Shu-bi-dua: Forskelle mellem versioner

|Associerede acts = [[Quacks]], [[Passport (band)|Passport]], [[Hardinger/Thorup]], [[Einstein (rockband)|Einstein]], [[Los Valentinos]], [[Krisekoret]], [[Hardinger Band]], [[Shu-bi Or Not Shu-bi]]

Blandt deres mest populære sange er "[[Hvalborg]]", "[[Sexchikane (sang)|Sexchikane]]", der også modtog en [[Danish Music Awards|Grammy]], "[[Vuffeli-vov]]", "[[Danmark (Shu-bi-dua)|Danmark]]", "[[Den røde tråd (sang)|Den røde tråd]]", "[[Fed rock]]", "[[Stærk tobak (sang)|Stærk tobak]]" og deres udgave af [[Holger Drachmann]]s "[[Midsommervisen]]", kaldet "[[Midsommersangen]]", som mange steder synges sammen med eller sågar i stedet for den oprindelige version til [[sankthans]]. De har optrådt utallige gange, men blev i de senere år især forbundet med Fredagsrock på [[Plænen]] i [[Tivoli]]. Under deres koncerter havde publikum for vane at smide [[kiks]] efter bandet under sangen "Hvalborg".

Medlemmerne af Shu-bi-dua havde medvirket i andre konstellationer inden gruppen blev dannet. Bundesen havde en kort overgang medvirket i [[Folkemusik|folke]]trioen [[Quacks]] fra 1967, med hvem han havde udgivet to singler{{efn|"Boink" formåede at komme på fjerdepladsen på den første udgave af den dansksprogede hitliste [[Dansktoppen]], men den var kun på listen i to uger inden den røg ud.<ref>{{cite web|url=https://videnskab.dk/ugens-hit/1968-den-forste-dansktoppen |title= 1968: Den første Dansktoppen |publisher=[[Videnskab.dk]] | date= 11. september 2011 | accessdate= 27. juni 2019}}</ref>}} og et album i 1968, inden han forlod gruppen igen i 1969.<ref>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=33-35}}.</ref><ref name="steppeulv">{{cite web|url= http://www.steppeulvene.com/index.quarks.html | title= Quacks | publisher= Steppeulvene.dk | accessdate = 27. juni 2019 }}</ref> [[Guitar]]isterne [[Michael Hardinger]] og [[Paul Meyendorff]], [[tromme]]slageren [[Bosse Hall Christensen]] og [[el-bas|bassisten]] [[Niels Grønbech]] spillede i en gruppe, der gik under navnet [[Passport (band)|Passport]] med Hardinger som forsanger.<ref name="bundesen60">{{cite web |url=https://gaffa.dk/nyhed/32536/michael-bundesen-fylder-60 |author=John Fogde |date=12. maj 2009 |title=Michael Bundesen fylder 60 |work=[[GAFFA]] |accessdate=20. maj 2019}}</ref> Gruppen udsendte i starten af [[1973]] singlen "Tomorrow/Everything's Wrong" på den danske afdeling af pladeselskabet [[BASF (pladeselskab)|BASF]].<ref name=endebog,49>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=49}}.</ref><ref>{{cite web |url=https://www.discogs.com/artist/1939527-Passport-4 |title=Passport (4) |publisher=[[Discogs]] |accessdate=18. juni 2019}}</ref> "Tomorrow" blev beskrevet som et "engelsk up-tempo [[rock'n'roll]]-nummer,<ref name=endebog,49/> og det nåede ind på den danske singlehitliste i to uger ved, at gruppen fik deres venner og familie til at sende [[postkort]] ind til radioen for at stemme på sangen, som var den måde, hitlisten fungerede på dette tidspunkt.<ref name=gokkelajser,105-106>{{harvnb|Christensen|2014|p=105-106}}.</ref> Singlen flyttede dog ikke noget videre for bandet.<ref name=gokkelajser,105-106/>

