Forskel mellem versioner af "Søvn hos dyr"

1 byte fjernet ,  for 1 år siden
(Smårettelser og oversættelse)
Der er delte meninger om søvn hos [[trækfugle]]; det er usikkert om de kan sove mens de flyver eller ej. I teorien kan visse former for søvn være mulig. Af tekniske grunde har det ikke været muligt at registrere hjerneaktiviteten i fugle mens de flyver.
 
Man ved fra studier af [[delfiner]], som også sover unihemisfærisk ikke-REM-søvn, at de kan svømme ved hjælp af den muskulatur, som styres af den sovende hjernehalvdel, og de kan også samtidig holde kontakt med flokken.<ref name="Rattenborg (2006)">{{kilde |forfatter=Rattenborg, N. C. |år=2006 |titel=Do birds sleep in flight? |work=Naturwissenschaften |bind=93 |nummer=9 |side=413-425 |url=http://www.websciences.org/cftemplate/NAPS/archives/indiv.cfm?ID=20063096 |citat=Link kun til resume.}}</ref><ref>{{kilde |forfatter=Goley, P. D. |år=1999 |titel=Behavioral aspects of sleep in white-sided dolphins (Lagenorhynchus obliquidens, Gill 1865) |work=Marine Mammal Science |bind=15 |nummer=4 |side=1054-1064}}</ref> Man har derfor ræsonneret, at fugle på lignende måde kan flyve og sove samtidig. Den vågne hjernehalvdel er ved unihemisfærisk søvn i en tilstand mellem sovende og vågen.<ref name="Rattenborg (1999)">{{kilde |forfatter=Rattenborg, N. C.; Lima, S. L.; Amlaner, C. J. |år=1999 |titel=Half-awake to the risk of predation |work=Nature |bind=397 |nummer=6718 |side=397-398 |url=http://www.nature.com/nature/journal/v397/n6718/abs/397397a0.html |citat=Link er kun til resume.}}</ref> Selv om man ved, at fugle kan reagere på for eksempel rovdyr i det åbne øjes synsfelt, er det usikkert, om de kan lægge mærke til meermere subtile ændringer i omgivelserne eller klare at navigere mens det halve af hjernen sover<ref name="Rattenborg (2006)"/>. Det kan også være vigtigt for fugle hvilken hjernehalvdel, som modtager synsindtryk ved navigering. [[Due]]r for eksempel har lettere ved at navigere, hvis man dækker det venstre øje frem for det højre.<ref>{{kilde |forfatter=Prior, H.; Wiltschko, R.; Stapput, K.; Gunturkun, O.; Wiltschko, W. |år=2004 |titel=Visual lateralization and homing in pigeons |work=Behav Brain Res |bind=154 |side=301-310 |url=http://www.cababstractsplus.org/google/abstract.asp?AcNo=20043184553 |citat=Link er kun til resume.}}</ref> Man kan også forestille sig, at fugle kortvarigt kan vågne op for at orientere sig, for derefter at sove videre; dette er indtil videre kun en hypotese.
 
Det er mindre sandsynligt, men ikke udelukket, at fugle kan have REM-søvn mens de flyver. Muskeltonus er nedsat under REM-søvn og begge øjne er lukkede<ref name="Rattenborg (1999)" />. Trods det har fugle et mindre tab af muskelaktivitet end de fleste pattedyr har<ref name="Rattenborg (2006)" /> – de sover gerne stående, og REM-søvn hos fugle varer ofte meget kort, ned til et par sekunder<ref>{{Kilde bog | forfatter= Rattenborg, Neils C.; Amlaner, Charles J. | redaktør= Lee-Chiong, Teofilo L.; Sateia, Michael J.; Carskadon, Mary A. | udgivelsesår= 2002 | artikel= Phylogeny of sleep | titel= Sleep medicine | sted= Philadelphia | forlag= Hanley and Belfus | side= 7-22 | kommentar= }}</ref> . Nogle fugle, hvor [[tårnsejler]]en (''Apus Apus'') måske er den mest kendte, kan være i luften i mere end et år uden at lande.<ref>{{kilde |forfatter=Tarburton, M. K.; Kaiser, E. |år=2001 |titel=Do fledgling and pre-breeding common swifts Apus apus take part in aerial roosting? An answer from a radiotracking experiment |work=Ibis |bind=143 |nummer=2 |side=255-263 |url=http://cat.inist.fr/?aModele=afficheN&cpsidt=1032923 |issn=0019-1019 |citat=Link er kun til resume.}}</ref> Studier viser, at fugle bestemt kan mindske behovet for søvn under flugten ganske betydeligt, og alligevel klare sig godt i kognitive tests.<ref>{{kilde |forfatter=Rattenborg, N. C.; Mandt, B. H.; Obermeyer, W. H.; Winsauer, P. J.; Huber, R.; Wikelski, M.; Benca, R. M. |år=2004 |titel=Migratory sleeplessness in the white-crowned sparrow (Zonotrichia leucophrys gambelii) |work=PLoS Biol |bind=2 |nummer=7 |side=924-936 |url=http://biology.plosjournals.org/perlserv?request=get-document&doi=10.1371/journal.pbio.0020212}}</ref> Det er altså ikke sikkert, at fugle sover mens de flyver.
 
