Gunhild Kongemor: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
→Baggrund: linkret |
||
Linje 9:
I ''[[Historia Norwegiae]]'' skildres Gunhild derimod som [[Danmark|dansk]], en datter af [[Gorm den Gamle]] og [[Thyra Dannebod]], og dermed søster af [[Harald Blåtand]]. Denne version virker mest troværdig, fordi den forklarer, hvorfor Gunhild og Erik kaldte en af sønnerne [[Gorm]], der var et sjældent navn med tilknytning til [[Jelling]]-[[æt]]ten; og hvorfor Blåtand senere støttede Eriks krigstogter, så Eriks søn [[Harald Gråfeld]] genvandt magten i Norge, hvad der var med til at genoprette et dansk overherredømme i dele af det sydlige Norge. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 42 og 49)</ref>
Gunhild beskrives i [[saga]]erne som den kønneste af kvinder, men lille af skikkelse. Samtidig får hun skylden for at have ansporet Erik og senere sin søn Harald Gråfeld til de grusomheder, de begik. Idéen om ondskabsfulde kvinder, der fører mænd på afveje, går imidlertid tilbage til [[Bibelen]]s [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og [[Eva (bibelsk person)|Eva]], og var standardfigurer i [[middelalderen]]s [[litteratur]] på den tid, da sagaerne blev nedskrevet. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 51)</ref> Historien om, at Gunhild havde lært trolddom nordpå, ligner påfaldende på historien om hendes svigerfar [[Harald Hårfager]]s ene kone, samepigen Snefrid, der troldbandt sin kongelige ægtemage, så han tabte sin dømmekraft og [[autoritet]] helt. Det er en type litterær gentagelse, der er typisk for sagaerne, og trækker deres værdi som historiske kilder ned. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 49)</ref>
== Ægteskab og børn ==
| |||