Bundesen spurgte radioværten Benny G. Jensen om, hvorvidt han kunne bruge sangen til programmet ''Åbent Hus'' søndag eftermiddag. Dette godkendte Jensen, da programmet indeholdt forskellige former for [[satire]], og det førte til, at Bundesen og Nielsen, sammen med Passport, indspillede sangen.<ref name="uddrag"/> Den blev indspillet i stuen på [[P. Carl Petersens Kollegium]] i [[Skovshoved]], hvor Bundesen og Nielsen boede.<ref name=gokkelajser,106>{{harvnb|Christensen|2014|p=106}}.</ref> Gruppen medbragte hver deres instrumenter og stillede op i stuen med forstærkere og andet udstyr, der skulle til for indspilningen. [[Bosse Hall Christensen]] måtte flyttes ud i køkkenet, da hans [[trommer]] overdøvede for meget. Bundesens ven, [[Michael Elo]], havde en firespors-båndoptager, som de optog sangen på.<ref name=endebog,50>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=50}}.</ref><ref name="uddrag"/> Som følge af den ekstra takt i melodien i forhold til "Jailhouse Rock" var det ekstra svært for Christensen at lære at spille den.<ref name="taler1"/> De øvrige beboere brokkede sig og larmede med vilje, således at lyden fra en [[støvsuger]] kunne høres i baggrunden af den oprindelige indspilning.<ref name="uddrag"/><ref name=endebog,51>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=50}}.</ref>

"Fed rock" kom på [[Dansktop]]-hitlisten i to uger i 1973, med en 8. plads som bedste placering.<ref name=endebog,55>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=55}}.</ref><ref>{{cite web |url=http://danskehitlister.mortenschou.dk/?song_id=1681 |title=Fed Rock - Shu-bi-dua |publisher=danskehitlister.dk |accessdate=20. juni 2019}}</ref> Bandet fik nummeret i top 10 på listen ved at udstyre familie, venner og bekendte med [[postkort]], så de kunne skrive ind til ''[[Dansktoppen]]'' og få det til at se ud som om, at det var mange forskellige personer fra hele landet, der stemte.<ref name="taler1"/> Lige efter den var røget ud af hitlisten, kom den ind på Danmarks Radios Top 30, som den daværende salgsliste hed, og den toppede som nummer 14.<ref name=endebog,55/><ref name="videnskab,fedrock">{{cite web |url=https://videnskab.dk/ugens-hit/shu-bi-dua-slog-igennem-med-fed-rock-pa-dansktoppen |title=Shu-Bi-Dua slog igennem med fed rock på Dansktoppen |publisher=[[Videnskab.dk]] |accessdate=23. oktober 2018 |date=3. juni 2011 |author=Henrik Smith-Sivertsen}}</ref>

Efter udgivelsen var Hardinger taget til [[Italien]] for at arbejde som guide i [[Rimini]],<ref name="uddrag"/> i den tro, at det var dét for nu, men da singlen blev en succes blev han kontaktet og bedt om at komme tilbage til Danmark, så de kunne indspille et helt album under navnet Shu-bi-dua.<ref name="taler1"/><ref name=2017a,30:20-30:45>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=46:00-46:40}}.</ref><ref name="shubiderdur">{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/kultur/de-eneste-shubi-der-dur |title=De eneste Shubi der dur |work=[[Berlingske]] |accessdate=21. maj 2019 |author=Mads Kolby |date=15. maj 2010}}</ref>

Gruppen udsendte "[[Stærk tobak (sang)|Stærk tobak]]", der var baseret på [[The Beatles]]' "[[Twist and Shout]]", i efteråret 1973 og kort tid efter "[[Rap jul]]" baseret på [[White Christmas]] af [[Bing Crosby]],<ref name=fluer,16:30-17:00>{{harvnb|Køster-Rasmussen|2016|loc=16:30-17:00}}</ref> selvom deres producer, [[Per Stan]], havde sagt, at "''Man kan ikke udsende to singler så tæt på hinanden"''. Alligevel nåede "Stærk Tobak" nummer 8 på singlehitlisten, og ugen inden [[juleaften]] nåede "Rap jul" nummer 4.<ref name=endebog57-59>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=57-59}}.</ref> Den 9. marts 1974 blev Shu-bi-dua booket til en dobbeltkoncert med [[Gasolin']] i [[Slagelse]], men Gasolin'{{ndash}}der havde udgivet ''[[Gasolin' 3]]'' i november året inden{{ndash}}var dog hovednavnet.<ref name=endebog,60>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=60}}.</ref> Da Shu-bi-dua på dette tidspunkt kun havde udgivet tre sange, fik de hurtigt skrevet nogle flere danske undersættelser[[undersættelse]]r af kendte engelske sange, hvilket bl.a. talte "Kylling med softice og pølser" ([[Roberta Flack]]s "[[Killing Me Softly]]"), "Lulu rocken går" ([[Chuck Berry]]s "[[Johnny B. Goode]]") og "Står på en alpetop" ([[Seal and Croft]]s "Standin' On a Mountain"), som de optrådte med for første gang ved denne koncert.<ref name=endebog,61-62>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=61-62}}.</ref> Som "Shu-bi-dua" fik gruppen hurtigt succes, og navnet Passport blev droppet helt.<ref name=endebog,almen>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018}}.{{sider mangler}}</ref>