=== Søvnmængde ===
En del dyr, som for eksempel [[flagermus]], sover 18 til 20 timer i døgnet, mens andre, som for eksempel [[giraf]]fen, kun sover bare 3-4 timer i døgnet. Der kan også være store forskelle mellem dyr som er nært beslægtede.
 
[[Fil:RedCat 8727.jpg|thumb|En [[kat]] som sover. Man ser på ørerne, at katten oplever ikke-REM-søvn, i REM-søvn ville ørerne have ligget ned på grund af den funktionelle paralyse, som kendetegner REM-søvn hos pattedyr.]]
=== Søvn hos kloakdyr ===
 
[[Kloakdyr]], pattedyr som lægger æggæg, regnes for at være den [[evolution]]ært set ældste gruppe af [[pattedyr]]. De er derfor blevet studeret med særlig interesse indenfor studiet af søvn hos pattedyr. Da de tidligste studier ikke utvetydigt kunne påvise REM-søvn hos disse dyr, opererede man først ud fra den fejlagtige antagelse, at REM-søvn opstod efter at kloakdyrene havde skilt sig ud fra de andre pattedyr. Det står nu klart at EEG-registreringer fra hjernestammen på kloakdyr viser et mønster, som meget ligner det, som man ser ved REM-søvnen hos højerestående pattedyr.<ref>{{kilde |forfatter=Siegel, J. M.; Manger, P. R.; Nienhuis, R.; Fahringer, H. M.; Pettigrew, J. D. |år=1996 |titel=The echidna Tachyglossus aculeatus combines REM and non-REM aspects in a single sleep state: implications for the evolution of sleep |work=J Neurosci |bind=16 |nummer=10 |side=3500-3506 |url=http://www.jneurosci.org/cgi/content/abstract/16/10/3500 |citat=Link er kun til resume.}}</ref><ref>{{kilde |forfatter=Siegel, J. M.; Manger, P. R.; Nienhuis, R.; Fahringer, H. M.; Pettigrew, J. D. |år=1998 |titel=Monotremes and the evolution of rapid eye movement sleep |work=Philos Trans R Soc Lond B Biol Sci |bind=353 |nummer=1372 |side=1147-1157 |url=http://www.pubmedcentral.nih.gov/picrender.fcgi?artid=1692309&blobtype=pdf}}</ref> Det er faktisk det [[Australien|australske]] [[næbdyr]], som har mest REM-søvn af alle hidtil undersøgte dyr.<ref>{{kilde |forfatter=Siegel, J. M.; Manger, P. R.; Nienhuis, R.; Fahringer, H. M.; Shalita, T.; Pettigrew, J. D. |år=1999 |titel=Sleep in the platypus |work=Neuroscience |bind=91 |nummer=1 |side=391-400 |url=http://www.sciencedirect.com/science?_ob=ArticleURL&_udi=B6T0F-3W4XJHS-16&_user=10&_rdoc=1&_fmt=&_orig=search&_sort=d&view=c&_acct=C000050221&_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=242877c422169ace44cd7c95a9fb6a0c |citat=Link er kun til resume.}}</ref>
 
=== Søvn hos havpattedyr ===
'''Ægte sæler''' sover med hele hjernen, bihemisfærisk, ligesom de allerfleste andre pattedyr. De kan holde vejret mens de sover nede i vandet og må derfor vågne med jævne mellemrum for at stige op til overfladen og trække vejret. De kan også sove på land eller lige i vandoverfladen, trække vejret og have både REM- og ikke-REM-søvn. De har ikke REM-søvn nede i vandet<ref name=Ridgway (1975)>{{kilde |forfatter=Ridgway, S. H.; Harrison, R. J.; Joyce, P. L. |år=1975 |titel=Sleep and cardiac rhythm in the gray seal |work=Science |bind=187 |nummer=4176 |side=553-555 |url=http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/187/4176/553?ck=nck |citat=Link er kun til resume.}}</ref><ref name=Siegel (2005) />.
 
