Smør: Forskelle mellem versioner

I de køligere klimaer i [[Nordeuropa]] kunne befolkningen gemme smør længere, før det blev dårligt. [[Skandinavien]] har den ældste tradition i [[Europa]] med at eksportere smør, og det kan spores helt tilbage til 1100-tallet.<ref name=WE>Web Exhibits: Butter. [http://webexhibits.org/butter/history-firkins.html Ancient Firkins].</ref> Efter [[Romerrigets undergang]] og gennem størstedelen af [[middelalderen]] var smør en almindelige spise i størstedelen af Europa, men det havde dog et dårligt ry, og det blev derfor primært indtaget af [[almue]]n. Smør blev langsomt accepteret i overklassen, særligt da den [[romerskkatolske kirke]] i 1500-tallet tillod smør i [[fastetiden]]. Brød og smør blev en almindelig spise blandt [[mellemklassen]] og særligt englænderne fik et ry for deres liberale brug af smeltet smør som sovs til kød og grøntsager.<ref name="McGee">{{cite book|last=McGee|first=Harold|author-link=Harold McGee|title=On Food and Cooking: The Science and Lore of the Kitchen|date=2004|publisher=[[Charles Scribner's Sons|Scribner]]|location=[[New York City|New York, New York]]|isbn=978-0-684-80001-1|lccn=2004058999|oclc=56590708}}</ref>{{rp|page=33}}

 

 

Over hele Nordeuropa blev smør pakket i [[Tønde (beholder)|tønder]] og begravet i [[højmose]]r, nogle gange i flere år. Dette [[mosesmør]] fik en stærk smag, men det forblev spiseligt som følge af det kolde, luftfri, [[antiseptisk]]e og [[syre]]holdige miljø i mosen. Sådanne begravede smørtønder findes stadig under [[arkæologi]]ske udgravninger i [[Irland]]. [[National Museum of Ireland]] i [[Dublin]] har flere af denne type fund som indeholder "en grålig osteagtig substans, som er delvist stivnet, ikke ulig smør, og er helt fri for forrådnelse." Praksis med at nedgrave smør i tønder for at konservere det, var mest almindelig i Irland i 1000- til 1300-tallet, og den stoppede inden 1800-tallet.<ref name=WE/>