I april [[1974]] udsendte de deres første album kaldet ''[[Shu-bi-dua (plade)|Shu-bi-dua]]''. Albummet solgte hurtigt 20.000 eksemplarer,<ref name=endebog,64>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=64}}.</ref> og i en periode i foråret var det landets tredjemest sælgende album.<ref name=endebog,64/> Efter indspilningen af det første album forlod [[Paul Meyendorff]] gruppen for at fokusere på sin karriere som skibsreder i [[Canada]],<ref name=endebog,65>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=65}}.</ref> og han blev erstattet af [[Claus Asmussen]], der havde været tekniker på det første album.<ref name="taler1"/> På ''[[Shu-bi-dua 2]]'' var han med studiemusiker, men det var i løbet afunder opløbet til ''[[Shu-bi-dua 3]]'', atspurgte gruppen spurgte Asmussen, om han ville være med i Shu-bi-dua, hvilket han takkede ja til.<ref name=fluer,21:50>{{harvnb|Køster-Rasmussen|2016|loc=21:50-22:05}}</ref>

På grund af den store succes med den første plade, besluttede Shu-bi-dua at lave en opfølger, der slet og ret kom til at hedde ''[[Shu-bi-dua 2]]''. De to første albummer var især kendetegnet af at indeholde musikalske [[undersættelse]]r af engelsksprogede rockklassikere.<ref name="shub2"/><ref name="tanketorsk">{{cite web |url=https://www.dr.dk/presse/shubidua-tanketorsk-eller-stjerneskud |title=Shubidua - tanketorsk eller stjerneskud |publisher=[[DR]] |accessdate=15. maj 2019 |date=3. august 2004}}</ref><ref name="namnamforsvandt">{{cite web |url=https://www.fyens.dk/Kultur-Musik/Shu-bi-dua-dokumentar-Da-nam-namen-forsvandt/artikel/3095303 |title=Shu-bi-dua-dokumentar: Da nam-nam'en forsvandt |work=[[Fyens Stiftstidende]] |accessdate=21. maj 2019 |author=Simon Staun |date=3. november 2016}}</ref>{{efn|Undersættelserne tæller blandt andet "[[Fed rock]]" ([[Elvis Presley]]s "[[Jailhouse Rock]]"),<ref name="namnamforsvandt"/><ref name="40år"/><ref name="shub1">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1974 |title=Historien - 1974 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=21. maj 2019}}</ref> "Lulu rocken går" ([[Chuck Berry]]s "[[Johnny B. Goode]]"),<ref name="shub1"/> "Ingen Artikler Om Pladen I Go" (Chuck Berrys "[[No Particular Place To Go]]"),<ref name="logofil,s.40">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=40}}</ref> "Sagnet om regnormen Kurt og arken i parken" ([[The Beach Boys]]' "[[Surfin' USA (sang)|Surfin' USA]]"),<ref name=endebog,67>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=67}}.</ref><ref name="shub2"/> "[[Stærk tobak (sang)|Stærk tobak]]" ([[The Beatles]]' "[[Twist and Shout]]"),<ref name="namnamforsvandt"/><ref>{{cite web |url=https://www.whosampled.com/cover/260936/Shu-bi-dua-St%C3%A6rk-Tobak-The-Isley-Brothers-Twist-and-Shout/ |title=The Isley Brothers Twist and Shout |publisher=whosampled.com |accessdate=21. maj 2019}}</ref> "Livets pølse" ([[The Beatles]]' "[[The ballad of John and Yoko]]"),<ref name="shub2"/> "Kylling og softice og pølser" ([[Roberta Flack]]s "[[Killing Me Softly]]"),<ref name="namnamforsvandt"/><ref name="shub1"/> "Står på en alpetop" ([[Seal and Croft]]s "Standin' On a Mountain")<ref name="shub1"/> og "[[Rap jul]]" ([[Bing Crosby]]s "[[White Christmas]]"<ref name="rapjul">{{cite web |url=http://blog.dengamleby.dk/julehistorier/tag/rap-jul/ |title=I’m dreaming of a… |publisher=[[Den Gamle By]] |accessdate=21. maj 2019}}</ref>).}} Allerede ved det første album var der diskussioner omkringom, hvorvidt gruppen skulle udarbejde sit eget musik, som især Hardinger var repræsentant for.<ref name=2017a,51:00-51:30>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=51:00-51:30}}.</ref> Nummeret "Hva' ka' man få for en ti'er?" blev gruppens første rent selvskrevne komposition.<ref name=2017a,51:00-51:30>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=51:00-51:30}}.</ref> ''Shu-bi-dua 2'' nåede førstepladsen af DR's blandede album- og singlehitliste for mest solgte udgivelser og holdt denne plads i fem uger.<ref name=endebog,70>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=70}}.</ref>

