Latin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettet en oversættelsesfejl (ave betyder ikke farvel, men vær hilset) |
Fjerner version 10209623 af 80.164.77.7 (diskussion) I denne kontekst betyder '[h]ave' farvel, jf. Jensen & Goldschmidts ordog, se: https://latinskordbog.dk/ordbog?query=%C4%83ve Tag: Omgjort |
||
Linje 30:
Latin hører til den [[italiske sprog|italiske]] gruppe af de [[indoeuropæiske sprog]] som de uddøde sprog oskisk og [[Umbrien|umbrisk]]. Latin er egentlig betegnelsen på den [[dialekt]], der blev talt i det [[antikken|antikke]] [[Latium]] (Lazio), dvs. området syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af [[Italien]] og siden landene omkring [[Middelhavet]], voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af [[Romerriget]]. I øst holdt man derimod fast ved [[græsk]], der var blevet udbredt efter [[Alexander den Store]]s erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
Der var i oldtiden forholdsvis stor forskel på det lærde klassiske latin, som blev brugt i litteratur og offentlige taler, og som er det sprog, der undervistes i i traditionel latinundervisning, og det enklere folkelige ''"[[vulgærlatin]]"'', som mest blev brugt i daglig tale, men som vi kan se spor af i [[komedie]]rne og [[Petronius]]' ''[[Satyricon]]''. [[Cicero]] gjaldt som det sproglige ideal, og hans samtidige forfatteren Marcus Terentius Varro fremholdt i sit værk ''De lingua latina'', at det at tale latin godt, var at tale "romersk". Man kendte romeren på, at han udtalte ''h'''et og de afsluttende ''s'''er. [[Catullus]] gør i et digt nar af en udannet mand, Arrius, der prøver at virke dannet ved at udtale ''h'', hvor det ikke skal være, som hvis man udtalte "ovenpå" som "hovenpå". En [[gravstele]] fra [[Tarragona]] har indskriften ''Have Volusia'' (=
Fra omkring [[300]] e.Kr. blev latin den vestlige [[kirke (trosretning)|kirkes]] sprog. Det varede hele [[middelalderen]]. Latin blev det internationale sprog, som lærde og videnskabsmænd i det vestlige [[Europa (verdensdel)|Europa]] brugte til udveksling af [[tanke]]r og [[opdagelse]]r. Tidspunktet, hvorpå latin ophørte med at være [[modersmål]], sættes til ca år [[600]].<ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 185)</ref>
| |||