'''Øresæler''', såsomså vel som [[hval]]er, kan sove unihemisfærisk. Den halvdel af hjernen som sover, vågner ikke når sælen eller hvalen stiger op for at blåste. Når den ene halvdel af hjernen sover er lufferne og skægget på modsat side af sælkroppen slappe. Det halve år dyrene lever og sover til havs har disse sæler næsten udelukkende ikke-REM-søvn; de klarer sig uden REM-søvn i ugevis. Så snart de flytter på land sover de som landdyr, inklusive REM-søvn, og forskere er overrasket over, at de ikke udviser en kompensatorisk forøgelse af REM-søvn for at kompensere for den tidligere mangel. Til sammenligning viser [[rotte]]studier at rotter som helt frarøves REM-søvn dør i løbet af få dage, selv om de uhindret får lov at sove ikke-REM-søvn.<ref>{{kilde |forfatter=Kushida, C. A.; Bergmann, B. M.; Rechtschaffen, A. |år=1989 |titel=Sleep deprivation in the rat: IV. Paradoxical sleep deprivation |work=Sleep |bind=12 |nummer=1 |side=22-30 |url=http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2928623 |citat=Link er kun til resume.}}</ref>
 
Der er ikke blevet påvist REM-søvn hos mere end en type hval: en af grindehvalerne ''(pilot whale, Globicephala scammoni)''.<ref>{{kilde |forfatter=Serafetinides, E. A.; Shurley, J. T.; Brooks, R. E. |år=1972 |titel=Electroencephalogram of the pilot whale, Globicephala scammoni, in wakefulness and sleep: lateralization aspects |work=Int J Psychobiol |side=129-135 |url=http://content.karger.com/ProdukteDB/produkte.asp?Aktion=ShowFulltext&ProduktNr=223831&Ausgabe=228812&ArtikelNr=67192 |citat=Link er kun til resume.}}</ref> Andre hvaler ser ikke ud til at have REM-søvn og ser heller ikke ud til at lide under det. REM-søvn kan være vanskelig til havs for dyr som må blåste, da REM-søvn medfører en funktionel paralyse av skeletmuskulaturen<ref name=Ridgway (1975) /><ref name=Siegel (2005) />.
Denne type søvn har sandsynligvis udviklet sig for at sovende dyr kan modtage stimuli, for eksempel om fare, og for at de skal kunne flygte eller regelmæssigt gå op til vandoverfladen for at ånde.
Når kun halvdelen af hjernen sover, er det barekun ikke-REM-søvn, aldrig REM-søvn. Der ser ud til at være et kontinuum med hensyn til forskellene mellem halvdelene, alt lige fra dyb til let søvn i den ene halvdel mens den andreanden er vågen. Hvis forskere lader den ene halvdel sove, men vækker dyret så snart den andre halvdel falder i søvn, vil mængden af dyb søvn øges i den halvdel som ikke fik lov at sove, når dyret igen får lov at sove frit.
 
Den neurologiske baggrund for unihemisfærisk søvn er ikke klarlagt. Hos katte har man ved kirurgi ødelagt forbindelsen mellem den højre og venstre delen af hjernestammen, og så kan de to hjernehalvdele sove uafhængigt af hinanden.<ref>{{kilde |forfatter=Michel, F.; Roffwarg, H. P. |år=1967 |titel=Chronic split brainstem preparation: effect on sleep–waking cycle |udgiver=Birkhäuser, Basel. |sprog=fransk |work=Cellular and Molecular Life Sciences (CMLS) (Experientia) |bind=23 |nummer=2 |side=126-128 |url=http://www.springerlink.com/content/p740157114225327/ |citat=Link kun til resume.}}</ref> Hos disse katte kunne den ene hjernehalvdel sove ikke-REM mens den andre enten var vågen eller sov REM-søvn. Det blev aldrig observeret at kattene sov REM-søvn med halvdelen af hjernen mens den andre halvdel var vågen. Det man ved er, at dette sidste heller ikke forekommer i naturen.
 
== Søvn hos dyr som går i dvale ==
1.158

redigeringer