Forskel mellem versioner af "Søvn hos dyr"

Man ved fra studier af [[delfiner]], som også sover unihemisfærisk ikke-REM-søvn, at de kan svømme ved hjælp af den muskulatur, som styres af den sovende hjernehalvdel, og de kan også samtidig holde kontakt med flokken.<ref name="Rattenborg (2006)">{{kilde |forfatter=Rattenborg, N. C. |år=2006 |titel=Do birds sleep in flight? |work=Naturwissenschaften |bind=93 |nummer=9 |side=413-425 |url=http://www.websciences.org/cftemplate/NAPS/archives/indiv.cfm?ID=20063096 |citat=Link kun til resume.}}</ref><ref>{{kilde |forfatter=Goley, P. D. |år=1999 |titel=Behavioral aspects of sleep in white-sided dolphins (Lagenorhynchus obliquidens, Gill 1865) |work=Marine Mammal Science |bind=15 |nummer=4 |side=1054-1064}}</ref> Man har derfor ræsonneret, at fugle på lignende måde kan flyve og sove samtidig. Den vågne hjernehalvdel er ved unihemisfærisk søvn i en tilstand mellem sovende og vågen.<ref name="Rattenborg (1999)">{{kilde |forfatter=Rattenborg, N. C.; Lima, S. L.; Amlaner, C. J. |år=1999 |titel=Half-awake to the risk of predation |work=Nature |bind=397 |nummer=6718 |side=397-398 |url=http://www.nature.com/nature/journal/v397/n6718/abs/397397a0.html |citat=Link er kun til resume.}}</ref> Selv om man ved, at fugle kan reagere på for eksempel rovdyr i det åbne øjes synsfelt, er det usikkert, om de kan lægge mærke til meermere subtile ændringer i omgivelserne eller klare at navigere mens det halve af hjernen sover<ref name="Rattenborg (2006)"/>. Det kan også være vigtigt for fugle hvilken hjernehalvdel, som modtager synsindtryk ved navigering. [[Due]]r for eksempel har lettere ved at navigere, hvis man dækker det venstre øje frem for det højre.<ref>{{kilde |forfatter=Prior, H.; Wiltschko, R.; Stapput, K.; Gunturkun, O.; Wiltschko, W. |år=2004 |titel=Visual lateralization and homing in pigeons |work=Behav Brain Res |bind=154 |side=301-310 |url=http://www.cababstractsplus.org/google/abstract.asp?AcNo=20043184553 |citat=Link er kun til resume.}}</ref> Man kan også forestille sig, at fugle kortvarigt kan vågne op for at orientere sig, for derefter at sove videre; dette er indtil videre kun en hypotese.

En del dyr, som for eksempel [[flagermus]], sover 18 til 20 timer i døgnet, mens andre, som for eksempel [[giraf]]fen, kun sover bare 3-4 timer i døgnet. Der kan også være store forskelle mellem dyr som er nært beslægtede.

[[Kloakdyr]], pattedyr som lægger æggæg, regnes for at være den [[evolution]]ært set ældste gruppe af [[pattedyr]]. De er derfor blevet studeret med særlig interesse indenfor studiet af søvn hos pattedyr. Da de tidligste studier ikke utvetydigt kunne påvise REM-søvn hos disse dyr, opererede man først ud fra den fejlagtige antagelse, at REM-søvn opstod efter at kloakdyrene havde skilt sig ud fra de andre pattedyr. Det står nu klart at EEG-registreringer fra hjernestammen på kloakdyr viser et mønster, som meget ligner det, som man ser ved REM-søvnen hos højerestående pattedyr.<ref>{{kilde |forfatter=Siegel, J. M.; Manger, P. R.; Nienhuis, R.; Fahringer, H. M.; Pettigrew, J. D. |år=1996 |titel=The echidna Tachyglossus aculeatus combines REM and non-REM aspects in a single sleep state: implications for the evolution of sleep |work=J Neurosci |bind=16 |nummer=10 |side=3500-3506 |url=http://www.jneurosci.org/cgi/content/abstract/16/10/3500 |citat=Link er kun til resume.}}</ref><ref>{{kilde |forfatter=Siegel, J. M.; Manger, P. R.; Nienhuis, R.; Fahringer, H. M.; Pettigrew, J. D. |år=1998 |titel=Monotremes and the evolution of rapid eye movement sleep |work=Philos Trans R Soc Lond B Biol Sci |bind=353 |nummer=1372 |side=1147-1157 |url=http://www.pubmedcentral.nih.gov/picrender.fcgi?artid=1692309&blobtype=pdf}}</ref> Det er faktisk det [[Australien|australske]] [[næbdyr]], som har mest REM-søvn af alle hidtil undersøgte dyr.<ref>{{kilde |forfatter=Siegel, J. M.; Manger, P. R.; Nienhuis, R.; Fahringer, H. M.; Shalita, T.; Pettigrew, J. D. |år=1999 |titel=Sleep in the platypus |work=Neuroscience |bind=91 |nummer=1 |side=391-400 |url=http://www.sciencedirect.com/science?_ob=ArticleURL&_udi=B6T0F-3W4XJHS-16&_user=10&_rdoc=1&_fmt=&_orig=search&_sort=d&view=c&_acct=C000050221&_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=242877c422169ace44cd7c95a9fb6a0c |citat=Link er kun til resume.}}</ref>

'''Øresæler''', såsomså vel som [[hval]]er, kan sove unihemisfærisk. Den halvdel af hjernen som sover, vågner ikke når sælen eller hvalen stiger op for at blåste. Når den ene halvdel af hjernen sover er lufferne og skægget på modsat side af sælkroppen slappe. Det halve år dyrene lever og sover til havs har disse sæler næsten udelukkende ikke-REM-søvn; de klarer sig uden REM-søvn i ugevis. Så snart de flytter på land sover de som landdyr, inklusive REM-søvn, og forskere er overrasket over, at de ikke udviser en kompensatorisk forøgelse af REM-søvn for at kompensere for den tidligere mangel. Til sammenligning viser [[rotte]]studier at rotter som helt frarøves REM-søvn dør i løbet af få dage, selv om de uhindret får lov at sove ikke-REM-søvn.<ref>{{kilde |forfatter=Kushida, C. A.; Bergmann, B. M.; Rechtschaffen, A. |år=1989 |titel=Sleep deprivation in the rat: IV. Paradoxical sleep deprivation |work=Sleep |bind=12 |nummer=1 |side=22-30 |url=http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2928623 |citat=Link er kun til resume.}}</ref>

Når kun halvdelen af hjernen sover, er det barekun ikke-REM-søvn, aldrig REM-søvn. Der ser ud til at være et kontinuum med hensyn til forskellene mellem halvdelene, alt lige fra dyb til let søvn i den ene halvdel mens den andreanden er vågen. Hvis forskere lader den ene halvdel sove, men vækker dyret så snart den andre halvdel falder i søvn, vil mængden af dyb søvn øges i den halvdel som ikke fik lov at sove, når dyret igen får lov at sove frit.

Den neurologiske baggrund for unihemisfærisk søvn er ikke klarlagt. Hos katte har man ved kirurgi ødelagt forbindelsen mellem den højre og venstre delen af hjernestammen, og så kan de to hjernehalvdele sove uafhængigt af hinanden.<ref>{{kilde |forfatter=Michel, F.; Roffwarg, H. P. |år=1967 |titel=Chronic split brainstem preparation: effect on sleep–waking cycle |udgiver=Birkhäuser, Basel. |sprog=fransk |work=Cellular and Molecular Life Sciences (CMLS) (Experientia) |bind=23 |nummer=2 |side=126-128 |url=http://www.springerlink.com/content/p740157114225327/ |citat=Link kun til resume.}}</ref> Hos disse katte kunne den ene hjernehalvdel sove ikke-REM mens den andre enten var vågen eller sov REM-søvn. Det blev aldrig observeret at kattene sov REM-søvn med halvdelen af hjernen mens den andre halvdel var vågen. Det man ved er, at dette sidste heller ikke forekommer i naturen.