Forskel mellem versioner af "D-mark"

181 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
links og lidt omskrivning, {{eftersyn}}, da artiklen fremstår som lidt lommefilosofisk spekuleren
(→‎Baggrund: linkret Ostmark + {{dn}} Kup)
(links og lidt omskrivning, {{eftersyn}}, da artiklen fremstår som lidt lommefilosofisk spekuleren)
{{eftersyn}}
{{Infoboks valuta
|lokalt_valuta_navn = Tyske mark {{small|{{da sprog}}}}<br />'''''Deutsche Mark''''' {{small|{{de sprog}}}}
}}
[[Fil:DM-1948-eine.jpg|thumb|højkant=1.5|left|1-DM-seddel fra førsteudgaven i [[1948]]. For- og bagside.]]
'''D-Marken''' eller den '''Deutsche Mark''' (forkortet ''DM'' eller ''DEM'') var en møntenhed i [[Tyskland]], der blev indført i [[1948]] som afløser fori den værdiløse [[ReichsmarkBesættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig|vestlige besættelseszone]] forsom atafløser undgåfor enden nyværdiløse [[hyperinflationReichsmark]].
 
D-Markenmarken blev i [[2002]] udskiftet med [[euro]]en. En euro blev sat til 1,95583 DEM under ombytningen.
 
== Baggrund ==
Fra 1948 og frem til [[Tysklands genforening|genforeningen med [[DDR]] var DMD-marken Europas mest stabile [[valuta]]. GarantistenGaranten for denne stabilitet var ''[[Bundesbank]]'', som den amerikanske besættelsesmagt gav tilnærmet [[autonomi]], da [[Vesttyskland]] blev oprettet efter krigen. Politikerne skulle ikke blandes ind i pengepolitikken. For ''Bundesbank'' fremstod det derfor nærmest som et [[kup]]{{dn|dato=januar 2020}}, da [[Helmut Kohl]] tillagde [[OstmarkMark (valuta)der DDR|Ostmark]] samme værdi som DM, med vekslingskursenvekselkursen 1 : 1. Baggrunden for ''Bundesbanks'' [[autoritet]] var de problemer, som Tyskland have kæmpet med i første halvdel af det 20. århundere; ikke kun hyperinflationen i [[1923]], men også udviklingen efter [[1936]], hvor [[Nazisme|nazi-regimet]] pålagde tyskerne store [[kapital]]restriktioner og tiltagende [[rationering]] og priskontrol. Pengemængden voksede, men der var ikke meget at få købt for de penge. I 1948 forstod amerikanerne, at tysk økonomisk stabilitet var truet af denne kolossale pengemængde. Som en modvægt blev DM indført, men folk opdagede, at mere end 90 % af deres sparepenge forsvandt i den proces. [[Konrad Adenauer]] og finansminister [[Ludwig Erhard]] lovede, at sådan noget skulle tyskerne ikke igen udsættes for. Det samme lovede Helmut Kohl og [[Gerhard Schröder]] ved euroens indføring, og fik stabilitetspagten ind som en del af [[Maastricht-traktaten]]. Men få af løfterne blev overholdt. <ref>Jon Hustad: ''Gjeldsslaven Europa'' (s. 64-65), Vidarforlaget, 2012, ISBN 978-92-7990-125-9</ref>{{bør uddybes}}{{bedre kilde}}
 
== Noter ==
123.259

redigeringer