Hovedgård: Forskelle mellem versioner

En '''hovedgård''' er en større landbrugsejendom, hvortil der var tilknyttet forskellige [[Privilegium|privilegierskattefrihed]],en hvorafog andre [[skattefrihedPrivilegium|privilegier]]en var vigtigst.

I løbet af [[Middelalder]]en blev ejerskab af en hovedgård knyttet til [[adel]], hvoraf betegnelsen [[herregård]] opstod. I ældre dansk ret forskelsbehandlede[[skelne]]des mellem de ejendomme, der bestod af bondejord, og de ejendomme, der bestod af fri jord. Blandt fri jord forskelsbehandledeskelnede dansk ret mellem hovedgårde, hovedgårdsparceller, købstadsjorder, præstegårdsjorder og andre embedsjorder. Til hovedgårde regnedes de jordbrug, under hvilke der endnu hørte eller i alt fald tidligere havde hørt bøndergods.

De fleste af disse ejendomme er opståedeopstod før [[1660]], men der er dog i løbet af det [[18. århundrede]] oprettet mange hovedgårde. Hovedgårde blev inddelt i sædegårde[[sædegård]]e og avls- og ladegaarde[[ladegård]]e.

Efter [[Enevælde]]ns indførelse blev det muligt for borgerlige at købe hovedgårde med privilegierne ved gårdenprivilegie, uanset om den kom i [[borgerlig]] eje. De sidste privilegier blev ophævet ved [[lensafløsningen]] i [[1919]].

I en mængde middelalderlige diplomer[[diplom]]er fra det 14. og 15. århundrede forekommer betegnelsen "hovedgårde" (lat.: ''curiae principales''), men disse synes som oftest at have været meget forskellige fra de senere tiders hovedgårde. De sammenbragte jordbrug efter sammenlægning, når jorderne ligger i naturlig forbindelse med hinanden, betegnes en hovedgård, såledessom fx (Bol)[[bol]] at have haft deres jorder i fællesskab med bønderne, blot har de haft flere kvotadele end de øvrige.

Disse ældre hovedgårde var altså af en aldeles anden art end de senere [[proprietærgård]]e, som opstår på privat initiativ og fortrinsvis ved ejernes egen fortjeneste. Om hovedgårdenes oprindelse må det mærkes, at vel adskillige større hovedgårde, der omtrent svarede til de senere tiders, tidligere have været anlagte,anlagt især på forhenværende øde strækninger; men de senere store gårde skylder uden tvivl deres udvikling til en senere tid, da adelen ved [[mageskifte]]r indbyrdes og med Kronen samlede sit strøgods på enkelte steder og derefter nedlagde bøndergårde og hele landsbyer for at indrette de store samlede herregårdsmarker, der blev drevnedrevet ved [[hoveri]] af de omliggende [[Fæstebonde|fæstebønder]].

En del ældre, mindre gårde blev udviklet til sådanne herregårde, andre gik over til at bliveblev simple bøndergårde. Ønsket om at sikre børnene et udkomme eller den efterlevende ægtefælle en værdig forsørgelse (enkesæder) ses ofte at have været motiverende for samlingen af jorder i alt fald før eller senest samtidig med [[udskiftningen]], der i Danmark de fleste steder påbegyndes i slutningen af 1790’erne og gennemføres i begyndelsen af 1800-tallet som konsekvens af [[landboreformerne]].