I juli 1977 udkom ''[[Shu-bi-dua 4]]''.<ref>{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1977 |title=Shu-bi-dua 16, juli 1977 |publisher=shu-bi-dua.dk}}</ref> Det var bl.a. på denne plade, at numre som "[[Vuffeli-vov]]", "McArine", "Sommergryder", "Basuner og engle" og "Nappa og nylon" var at finde. Det var bandets første plade med fuldstændigt eget indhold.<ref name=gokkelajser,134/> Særligt "Vuffeli-vov" havde været omstridt i gruppen, og den var oprindeligt blevet skrevet til ''Shu-bi-dua 3'' af Hardinger,<ref name=gokkelajser,134>{{harvnb|Christensen|2014|p=134}}.</ref> efter han havde fået en ny hund. Bosse Hall Christensen havde dog oprindeligt nedlagt [[veto]] mod sangen og sagt, at "''Jeg brækker mig på gulvet''", da han hørte den. Da andet vers var blevet omskrevet til at handle om Christensens hund, når den var på [[værtshus]] med sin ejer, var Christensen dog gået med til at få den med på albummet4'eren.<ref name=endebog,85>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=85}}.</ref><ref name=ærligttalt2,almen/><ref name="shub-1977">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1977 |title=Historien - 1977 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=15/5-2019}}</ref> Albummet blev Shu-bi-duas største kommercielle succes, og det har siden solgt over 500.000 solgte eksemplarer.<ref name="euroman"/>{{efn|I 1998 havde det solgt over 193.000 eksemplarer.<ref>{{cite web |url=http://www.shubidua.nu/diskografi/albums/shu-bi-dua-4/ |title=Shu·bi·dua 4 |publisher=shubidua.nu |accessdate=16. maj 2019}}</ref>{{rs?}} Senere blev det rapporteret, at det havde solgt omkring 475.000 eksemplarer.<ref name=ærligttalt2,almen/><ref name="shubidua.nu">{{cite web |url=http://www.shubidua.nu/shubidua/|title=Historien Om Shubidua|publisher=Shubidua.nu}}</ref> I 2016 havde det solgt over 500.000 eksemplarer og var dermed det bedst sælgende danske album nogensinde.<ref name="euroman"/> Den solgte 200.000 eksemplarer allerede inden jul i udgivelsesåret.<ref name=gokkelajser,137>{{harvnb|Christensen|2014|p=137}}.</ref>}} Den overtog rekorden for bedst sælgende danske album fra [[Gasolin']]s ''[[Gas 5]] ''(1975).<ref>{{cite web |url=http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/ugens_hit/uge_43_Gasolin.html Rabalderstræde/ |title=Gas 5 – Gasolin’ |publisher=[[Det Kongelige Bibliotek]] |accessdate=18. juni 2019}}</ref> For at øge salget af deres studiealbummer valgte gruppen at undlade at udgive [[Single (musik)|singler]] fra ''Shu-bi-dua 3'' og frem til 1982 med ''[[Shu-bi-dua 7]]'' og ''[[Shu-bi-dua 8]]'', således at deres populære sange ikke kunne købes enkeltvis.<ref name=ærligttalt2,almen/>

