Amos' Bog: Forskelle mellem versioner

Amos kender vi kun fra bogens egne oplysninger. Han var en af [[hyrde]]rne fra Tekoa, ca 18 km syd for [[Jerusalem]]. I 7:14-15 siger han om sig selv: "''Jeg er ikke profet, jeg er ikke profet[[Jesu disciple|discipel]]; jeg er [[kvæg]]avler og dyrker [[morbær]]figner.''"<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Am/7 Amos 7:14]</ref> Denne folkelige baggrund modsiges af bogens form. Sprog og stil ligger på et højt plan, og vidner om, at Amos har haft boglig baggrund. Han betegner sig som ''noqed'' (= hyrde), og betegnelsen kan også bruges om [[konge]]r ([[2. Kongebog]] 3:4) og i kultisk forbindelse (Ras Shamra-[[tekst]]erne). Amos' stilistiske evner rager højt over det almindelige. [[Jerusalems tempel]] ejede store flokke af geder og får til ofringerne; og Amos kan have været vogter for dem og derved tilknyttet tempelpersonalet. Han afviser bestemt at være nogen ''nabi'' (omvandrende [[Ekstase|ekstatiker]], kendt også af [[hittitter]] og [[hurritterne|hurritter]], samt især i [[Syrien]], knyttet til dyrkelse af [[Baal]] og Melkart, hvorfra det har spredt sig til [[Kanaan]] og videre til israelitterne;<ref>Arvid Kapelrud: ''Profetene i det gamle Israel og Juda'' (s. 13), Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø, 1966</ref> i Bibelen først omtalt ved den ekstatiske floks opdukken i [[1 Samuelsbog|1. Samuelsbog]] 10:5-6: "''Herrens ånd vil gribe dig, så du kommer i profetisk henrykkelse sammen med dem og forvandles til et andet menneske.''")<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Sam/10 Amos 10:5-6]</ref> Amos er taget direkte fra sin daglige gerning til at forkynde. [[Ypperstepræst]]en Amasja tiltaler i 7:12 Amos som ''hozæ'' (= seer): "''Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere.''" Denne betegnelse passede godt på Amos, der talte meget både om sine syner, og hvad han faktisk så i sin samtid og ikke syntes om.<ref>Arvid Kapelrud: ''Profetene i det gamle Israel og Juda'' (s. 25)</ref> Selv præciserede Amos, at han ikke talte ud fra noget personligt ønske, men tværtimod var skræmt dertil af Gud: