Kirkebog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker tekstkilde-skabeloner
→‎Historie: indsat dato for reskriptet af 1812.
Linje 10:
Indholdet har varieret en del igennem tiderne. De allerførste kirkebøger blev startet i 1500-tallet. I [[1645]] blev førelsen af kirkebøger påbudt ved lov. Loven fastsatte dog ingen detaljerede regler om, hvordan kirkebøgerne skulle føres. Derfor er der stor variation i indholdet af de tidlige kirkebøger. I de fleste tilfælde blev kirkebøgerne kun ført i et eksemplar. Derfor er de i mange tilfælde gået tabt pga. dårlige opbevaringsforhold, præstegårdsbrande m.v.
 
IVed [[1813]]reskript af 13. december 1812 blev det bestemt, at kirkebøgerne i fremtiden skulle føres i to eksemplarer, hovedministerialbogen og kontraministerialbogen. Samtidig blev det bestemt, at de skulle føres i fortrykte protokoller. Fra denne tid er kirkebøgerne derfor bevaret i alle sogne (pånær et enkelt).
 
Kirkebogsførsel og personregistrering er stadig en af [[Folkekirken]]s vigtigste administrative opgaver. Dog føres der ikke længere kirkebog med pen og blæk. Kirkebogen er nu blevet digital - fra 2002/2003 under navnet [[Den Ny Kirkebog]] og siden 2007 tillige under navnet [[Personregistrering]] eller bare '''Person''' som den seneste almene betegnelse.
Linje 22:
Kirkebøgerne skal efter endt brug i sognet afleveres til [[landsarkiv]]et. Alle hovedministerialbøger før [[1891]] er afleveret. Hovedministerialbøger for tiden efter [[1891]] skal afleveres til landsarkivet senest 100 år efter, at bogen er udskrevet. Med indførelsen af den nye kirkebog i [[2003]] bortfaldt føringen af kontraministerialbøgerne. Derfor er alle kontraministerialbøger nu afleveret.
 
Ifølge [[arkivloven]] er kirkebøger, som er afleveret til [[landsarkiv]]erne frit tilgængelige efter 50 år. Begravelsesregistrene er dog tilgængelige allerede efter 10 år. I praksis er kirkebøger, der er udskrevet senest 1925 og som ikke er skannet til ArkivalierOnline, frit tilgængelige på rigsarkiverne, mens kirkebøger der slutter mellem 1925 og 1960 først er frit tilgængelige efter 100 år - det skyldes, at der kan forekomme senere indskrevne CPR-numre i kirkebøgerne, der slutter efter 1925.
 
Næsten alle kirkebøger før ca. 1962 er skannet og kan ses på http://www.sa.dk (vælg Se kirkebøger) eller [[www.ao.salldata.dk]].
Alle kirkebøger før 1891 er affotograferet og findes på [[microfiche]]. Disse microfiche findes på alle [[Statens Arkiver]]s læsesale og i større eller mindre omfang på mange [[lokalarkiv]]er. Derudover er det muligt, at købe dem hos Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg. Nyere kirkebøger skal ses i original på det landsarkiv, hvor de hører til.
 
I [[2002]] begyndte Statens Arkiver på grundlag af en særbevilling at digitalisere de ældre kirkebøger. I forbindelse med dette projekt indscannes alle kirkebøger fra før [[1891]]. Indscanningen sker fra microfiche i sort/hvid, og de indscannede billeder gøres tilgængelige på [[Arkivalieronline.dk]]. Projektet omkring indscanning frem til 1891 og tilgængeliggørelse blev afsluttet i [[september]] [[2006]], herefter startede et nyt projekt som blev afsluttet i 2013 med at alle kirkebøger frem til omkring 1960-1969 var blevet scannet og gjort tilgængelige.
 
Afsnit med fødsel, konfirmation og vielse blev skannet frem til 50 år før skanningstidspunket, mens alle afsnit med døde blev skannet frem til og med 1969. - Ved et storstilet projekt, hvor private arkivbrugere (slægtsforskere) gennemså de skannede filer for at fange evt. forekomster af CPR-numre, blev det sikret, at de sidste fire cifre af CPR-numrene blev sløret i skanningerne.
I forbindelse med scanningerne fra Statens Arkiver, også af andre arkivalier end kirkebøger, er frivillige begyndt at indtaste de gamle kilder på computere, så de igennem databaser kan gøres søgbare. Hos [[Dansk Data Arkiv]] og [[Danish Family Search]] er det muligt at søge i blandt andet indtastede kirkebøger, det er dog langt fra alle bøger som endnu er indtastet.
 
I forbindelse med scanningerne fra Statens Arkiver (2015 skiftede koncernen navn til: Rigsarkivet), også af andre arkivalier end kirkebøger, er frivillige begyndt at indtaste de gamle kilder på computere, så de igennem databaser kan gøres søgbare. Hos [[Dansk Data Arkiv]] og [[Danish Family Search]] er det muligt at søge i blandt andet indtastede kirkebøger, det er dog langt fra alle bøger som endnu er indtastet.
 
== Litteratur ==