Profet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 128.0.13.252 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
En '''profet''' er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller [[gud (højere væsen)|guddom]].
<br />{{autoritetsdata}}
 
Profeter kendes fra en række forskellige religioner, men bedst kendt er nok [[Det Gamle Testamente]]s [[israel]]itiske religion. Profeti kendes også fra [[det gamle Egypten]], Mari, [[kanaan]]æisk religion, græsk religion (fx Cassandra) og den [[karisma]]tiske [[kristendom]]. Ofte skelnes mellem sande og falske profeter, der bringer et falsk budskab, enten af ond drift eller fordi de er besat af et ondsindet væsen.
 
Ikke-religiøse clairvoyante kaldes ofte for profeter som [[Nostradamus]]. Hverken profet eller clairvoyant er beskyttede titler, og ingen af dem behøver kurser for at kunne praktisere.
 
== Det Gamle Testamentes profeter ==
Fra det Gamle Testamente kendes en række [[jødedom|jødiske]] profeter, ofte med egen bog: [[Elias (profet)|Elias]], [[Elisa (profet)|Elisa]], [[Esajas (profet)|Esajas]], [[Jeremias' Bog|Jeremias]], [[Ezekiels Bog|Ezekiel]], [[Hoseas]], [[Joel (profet)|Joel]], [[Amos (profet)|Amos]], [[Obadias' Bog|Obadias]], [[Jonas (profet)|Jonas]], [[Mika (profet)|Mika]], [[Mahum]], [[Habakkuk (profet)|Habakkuk]], [[Sefanias (profet)|Sefanias]], [[Hagaj (profet)|Hagaj]], [[Zakarias (profet)|Zakarias]], [[Malakias' Bog|Malakias]], [[Hulda (profet)|Hulda]], [[Nata]], [[Samuel (bibelsk person)|Samuel]] m.fl.
 
Første gang profeter nævnes i [[Bibelen]] er i [[Første Samuelsbog]], hvor profeten Samuel salver [[Saul]] til Israels [[konge]]. I 1.Sam 10:5-6 beskriver Samuel profeterne for Saul som et [[Ekstase|ekstatisk]] [[kollektiv]] for mænd: "''Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrenes guvernør bor. Når du går ind i byen, vil du støde på en flok profeter, der er på vej ned fra offerhøjen; i spidsen for dem går folk, der spiller på harpe, pauke, fløjte og citer, og selv er de i profetisk henrykkelse. Herrens [[ånd]] vil gribe dig, så du kommer i profetisk henrykkelse sammen med dem og bliver forvandlet til et andet menneske.''" <ref>{{Bib|Første Samuelsbog|1Sam|10|5}}</ref>
 
[[Første Kongebog]] kapitel 18 beskylder [[dronning (monark)|dronning]] Jesabel, [[Dido]]s grandtante, for at ville udrydde alle [[Jahve]]s profeter, men Obadja skjulte 100 i to huler; han havde endda sørget for [[brød]] og [[vand]] til dem. Profeten Elias udfordrede deres modstandere, [[Baal]]s profeter, til en [[duel]] om, hvorvidt deres gud Baal kunne sætte [[ild]] til et offerbål før Jahve. De kunne ikke, og 1.Kong 18:40 fortsætter: ""''Elias sagde til dem: »Grib Ba'al-profeterne! Ingen må undslippe!« Så greb de dem, og Elias førte dem ned til Kishonbækken og slagtede dem dér.''"
<ref>{{Bib|Første Kongebog|1kong|18|40}}</ref> 1. Kong 19 fortsætter: "''Da [[Akab]] fortalte Jezabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværd, sendte Jezabel bud til Elias: »Guderne ramme mig igen og igen, om ikke jeg den dag i morgen skal gøre det samme med dig, som du har gjort mod dem!«''" Forfærdet flygtede Elias ud i [[ørken]]en, hvor en [[engel]] hjalp ham, <ref>{{Bib|Første Kongebog|1kong|19|1}}</ref> så han nåede frem til Guds bjerg Horeb, der er et andet navn på [[Sinaibjerget]]. <ref>[http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=817&letter=S SINAI, MOUNT – JewishEncyclopedia.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Nogle profeter bød omgivelserne på budskaber, der gjorde dem forhadte. Amos fik taleforbud, og Jeremias havde som Elias grund til at frygte for sit liv. Andre blev behandlet med stor respekt. I 1.Kong 22:6 rådfører kongen sig med dem om krigen mod [[Aramæisk|aramæerne]]: "''Så samlede Israels konge profeterne, henved fire hundrede mand, og spurgte dem: »Skal jeg gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?«''"<ref>{{Bib|Første Kongebog|1kong|22|6}}</ref>
 
