Tripolitania: Forskelle mellem versioner

Hovednæringsvejen var kvægavl, og befolkningen ejede et stort antal får, geder, hornkvæg og kameler. Agerbruget spillede en mindre rolle, da den største del af landet var ørken. Der fandtes dog mange frugtbare oaser, hvor der især dyrkedes [[byg]], [[daddelpalme]]r, [[oliven]], [[figen]], [[safran]] og [[hennah]] samt [[espartogræs]]. Ved Kystenkysten blev drevet et betydeligt svampefiskeri af grækere.

Handelen i det indre foregik væsentligt ved [[kamel]][[karavane]]r, og flere store karavanruter førte fra kysten gennem Tripolitania og ørkenen til Sudan, således over [[MursukMurzuk]] i [[Fezzan]], [[Ghadames]], Ghat (Rhat) og andre. Udenrigshandelen var i europæernes hænder. Der indførtes i 1924 for 198 mio. lire og udførtes for 25 mio. lire (skind, hennah, dadler, uld, halfa, svampe og strudsefjer). Jernbanenettet var i 1927 kun 252 km i drift og 33 km under bygning. Linjerne udgik fra byen [[Tripolis]] mod vest langs kysten til Suara og mod syd til [[Kasr Gharian]]. Hovedbyerne var ved kysten Tripolis, [[HomsKhoms]], Suara og [[MisrataMisratah]], i det indre [[Ghadames]], [[Ghat]], [[Sokna (Libyen)|Sokna]] og [[MursukMurzuk]].