Med ''[[78'eren]]'', der udkom 1978, var Shu-bi-dua kommet ind i en mindre kreativ periode, og inspirationen var mindre. Ifølge Christensen var ''78'eren'' således "''det svageste Shu-bi-dua album, som jeg har været med til at skabe''".<ref name=gokkelajser,150>{{harvnb|Christensen|2014|p=150}}.</ref> Albummets titel referede dels til årstallet, hvori albummet blev udgivet, dels til ældre [[Grammofonplade|lakplader]], som blev kaldt 78'ere.<ref name=gokkelajser,150/> Salget af eksemplarer var lavere end ved de foregående albumudgivelser.<ref name=gokkelajser,150/> Det var med albummerne ''[[78'eren]]'' ([[1978]]), ''[[Shu-bi-dua 6]]'' ([[1979]]) og ''[[Shu-bi-dua 7]]'' ([[1980]]), at Shu-bi-dua leverede en lang række populære melodier som bl.a. talte numre som "[[Den røde tråd (sang)|Den røde tråd]]", "[[Danmark (Shu-bi-dua)|Danmark]]", "Knuden", "Rom & cola", "Minus til plus", "[[Midsommersangen]]"{{efn|"Midsommersangen" nåede i 2010 og 2012 på singlehitlisten i en enkelt uge i forbindelse med [[sankthans]],<ref name="danishcharts">{{cite web |url=https://danishcharts.dk/showitem.asp?interpret=Shu-Bi-Dua&titel=Midsommersangen&cat=s |title=Shu-Bi-Dua - Midsommersangen (song) |publisher=danishcharts.com |accessdate=11. oktober 2018}}</ref> hvor den ofte synges.<ref name="TurenNed">{{cite web |url=https://www.gamereactor.dk/blog/Ak-master/143743/Shubidua+3+Turen+ned+fra+alpetoppen/ |title=Shu-bi-dua 3: Turen ned fra alpetoppen |publisher=gamereactor.dk |accessdate=15. maj 2019 |date=27. oktober 2015}}</ref>}} og "[[Den himmelblå]]". ''Shu-bi-dua 6'' var ifølge Christensen det mest harmoniske album, bandet hidtil havde produceret, og teksterne var mere revyinspirerede og mindre pågående.<ref name=gokkelajser,163>{{harvnb|Christensen|2014|p=163}}.</ref> Derimod var "''det umiddelbare, det drengerøvede og det fandenivoldske blevet ofret''".<ref name=gokkelajser,163/> Det 6. studiealbum solgte over 50.000 eksemplarer i forsalg, 100.000 eksemplarer i de første to uger, og efter seks uger havde albummet solgt over 240.000 eksemplarer,<ref name="gokkelajser,166">{{harvnb|Christensen|2014|p=166}}</ref> og det blev det mest solgte album i 1979.<ref name=endebog,112>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=112}}.</ref><ref name="berlingskeNybog">{{cite web |url=https://www.berlingske.dk/aok/sygdomsramte-michael-bundesen-i-ny-bog-det-skal-vaere-morsomt-ellers-er-det |title=Sygdomsramte Michael Bundesen i ny bog: »Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt« |author=Søren Kassebeer |work=[[Berlingske]] |date=6. november 2018 |accessdate=14. maj 2019}}</ref>

I slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne spillede gruppen omkring 100 koncerter om året.<ref name="shub5">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1978 |title=Historien - 5 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=21. maj 2019}}</ref> I 1979-1980 havde gruppen indspillet en [[parodi]] på tv-serien ''[[Matador (tv-serie)|Matador]]'' kaldet ''Metadon'', som blev vist mellem første og anden akt af deres koncerter.<ref>{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaNews.aspx?newsid=21 |title=Legendariske Metadon |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=21. maj 2019 |date=10. juni 2010}}</ref> Den blev instrueret af [[Ole Roos]], og [[DR]] blev så begejstrede for produktionen, at de viste den i [[bedste sendetid]], mens bandet var på turné.<ref name=gokkelajser,161>{{harvnb|Christensen|2014|p=161}}.</ref> Efter ''Shu-bi-dua 6'' udløb bandets kontrakt med [[Polydor]], og de etablerede i stedet deres eget pladeselskab kaldet [[Storkophon]], som udgav de fire efterfølgende Shu-bi-dua-albummer.<ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=TlxTDeqbGPo |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 7'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=YouTube |accessdate=21. maj 2019 |date=23. juni 2010}}</ref>{{efn|Selskabet udgav også andre kunstneres albummer, heriblandt et livealbum med [[The Mills Brothers]], der var blevet optaget i [[København]] i 1981 og hed ''Copenhagen ‘81''; den blev gruppens sidste udgivelse inden Harry Mills' død i 1982.<ref name=ærligttalt2,almen/><ref name=endebog,132>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|201c|p=132}}.</ref>}} Begrundelsen for aatat oprette eget pladeselskab var at tjene flere penge.<ref name=ærligttalt4,10:30-11:00>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017d|loc=10:30-11:00}}.</ref> Gruppen oprettede samtidigt pladsselskabet GPZ (for ''gipsplader''), men selskabet udgav intet materiale.<ref name=ærligttalt4,10:30-11:00/>

