Forskel mellem versioner af "Johann Wolfgang von Goethe"

322 bytes fjernet ,  for 11 måneder siden
der mangler henvisning til tysk wiki
m (Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner)
(der mangler henvisning til tysk wiki)
'''Johann Wolfgang von Goethe''' (født [[28. august]] [[1749]], død [[22. marts]] [[1832]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[forfatter]], [[videnskabsmand]] og [[filosof]].
 
Goethe er især berømt for som ung forfatter at præge [[Sturm und Drang]]-perioden, og i ensom ældre alder at være nærmest synonym med den litterære retning [[WeimarklassikkenWeimar]]klassikken. Goethe var enormt produktiv, og hans værker spænder fra digte, dramaer og romaner til essays og naturvidenskabelige afhandlinger. Blandt hans vigtigste værker er bl.a. ''[[Den unge Werthers lidelser]]'', ''[[Faust]]'' og ''Zur Farbenlehre'' ([[Goethes farvelære|farvelære]]). Han inspirerede [[Charles Darwin|Darwin]] med sin uafhængige opdagelse af de menneskelige [[premaxilla]]-kæbeknogler.
 
Johann Wolfgang von Goethe blev født i [[Frankfurt am Main]] i 1749. Han studerede [[jura]], og allerede underi sin studietidstudietiden skrev han mange digte. I 1775 kom han til [[Weimar]], og her blev han, på nær to års opholdår i Italien, indtiltil han døde. Han blev minister, og indledte et venskab med [[Karl August af Sachsen-Weimar|hertug Karl August]]. Goethe forelskede sig i mange kvinder igennem livet, bl.a. Charlotte von Stein, der også boede i Weimar. Deres (ufuldbyrdede) forhold varede i 12 år, men hun forlod aldrig sin mand og sine 7syv børn. Til hende skrev han digtet ”Wandrers Nachtlied I”. Otte år senere forfattede han [[Illmenau]] ”[[Wandrers Nachtlied II]]”. Begge digte handler om længsel – efter kvinden og efter døden.
 
== Ungdom ==
Goethe tilegnede sig igennemunder sin opvækst kundskaber inden for [[matematik]], [[geografi]], [[naturhistorie|naturkundskab]] og [[historie]]. ogHan lærte sig desuden syv fremmedsprog. Faderen ønskede at Goethe skulle tage en juridisk uddannelse og sendte ham derfor til [[Leipzig]] som 16-årig. [[Rokoko]]ens kunstneriske og kulturelle begivenheder, som byen var fyldt med på det tidspunkt, synes imidlertid at interessere ham mere end studierne.
 
Inden sin afrejse var han i venners lag kendt som en digter, der skrev kærlighedsdigte for sine venner til deres udkårne. Denne interesse for det litterære og kunstneriske fortsatte i [[Leipzig]], hvor han digtede lejlighedsdigte primært inden for rokokoens faste formmønstre, læste om klassisk litteratur, oversatte litteratur samt tilegnede sig færdigheder i [[tegning]] og [[radering]].
 
== Sorg og sygdom ==
En afgangseksamen fra sine juriststudier opnådefik han ikke fra Leipzig. Et brudt forhold til en kvinde, med hvem han næsten blev forlovet, medførte stærk sorg og sygdom hos Goethe, og han vendte således nedbrudt hjem til [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] i en alder af 19 år.
[[Fil:LiliSchoenemanGoethesVerlobteS46.jpg|thumb|Lili Schönemann, Goethes forlovede]]
 
Faderens bebrejdelser over hans manglende juridiske eksamen medførte en yderligere svækkelse af hans helbredstilstandhelbred, men Goethe overvandt dog sygdommen og kastede sig nu ihærdigt og seriøst over sine studier. Under indflydelse fra [[Pietisme|pietistiske]] kredse brød han samtidig med rokokoen og fordybede sig i emner som [[religion]], [[astrologi]] og [[alkymi]]. Heri lå spiren til det eksistentielle og [[Metafysik|metafysiske]] kæmpedrama '''''[[Faust]]'''''.
 
Goethe drog til [[Strassburg]] for hurtigt at afslutte sine studier afsluttet, og det var samtidig her, han mødte ''[[Johann Gottfried Herder]]'', som gav ham indblik i nye horisonter, såsommed [[Shakespeare]] og [[folkedigtning]]. Årene 1770-71 betragtes således som Goethes kunstneriske gennembrud og bliver kendetegnende for den periode, hvor han opdagede [[gotikken]]. Han vendte hjem til Frankfurt som nyuddannet jurist, men syntes stadig ikke at kunne finde interesse for det juridiskejura.
 