Esajas, der oplevede [[borgerkrig]]en mellem Israel og [[Judæa]] i 700-tallet f.Kr, skildrer sit kald som profet nærmest som en [[forbandelse]], som i 21:3-4: "''Derfor ryster mine lænder og skælver, veerne kommer over mig som over en fødende, jeg kan ikke høre af angst, jeg kan ikke se af rædsel. Mit hjerte er faret vild, frygten overvælder mig. Skumringen, jeg længtes efter, er blevet min rædsel.''"<ref>{{Bib|Esajas' Bog|es|21|3}}</ref>
 
Jeremias, der virkede i 500-tallet f.Kr, oplevede at [[præst]]en Pasjhur, Immers søn og overinspektør i [[Tempel|templet]], lod ham arrestere og piske og satte ham i [[gabestok]]ken ved [[Benjamin]]-porten nær templet. Der måtte Jeremias stå natten over. Hvordan han oplevede sit kald, fortæller han i 20:7-10: "''Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke, du var mig for stærk, og du vandt. Dagen lang er jeg til latter, alle spotter mig. Hver gang jeg taler, må jeg skrige, råbe om vold og ødelæggelse, for Herrens ord bringer mig dagen lang kun spot og spe. Når jeg sagde: »Jeg vil ikke tænke på ham og ikke mere tale i hans navn«, kom der i mit hjerte en brændende ild, den rasede i mine knogler. Jeg kan ikke holde det ud, jeg kan ikke bære det! Alle vegne er der rædsel, jeg hører mange hviske: »Angiv ham, lad os angive ham!« Alle mine venner venter på, at jeg skal snuble: »Måske lader han sig lokke, så vi kan få ram på ham og hævne os på ham.«''" <ref>{{Bib|Jeremias´ Bog|jer|20|7}}</ref>
 
== Andre profeter ==
Kristendommen føjer to til denne forsamling, nemlig [[Johannes Døberen]] og [[Jesus af Nazareth]]. Omend den sidste ikke normalt omtales som profet i kristen [[terminologi]], regnes han i [[islam]] for den næststørste profet efter [[Muhammed]], der tillige får [[Titel (person)|titelen]] "Profeternes Segl" med henvisning til den muslimske lære, at Muhammed var den sidste profet.
 
I [[det Nye Testamente]] omtales, at nogle ved [[Helligånden]]s mellemkomst bliver udstyret med profetiske [[nådegave]]r. Indenfor kristendommen er der meget forskelligt syn på, om den profetiske nådegave stadig er i brug, eller om den er ophørt. Nogle mener, at nådegaverne ikke længere forekommer ("Cessationisme"), mens andre stadig praktiserer dem [https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/personlig-og-engageret-skildring-af-naadegaver-i-kirken]. I tiden fra ca. 1550 til 1700 optrådte der mindst 350 profeter i de lutherske lande.<ref>[http://www.brill.com/products/book/lay-prophets-lutheran-europe-c-1550-1700 Jürgen Beyer: ''Lay prophets in Lutheran Europe (c. 1550–1700)'' (Brill’s series in church history and religious culture, bd. 74), Leiden og Boston: Brill, 2017].</ref>
 
Af kendte profeter fra andre traditioner kan nævnes den persiske profet [[Zarathustra]], der forkyndte det budskab, han havde modtaget fra overguden [[Ahura Mazda]], og derved grundlagde [[zarathustrianisme]]n, og [[Bahá'u'lláh]], der grundlagde [[Bahá'í]]-religionen.
 
== Kilder og henvisninger ==
{{reflist}}
 
== Se også ==
* [[Islams profeter]]
 
{{Småprofeter}}
<br />{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Teologi]]