Gruppen udgav i de første mange år etét studiealbum om året. Efter at have haft den ene kommercielle succes efter den anden op gennem [[1970'erne]] oplevede gruppen at det indre og ydre pres for at opnå succes, menneskeligt som musikalsk, øgedes væsentligt. Dette udviklede sig til interne opgør om retningen i bandet, hvilket igen førte til en større udskiftning.<ref name="tanketorsk"/><ref name="shubidua.nu"/> I sidste halvdel af [[1981]] blev [[Bosse Hall Christensen]] og [[Jens Tage Nielsen]] smidt ud af gruppen.<ref name="namnamforsvandt"/><ref name="euroman"/><ref name="ondtblod">{{cite web |url=https://www.bt.dk/danmark/to-shu-bi-dua-medlemmer-i-indaedt-krig-her-flyder-ondt-blod |title=To Shu-bi-dua-medlemmer i indædt krig: Her flyder ondt blod |work=[[BT]] |accessdate=15. maj 2019 |date=24. november 2016 |author=Hans Peter Madsen}}</ref> Christensen blev smidt ud, fordi han havde udviklet et [[Alkoholisme|alkoholmisbrug]] og flere gange ikke dukkede op til indspilninger{{ndash}}så bl.a. Asmussen måtte spille trommer på et nummer{{ndash}}og Nielsen fordi han havde udviklet sceneskræk og stadig ville medvirke på indspilninger, men ikke ønskede at optræde.<ref name="euroman"/><ref name="namnamforsvandt"/><ref name=ærligttalt3,almen>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017c}}.</ref> De blev erstattet med [[Kasper Winding]] og [[Willy Pedersen]].<ref name="detblevderaf"/> [[Kim Daugaard (musiker)|Kim Daugaard]] forlod også gruppen i kølvandet på fyringerne, men han blev dog overtalt til at vende tilbage igen kort efter.<ref name="namnamforsvandt"/><ref name=ærligttalt3,almen/> I sin bog fra 2014 kritiserede Christensen bandet for efter fyringen ikke længere at være nytænkende, hverken sprogligt eller musikalsk - og på grund af dette mente han, at bandet mistede sit eksistensgrundlag.<ref name=gokkelajser,185>{{harvnb|Christensen|2014|p=185}}.</ref>

Efter ''[[Shu-bi-dua 10]]'' (1983) var Michael Bundesen kørt træt i Shu-bi-dua;<ref name="shubidua.nu"/><ref name=ærligttalt3,almen/> på grund af mange koncerter, de senere års interne stridigheder og arbejdspresset ved at lave tre plader på under to år havde han brug for en pause. Derfor trak han sig ud af gruppen i [[1984]], da han fik et tilbud om at være med til at starte Københavnerden københavnske [[tv-kanalenkanal]] [[Kanal 2]] sammen med blandt andet [[Klaus Riskær Pedersen]] og [[Otto Reedtz-Thott (født 1954)|Otto Reedtz-Thott]].<ref name="tanketorsk"/><ref>{{cite web |url=https://www.jv.dk/regionalt/Michael-Bundesen-70-aar-Han-fik-en-plads-i-solen-og-saa-i-skyggen/artikel/2713944 |title=Michael Bundesen 70 år: Han fik en plads i solen - og så i skyggen |work=[[JydskeVestkysten]] |accessdate=15. maj 2019 |author=Julie Stine Stern Johansen |date=11. maj 2019}}</ref><ref name="shub-1985">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1985 |title=Historien - 1985 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=15. maj 2019}}</ref> Hans sidste optræden med gruppen inden jobskiftet blev støttekoncerten [[Rock for Afrika]] i [[Idrætsparken]] i [[København]] den 21. september 1985.{{efn|De spillede de tre numre "[[Fed rock]]", "[[Hvalborg]]" og "[[Den røde tråd (sang)|Den røde tråd]]".<ref>{{cite web | url=https://www.youtube.com/watch?v=colxsNQnDZA | title = Shu-bi-dua - Rock for Afrika 1985 - Fed rock, Hvalborg & Den røde tråd (live) | publisher = Shu-bi-dua Fanklub ([[DR]]) |via = [[YouTube]] | date = 21. september 2015 | accessdate = 16. juli 2019}}</ref>}} Efter koncerten blev Bundesen og Hardinger interviewet af [[Hans Otto Bisgaard]]{{ndash}}som var kommentator{{ndash}}og fortalte ham om beslutningen, men at Hardinger ville fortsætte gruppen.<ref name=ærligttalt4,33:30-34:30>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017d|loc=33:30-34:30}}.</ref><ref>{{cite web |url=https://www.dr.dk/bonanza/serie/114/rock-for-afrika/49529/rock-for-afrika---1-del-baand-1 |title=Rock for Afrika - 1. Del. Bånd 1. |publisher=[[DR]] |accessdate=16. maj 2019 |date=21. september 1985}}</ref><ref>{{cite web | url=https://www.youtube.com/watch?v=dAA05Bd1h-U | title = Rock for Afrika 1985 - Interview med Michael Bundesen og Michael Hardinger | publisher = Shu-bi-dua Fanklub ([[DR]]) |via = [[YouTube]] | date = 21. september 2015 | accessdate = 16. juli 2019}}</ref>

