Forskel mellem versioner af "Johan Frederik Classen"

26 bytes tilføjet ,  for 4 måneder siden
m
retter flertydigt link
(sprogret)
m (retter flertydigt link)
 
Den franske [[general]] [[Greve (rang)|grev]] [[Claude Louis de Saint-Germain]], som under forberedelserne til kampen mod Rusland var blevet indkaldt hertil, blev i [[1763]] sat i spidsen for den danske krigsbestyrelse. Landetatens generalkommissariat blev omdannet til et krigsdirektorium, der, efter en tid at have måttet vige for det høje krigsråd under [[prins]] [[Carl af Hessen]], holdt sig ved magten til [[1767]]. Med denne krigsbestyrelse, i hvilken general [[Peter Elias von Gähler]] var et virksomt medlem, stod Classen i et, som det synes, meget fortroligt forhold, og den erhvervede i [[1767]] kongens stadfæstelse på nogle "Preliminair-Puncte" til en kontrakt med ham, hvorefter Frederiksværk og [[Kronborg Geværfabrik]] gratis skulle tilskødes Classen, idet staten endnu samtidig skulle forpligte sig til årlig i 30 år at tage for 120.000 rigsdaler krudt, kanoner og [[gevær]]er m.m. fra de samlede værker. Classens tanke om et stort våbenetablissement syntes herved at skulle blive realiseret.<ref name="DBL 598">[http://runeberg.org/dbl/3/0600.html Nyrop (1889), s. 598]</ref>
 
En så stor nådesakt vakte imidlertid opmærksomhed. Mange kræfter kom i bevægelse, og i april [[1768]] nedsattes en stor undersøgelseskommission. Chefen for rentekammeret, grev [[Ditlev Reventlow]], blev dens formand, og væsentlige medlemmer i den var gehejmeråden [[generalintendant]] [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] og [[generalprokurør]]en [[Henrik Stampe (1713-1789)|Henrik Stampe]]. Kommissionen, der anstillede nogle i deres resultater mærkelige regnestykker, var ikke venlig mod Classen. Den fandt, at hele forholdet "var indrettet til Fordel for Classen", og resultatet blev, at denne trods den kongelige stadfæstelse helt måtte give afkald på Kronborg Geværfabrik og betale Frederiksværk med 100.000 rigsdaler uden endda at få tilsagn om nogen som helst statsleverance. Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik for 70.000 rigsdaler.<ref name="DBL 598"/>
 
Det var et føleligt nederlag, Classen her led, og det søgtes gjort endnu føleligere ved forsøg på at lade Gjethuset genopstå som kanonstøberi, men det blev ved forsøgene herpå, og efter nogle års forløb stod Classen på ny i fuldt arbejde med store statsleverancer. I [[Christian 7.]]s første regeringstid vekslede strømningerne hurtigt, ja modsatte indflydelser kunne på én gang gøre sig gældende, og således skete det da, at Classen, samtidig med at den nedsatte kommission arbejdede imod ham, benådedes med at få rang med [[generalmajor]]er.<ref>[http://runeberg.org/dbl/3/0600.html Nyrop (1889), s. 598f]</ref> Fra nu af var hans karriere stadig og uafbrudt stigende og blev herved i denne så urolige tid et særsyn. Hvor hyppigt og voldsomt personer og systemer end skiftede, og hvor allieret Classen end havde været med de faldne magthavere, stod han og Frederiksværk stadig lige højt og lige sikkert. Han støttede sig afgjort en tid til [[A.G. Moltke]], og under [[Johann Friedrich Struensee]]s regimente deltog han i hoffets larmende forlystelser, ligesom han mærkeligt begunstigedes ved støbningen af nogle store [[Mortér|metalmorterer]], der skulle bruges ved et påtænkt tog mod [[dei]]en af [[Algier]], men desuagtet stod han også højt hos [[Ove Høegh-Guldberg]]. [[1774]] fik han en [[fingerring]] med indskriften "Fortjent" og [[1775]] titel af generalmajor, samme år blev han [[Dannebrogordenen|ridder (storkors) af Dannebrog]] og endelig i [[1783]] [[ekscellence]].<ref name="DBL 599">[http://runeberg.org/dbl/3/0601.html Nyrop (1889), s. 599]</ref>
12.342

redigeringer