Arvesynd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
linkret m.m.
Linje 1:
[[Fil:Michelangelo Buonarroti 022.jpg|thumb|450px|[[Michelangelo Buonarroti]]: [[Fresko]] af [[skabelsesberetningen]] i [[Det Sixtinske Kapel]] i Rom. <br /> Hovedscene: Ursynden og fordrivelsen fra [[Paradis]] – o. 1510]]
 
Ifølge den [[kristendom|kristne]] tradition er '''arvesynd'''<ref>[[Latin|lat.]] ''peccatum originale'', "oprindelig synd"</ref> den almene tilstand af syndighed i [[mennesket]] (mangel på hellighed) som mennesker fødes i ([[Salmernes bog|Salme]] 51:5). Navnet refererer til den første [[synd]], [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og [[Eva (bibelsk person)|Evas]]s [[syndefaldet|syndefald]] (eller fald i synd), som skulle være blevet nedarvet til alle efterkommere af Adam og Eva. Arvesynden har ifølge [[kristen teologi]] indflydelse på alt levende, dvs. menneskers [[ondskab]] og dyrs og planters levevilkår, fordi verden er "faldet". Arvesynd adskiller sig fra almindelig synd som årsag til virkning: "...det dårlige træ [bærer] dårlige frugter." ([[Matthæusevangeliet|Matt]] 7:17). Arvesynden er ikke en konsekvens af personlige handlinger, men er personlig i den forstand at den får konsekvenser for enhver.
 
Ifølge apostelen [[Paulus]] ([[Romerbrevet|Rom.]] 5) har syndefaldet medført at [[død]]en er kommet ind i verden, og at dette først blev overvundet med [[Jesus Kristus]]. At menneskene er behæftet med [[Adam (bibelsk person)|Adams]] [[synd]] og derfor hjemfaldne til døden er en tanke som findes hos mange kristne forfattere.
 
[[Augustin]] udformede den egentlige lære om arvesynden, ifølge hvilken alle mennesker bærer på Adams skyld og derfor er underkastet evig straf, hvis ikke [[Gud (monoteistisk)|Gud]] har udvalgt dem til at få del i [[frelse]]n gennem Kristus – dette behandles i læren om [[prædestination]].
 
Den [[Middelalderen|middelalderlige]] vestkirke accepterede aldrig Augustins egen tolkning, men mildnede læren og mente at ingen var forudbestemt til fordømmelse, men at det handlede om både Guds nåde ''og'' menneskets handlen.
Linje 13:
I de østlige kirker har arvesyndslæren aldrig vundet samme gehør som i de vestlige.
 
;== Note ==
<div class="references-small">{{Reflist}}</div>
 
== Litteratur ==
Linje 21:
 
== Se også ==
* [[Infralapsarisme]] (også ''sublapsarisme'' eller ''postlapsarisme'', omtrentlig "efter syndefaldet"), er en [[Calvinisme|calvinistisk]] lære som tilslutter sig den opfattelse at [[Gud]] først ''efter'' [[syndefaldet]] bestemte hvilke mennesker som skulle [[frelse]]s og hvilke [[fortabelse|fortabes]].
 
* [[Supralapsarisme]]; (også ''antelapsarisme'', omtrentlig: "før syndefaldet") er en calvinistisk lære som tilslutter sig den opfattelse at Gud så tidigt som ''før'' syndefaldet bestemte hvilke mennesker som skulle frelses og hvilke fortabes.