2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Krige ved hjælp af Hotcat
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 61:
{{uddybende|Tysklands oprustning i 1930'erne}}
[[Fil:Benito Mussolini and Adolf Hitler.jpg|thumb|left|To diktatorer mødes i det besatte [[Kongeriget Jugoslavien|Jugoslavien]]: Til venstre [[Italien]]s [[Benito Mussolini]], til højre [[Tyskland]]s [[Adolf Hitler]]]]
I Europa var forudsætningerne for krigen tæt forbundet med fremgangen for [[fascisme]]n, specielt [[nationalsocialisme]]n i Tyskland. Det er nødvendigt for at forstå, hvorfor nazisterne kom til magten. Den væsentligste årsag er [[1. verdenskrig]] ([[1914]]-[[1918|18]]). Under 1. verdenskrig blev Tyskland under den ultranationalistiske kejser [[Wilhelm 2. af Tyskland|Wilhelm 2.]] og dets allierede ([[Centralmagterne]]) besejret af [[Ententen]], som bl.a. omfattede [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritannien]], [[USA]] og [[Frankrig]]. Ansvaret for krigen lagde sejrherrerne på det national-militaristiske kejserlige Tyskland. Det var Tyskland, somder indledte krigen med sit angreb på Frankrig igennemgennem [[Belgien]]. Frankrig, som i den [[fransk-tyske krig]] i [[1870]]-[[1871|71]], havde tabt til [[Preussen]] (som efter sejren dannede kejserriget Tyskland), krævede kompensation for ydmygelse og ruinering under 1. verdenskrig. Det indebar, at fredstraktaterne som [[Versailles-freden|Versaillestraktaten]] dikterede strenge finansielle erstatninger fra Tyskland, samtidig med, at landet måtte affinde sig med en lang række økonomiske og militære begrænsninger og afgivelse af landområder, bl.a. [[Elsass]] og [[Lothringen]], til Frankrig.
 
En ny demokratisk tysk republik [[Weimarrepublikken]] opstod efter 1. verdenskrig. Efter nogen succes blev republikken ramt af hyperinflation og andre alvorlige økonomiske problemer. Højre-nationale bevægelser som [[Adolf Hitler]]s nationalsocialistiske parti lagde skylden for de ydmygende betingelser i fredsaftalen på det demokratiske system, [[Marxisme|marxister]] og jøder, som de påstod havde taget finansielt kvælertag på Tyskland og var skyld i det økonomiske og moralske morads ([[dolkestødslegenden]]).
 
Efter en række kaotiske valg blev Hitler udnævnt til rigskansler den [[30. januar]] [[1933]] af den aldrende præsident [[Paul von Hindenburg]]. Hitlers regering overtog magten ved at bruge de ekstraordinære rettigheder, som grundloven gav præsidenten. Det muliggjorde, at regeringen kunne omgå rigsdagen.
[[Rigsdagsbranden]] i [[1933]] medførte udelukkelse af kommunisterne og øgede højrefløjens stemmeandel;, og en forordning fra præsidenten øgede rigskanslerens (Hitlers) magt.
En passus i Weimarrepublikkens grundlov sagde, at ved præsidentens død ville hans embede midlertidigt blevblive overtaget af kansleren. Så da Hindenburg døde i [[1934]], overtog Adolf Hitler embedet som præsident, og han kunne nu opnå diktatorisk kontrol med Tyskland.
 
Også den [[italien]]ske økonomi var ude for stor tilbagegang efter 1. verdenskrig. [[Anarkist]]er, [[kommunist]]er og andre [[socialist]]iske agitatorer opnåede stor magt i [[fagforening]]erne, og mange var alvorligt bekymrede for, at en kommunistisk [[Revolution (politik)|revolution]] var nært forestående.