson (som jager og dræber alle Njáls drabsmænd) og lederen for Njáls modstandere, Flose. De forsones til sidst. Andre inddeler sagaen i tre dele:<ref name="EL1" />: Gunnars historie, Njáls død og Kåres hævnfærd.

Njáls saga blev skrevet i slutningen af [[1200-tallet]] af en ukendt forfatter, som antagelig boede på det sydøstlige [[Island]] .<ref name="EL1">Emily Lethbridge [http://sagasteads.blogspot.no/2011/07/njals-saga.html «The South: Country of Burnt Njáll»] fra bloggen «The Saga-Steads of Iceland: A 21st-Century Pilgrimage»</ref>. Bredden i emnet og dens referencer inden for teksten tyder på en forfatter, som var belæst og som havde "en usædvanlig rig fantasi og et panoramisk verdenssyn".<ref name="FR">[http://hib.is/kynningar/fornrit2011_english.pdf Fornrit 2011], forlagspræsentation af samleudgave af sagaerne (pdf)</ref>.

Sagaen skildrer også [[slaget ved Clontarf]] uden for [[Dublin]] i [[1014]]. Ikke specielt historisk efterretteligt. Irerne slår en vikingehær, og hvor Irlands overkonge [[Brian Boru]] dør. Skildringerne fra Clontarf er antagelig hentet fra den tabte ''Brjáns saga'', som også [[Þorsteins saga Síðu-Hallssonar]] har brugt som kilde.<ref name="JK">[[Jónas Kristjánsson]]. ''Eddas and sagas, Iceland's Medieval Literature.'' Translated by Peter Foote. Hið íslenska bókmenntafélag, 2007. ISBN 978-9979-66-120-5</ref>.

Selv om bogen i høj grad er i overensstemmelse med historisk viden og refererer til steder, som fortsat kan genfindes på det sydlige Island, diskuterer forskere fortsat, hvor skellet går mellem de faktiske hændelser og de litterære. Uafhængig af fiktionskvaliteterne har sagaen også værdi for sit historiske, kulturhistoriske og særligt juridiske materiale. Bogens vigtigste hændelse: afbrændingen af Njáls gård er støttet af arkæologiske spor på et sted, som passer til gårdens beliggenhed i sagaen. Den anonyme forfatter har efter alt at dømme baseret sin fortælling på godt kendskab til ældre islandsk litteratur, både kvad, slægtstavler, lovbøger og sagaer.<ref name="JK" />. Intentionen har efter alt at dømme ikke været at lave en dokumentarisk sand fortælling men at skabe en fortælling inden for et kendt univers.<ref name="FR" />. Mange har ment, at sagaen er sat sammen af flere forskellige, oprindeligt selvstændige sagaer, som "den ældre Njáls saga" og den noget yngre "Gunnars saga".<ref name="FJ">[[Finnur Jónsson (filolog)|Finnur Jónsson]]. [http://www.heimskringla.no/wiki/FJ-Litteraturhist.Bd.2_-_Nj%C3%A1lssaga ''Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie; bind 2'']. København, 1898/1923</ref><ref name="FP" /> Begge er siden gået tabt. Nutidens Njáls saga er derfor komponeret med bidrag, som ikke altid går lige godt sammen i moderne litterær tankegang, således afsnittene om Gunnars færd i viking og ugerningsmanden Hrapp.<ref name="FJ" /> Samtidig peger flere litteraturhistorikere, som [[A.U. Bååth]] og [[Jónas Kristjánsson]]. på, at forfatteren ikke bare har kendt til ældre tekster, men også har gennemført og skabt et betydeligt, gennemarbejdet og helhedskomponeret værk.<ref name="JK" /> En sammenligning mellem Njáls saga og [[Laksdøla saga]], som antagelig var en af de vigtigste inspirationskilder for Njálas forfatter, kan både vise hvad, som er lånt, og hvordan, Njálas anonyme forfatter har bearbejdet sine lån.<ref name="JK" />.