Digtningen, nu i frirytmiske former, forblev hans passion og afspejler samtidig den store spændvidde i hans forfatterskab. Han udarbejdede flere skuespil, og derudover ét af sine mest berømte værker, romanen ''[[Die Leiden des jungen Werthers]]'' (1774), som var baseret på hans egen forelskelse i en i forvejen forlovet pige og forsøget på at løsrive sig fra hende. Omdrejningspunktet i bogen var således trekantsdramaets tvivl og kvaler, krydret med selvbetragtninger og naturstemninger. DenneDen fik dramatisk indflydelse på tysk litteratur, som hidtil kun havde været meget lokal, men herefternu udvikledes til et verdenssprog. Ungdommen begyndte at gå klædt som hovedpersonen, forherligede naturen som i romanen, og enkelte begik endda selvmord, hvilket er heltens endeligt i fortællingen. Den blev derfor udråbt som fordærvelig for ungdommen og midlertidigt forbudt i flere lande.
 
Goethes vennekreds kom efterhånden til at omfatte fysikere, filosoffer og forfattere, som fik stor betydning for ham igennemi resten af livet. Da han senere rejste til [[Schweiz]], blev han ligeledes ven med hertug [[Karl August af Sachsen-Weimar]], der var stærkt optaget af [[naturvidenskab]]erne, en interesse som fik betydning for Goethes eget arbejde.
 
Han tiltrådte en ministerstilling og overtog ledelsen af [[Weimar-teatret]], som han dog fratrådte igen i [[1817]] på grund af indbyrdes stridigheder. Forinden blev [[Weimar]] under hans ledelse en ledende kulturby, og teatret blev landets førende. Goethes statslige stilling undergravede imidlertid hans kunstneriske produktion, og under indflydelse af hofatmosfæren, og måske i særdeleshed af fru [[Frau Charlotte von Stein]], som han stod i nært men kysk forhold til, afdæmpedes hans væsen og stil. Det klassisk typiserede erstattede det kraftgeniale og særprægede.
 
I [[1786]] forlod han det snæversynedesnævertsynede Weimar og rejste til [[Italien]]. Dette skift i scenarie medførte en slags menneskelig befrielse og stilistisk set en stærkere stilistisk betoning af det [[plastiske]] og det [[objektive]], foruden af det erotiske: i Rom havde han i en alder af 37 sin første dokumenterede seksuelle oplevelse, i en alder af 37; kvindenspartnerens identitet kendes ikke. Hans to år lange ophold i Italien sammenfattedes viai breve hjem og artikler i '''''[[Italienische Reise]]''''' (1816-17). Hans erotiske gennembrud skildres i ''Römische Elegien'' (1795); enkelte af digtene er først udgivet i nyere tid, da de ansås for alt for vovede i samtiden. De fleste elegier er dog skrevet efter hjemkomsten og handler snarere eller også om samlivet med [[Christiane Vulpius]] (se nedenfor).
 
Med inspiration fra den italienske kunst samt grækernes skulpturelle færdigheder udarbejdededeudarbejdede han senere, under diskussion med dramatikeren og digteren ''[[Friedrich Schiller]]'', som han sidenhensiden indledte et nært samarbejde med, ideen om "planternes [[metamorfose]]" – et forsøg på at finde frem til ''[[urplanten]]'' ud fra møjsommelige betragtninger og ikke abstrakte overvejelser. Urplanten skulle tjene som bevisførelsebevis, at enhveralle planteartplantearter har en fælles urform. Samtidig påviste han at mennesket havde et mellemkæbeben, hvilket bestyrkede hans tanke om, at hvad der fandtes hos dyrene, også måtte findes hos mennesket. Derudaf konkluderede han at verdens, nationernes og de enkelte menneskers urtid er den samme.
 
Italiensopholdet affødte desuden en undren over [[maler]]nes [[farve]]valg – den [[æstetik|æstetiske]] vurdering, som han ikke finder forklaret ud fraaf ''[[Isaac Newton|Newtons]]'' teori om det spaltede hvide lys som farvernes årsag. Han forkastede således denne teori og udarbejdede sit værk '''''[[Goethes farvelære|Zur Farbenlehre]]''''' (1810), der fremførte farverne som et resultat af ulige blandinger af lys og mørke, og desuden tillægger dissedem en mystisk symbolik. Goethe opfandt også begrebet "komplementærfarver[[komplementærfarve]]r", hvoraf gul overfor violet nok er det bedste eksempel.
 
Kort efter hjemkomsten til Weimar indledte han et fuldbyrdet forhold til den unge pige Christiane Vulpius, med hvem han fik flere børn, hvoraf dog kun sønnen August overlevede den spæde alder. Christiane førte hus for Goethe og var ingen aristokratisk eller intellektuel karakter. Goethe skrev "Metamorphose der Pflanzen" til hende, både et digt om dannelse men ved nærmere analyse, også en dyb kærlighedserklæring. Kærligheden kom, da Goethe oplevede at blive far, noget han havde troet aldrig skulle overgå ham. Han giftede sig dog først med Christiane Vulpius i 1806, muligvis som erkendelse af, at hun ved resolut at konfronteremodstå nogle invaderende franske soldater, nok havde reddet hans liv.
 
[[Fil:Fritz Fleischer-Mehr Licht!.jpg|thumb|Goethes død i et rum i Weimar.]]
Anonym bruger