Efter Bundesens exit valgte de resterende medlemmer i gruppen dog at prøve kræfter med pladen ''[[Shu-bi-dua 11]]'' (1985), uden deres karakteristiske forsanger.<ref name="shub-1985"/> I stedet var Hardinger i front,<ref name="shubidua.nu"/> men dette blev aldrig nogen større succes,{{efn|I forbindelse med udgivelsen optrådte bandet, hvor ''[[Ekstra Bladet]]'' skrev "''Alting klappede undtagen publikum''".<ref name="TanketorskYoutube">{{cite web | url=https://www.youtube.com/watch?v=CsRnRr8JDRs | title = Shu-Bi-Dua - Tanketorsk eller Stjerneskud| publisher = DrRaptus ([[DR]]) |via = [[YouTube]] | date = 21. december 2011 | accessdate = 20. juni 2019}}</ref><ref name="a-dur">{{harvnb|Hardinger|2013}}.{{sider mangler}}</ref>}} hverken blandt anmeldere eller publikum, og det solgte kun omkring 50.000 eksemplarer, hvilket var væsentlig mindre end tidligere albummer.<ref name="shubidua.nu"/><ref name="shub11"/><ref name="a-dur"/><ref name="sexchikane">{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/kultur/da-shu-bi-dua-fik-hele-danmark-til-at-synge-med-paa-sexchikane |title=Da Shu-Bi-Dua fik hele Danmark til at synge med på »Sexchikane« |work=[[Berlingske]] |date=30. april 2018 |accessdate=15. maj 2019 |author=Michael Charles Gaunt}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.gamereactor.dk/blog/Ak-master/144523/Shubidua+4+Det+sorte+sorte+hul/ |title=Shu-bi-dua 4: Det sorte, sorte hul |publisher=gamereactor.dk |accessdate=16. maj 2019 |date=29. november 2015}}</Ref> Efterfølgende valgte Willy Pedersen at forlade bandet, idet det borgerlige liv var tillokkende, og han valgte at færdiggøre sigsin uddannelse som [[læge]].<ref name="detblevderaf"/><ref>{{cite web |url=https://www.bt.dk/musik/her-er-de-ukendte-shubber |title=Her er de ukendte shubber |author=Susanne Johannsson |publisher=B.T. |date=17. november 2013}}</ref>

Efter knap fire år i tv-branchen vendte [[Michael Bundesen]] tilbage som frontmand for Shu-bi-dua i 1987,<ref name=ærligttalt4,36:30-37:00>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017d|loc=36:30-37:00}}.</ref> og han var glad for, at Shu-bi-dua havde fortsat trods sit exit.<ref name=ærligttalt4,36:30-37:00/> Dette blev markeret samme år med udgivelsen af albummet ''[[Shu-bi-dua 12]]''. Albummet blev dog heller ikke nogen større succes trods hittet "Kor, kærlighed og klokkeklang".<ref>{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1987 |title=Historien - 1987 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=15. maj 2019}}</ref> ''Shu-bi-dua 12'' var et atypisk Shu-bi-dua-album, da der var mere [[melankoli]] over numrene, heriblandt "En sang for livet", som var første gang, at Shu-bi-dua sang om "triste, ulykkelige, smertefulde" emner, her [[aids]].<ref name=ærligttalt4,41:30-42:30>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017d|loc=41:30-42:30}}.</ref> [[Søren Jacobsen (musiker)|Søren Jacobsen]] spillede keyboards og guitar på albummet, og det blev det eneste album, hvor han medvirkede.{{hvorfor|dato=2019}}<ref name="shubidua.nu"/><ref>{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaAlbumDetails.aspx?id=67 |title=Shu-Bi-Dua 12, 1987 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=15. maj 2019}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.juhu.dk/ivan/backseatmedlemmer/soren.html |title=Søren Bomholt Jacobsen |publisher=juhu.dk |accessdate=15. maj 2019}}</ref> I 1988 udkom opsamlingsalbummet ''[[32 hits]]'', som var den første gang, at gruppen udgav noget på [[CD]] i stedet for [[LP]], og den bragte Shu-bi-dua tilbage på hitlisterne.<ref name="shubidua.nu"/>

Efter ''Shu-bi-dua 12'' realiserede gruppen i [[1989]] en gammel drøm om at gå til filmen.<ref name=bib >{{cite web | url = http://bibzoom.dk/musikartikler/danmarks-uofficielle-nationalhymne | title = Danmarks uofficielle nationalhymne | publisher = bibzoom.dk | author = Helen Bruus | date = 27. oktober 2014 | accessdate = 2015-09-05 }}</ref> Det var Hardinger og Bundensens ide.<ref name=ærligttalt4,47:00-51:00>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017d|loc=47:00-51:00}}.</ref> Sammen med produceren [[Regnar Grasten]] udgav de filmen ''[[Den røde tråd (film)|Den røde tråd]]'' - en film de selv skrev. Medlemmerne optrådte også i filmens centrale roller, sammen med blandt andre [[Ulf Pilgaard]], [[Claus Ryskjær]] og [[Thomas Eje]].<ref>{{cite web|url=https://www.imdb.com/title/tt0124106/?ref_=fn_al_tt_1|work=[[IMDB.com]]|accessdate={{date|2019-6-27}}|title=Den røde tråd (1989)}}</ref> En stor del af filmen blev optaget i [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]], hvor der lå et pensionat, som gruppen lejede.<ref name=ærligttalt4,47:00-51:00/> Placeringen blev valgt blandt andet, fordi pensionatet lå tæt på vandet, og der var gode [[værtshus]]e i nærheden.<ref name=ærligttalt4,47:00-51:00/> Filmen fik en katastrofal modtagelse af anmelderne, og den blev heller ikke nogen kommerciel succes.<ref name="sexchikane"/><ref>{{cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/289 |title=Den røde tråd |publisher=[[Det Danske Filminstitut]] |accessdate=11. november 2016}}</ref> Den bliver ofte nævnt som en af de dårligste danske film nogensinde.<ref name="tanketorsk"/>{{efn|Filmen var bl.a. omdrejningspunktet i et afsnit i [[podcast]]en ''[[Dårligdommerne]]'', som anmelder dårlige, primært danske, film.<ref>{{cite web |url=https://dommerne.dk/blog/2016/03/19/afsnit-40-den-roede-traad/ |title=Afsnit 40: Den røde tråd |work=[[Dårligdommerne]] |accessdate=11. juni 2019}}</ref>}} Filmen endte med at sælge 69.600 billetter,<ref name=endebog,206>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=206}}.</ref> den er sidenhen blevet en [[kultfilm]].<ref name=bib /> På filmens premieredag spillede bandet en koncert på taget af [[Palads Teatret (København)|Palads]] i [[København]] efter ønske fra Palads selv, hvor der kom over 20.000 mennesker,<ref name="berlingskeNybog"/><ref name="TanketorskYoutube"/>{{efn|Hardinger argumenterede, at der var 40.000 mennesker til stede.<ref name=ærligttalt4,47:00-51:00/>}} selvom Bundesen mest af alt ønskede at kommme hjem.<ref name=endebog,216-217>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=216-217 (billedtekst)}}.</ref> Det kom bag på Bundesen, at filmen fik hårde anmeldelser, mens Hardinger havde en mistanke om filmens kommende manglende succes.<ref name=ærligttalt4,47:00-51:00/> Instruktøren ønskede en ''[[Gøg og Gokke]]''-inspireret film, hvilket ifølge Hardinger ikke var muligt grundet manglende skuespillerevner fra gruppens medlemmer med undtagelse af Asmussen.<ref name=ærligttalt4,47:00-51:00/>