Lymfesystem: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jensga (diskussion | bidrag) tilføj stub |
Jensga (diskussion | bidrag) erstattet gammel kildeløs tekst med oversættelse fra enwiki, og referat fra DSD |
||
Linje 1:
[[
[[File:2202 Lymphatic Capillaries big.png|thumb|Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene. Den overskydende vævsvæske, lymfen, opsamles af de grønne lymfekar.]]
'''Lymfesystemet''' er et karsystem hos [[hvirveldyr]], som består af et netværk af lymfekar med indskudte lymfeknuder.<ref name="Gray's2016">{{cite book |last1=Standring |first1=Susan | name-list-format = vanc |title=Gray's anatomy : the anatomical basis of clinical practice |isbn=9780702052309 |pages=68–73 |edition=Forty-first|year=2016 }}</ref><ref name="Moore">{{cite book | vauthors = Moore K |title=Clinically oriented anatomy |date=2018 |isbn=9781496347213 |pages=43–45 |edition=Eighth }}</ref> Lymfekarrene fører en klar væske, kaldet [[Lymfevæske|lymfe]] (efter den [[Romersk mytologi|romerske gudinde]] for ferskvand ''Lympha''), mod [[Blodkredsløbet|blodbanen]] og [[Hjerte|hjertet]].<ref>{{cite journal | vauthors = Natale G, Bocci G, Ribatti D | title = Scholars and scientists in the history of the lymphatic system | journal = Journal of Anatomy | volume = 231 | issue = 3 | pages = 417–429 | date = September 2017 | pmid = 28614587 | pmc = 5554832 | doi = 10.1111/joa.12644 }}</ref>
Lymfesystemet blev første gang beskrevet i midten af 1600-tallet, dels af svenskeren [[Olof Rudbeck den ældre|Olof Rudbeck]] og danskeren [[Thomas Bartholin]].<ref name="Eriksson">{{cite journal|vauthors=Eriksson G|title=[Olaus Rudbeck as scientist and professor of medicine]|journal=Svensk Medicinhistorisk Tidskrift|volume=8|issue=1|pages=39–44|date=2004|pmid=16025602}}</ref>
== Fysiologi ==
I modsætning til blodkredsløbet er lymfesystemet ikke noget lukket system. I det menneskelige kredsløb passerer dagligt omkring tyve liter [[blod]] gennem de fineste blodkar, [[Kapillær|kapillærerne]], og presses her, med sit indhold af ilt og næringsstoffer, ud af blodbanen, som [[Interstitialvæske|vævsvæske]]. Det meste af denne væske absorberes igen af kapillærerne, men dagligt efterlades omkring tre liter væske uden for blodkredsløbet. En af lymfesystemets vigtige opgaver er at opsamle disse tre liter og føre dem tilbage til blodkredsløbet.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=I9qH3eZ1pP0C&pg=PT401#v=onepage&q&f=false|title=Human Physiology: From Cells to Systems|first=Lauralee|last=Sherwood | name-list-format = vanc |date=January 1, 2012|publisher=Cengage Learning|via=Google Books|isbn=9781111577438}}</ref>
Lymfesystemets anden vigtige opgave er [[immunforsvar]]: Lymfe indeholder affaldsstoffer fra cellerne samt døde og beskadigede celler, og [[bakterier]] og [[Virus (biologi)|virus]], som er trængt ind i vævet. I lymfebanerne passerer lymfen på sin vej mod blodkredsløbet med regelmæssige mellemrum lymfeknuder, som er fra få mm til 1-2 cm store bønneformede organer med talrige små kanaler. I lymfeknudernes kanaler findes særlige celler, ''lymfocytter'', som dels dannes i knoglemarv, dels i [[Milt|milten]] og [[Mandel (organ)|mandlerne]], og som er i stand til at opdage fremmedlegemer i lymfevæsken, hvorefter andre celler, ''makrofager'', fjerner fremmedlegemerne, så at lymfen renses.<ref name="Mak(Ph.D.)2008">{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=RX8-gd1tJRgC&pg=PA28|title=Primer to the immune response|last1=Mak|first1=Tak W.|last2=Saunders|first2=Mary E.|last3=Saunders|first3=Mary E.|publisher=Academic Press|year=2008|isbn=978-0-12-374163-9|pages=28–|name-list-format=vanc|access-date=12 November 2010}}</ref><ref name=":0" />
Agressive fremmedlegemer kan fremkalde en betændelsesreaktion i de berørte lymfeknuder, som så bliver hårde og ømme, hvilket fx ses ved halsbetændelse.<ref name=":0" />
== Anatomi ==
Et menneskes krop indeholder hundrevis af lymfeknuder. Lymfen fra bryst, ryg, arme og ben løber gennem knuder i armhuler og lyske. Fra de indre organer løber lymfen gennem knuder langs [[Tarm (anatomi)|tarmene]] og [[Aorta|legemspulsåren]]. Lymfen fra ben, bækken og bughule samles i det største lymfekar, ''mælkebrystgangen'', som løber op langs rygsøjlen til halsen, hvor den udmunder i en stor vene, tæt på hvor også lymfe fra arme, hoved, hals og brysthule føres over i venesystemet. Mælkebrystgangen hedder sådan, fordi den efter måltider indeholder fedtrig hvid lymfe fra tarmen.<ref name=":0">Carsten Röpke: lymfesystem i ''Den Store Danske'', Gyldendal. Hentet 16. januar 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119344</nowiki></ref> Lymfen føres gennem lymfekarrene ved hjælp af et system af muskelsammentrækninger.<ref name="Peyrot">{{cite journal | vauthors = Peyrot SM, Martin BL, Harland RM | title = Lymph heart musculature is under distinct developmental control from lymphatic endothelium | journal = Developmental Biology | volume = 339 | issue = 2 | pages = 429–38 | date = March 2010 | pmid = 20067786 | pmc = 2845526 | doi = 10.1016/j.ydbio.2010.01.002 }}</ref>
== Evolution ==
Hos [[Hvirveldyr|hvirveldyrene]] blev et lymfesystem først udviklet blandt [[benfisk]]. Senere udviklede [[padder]] og [[krybdyr]] lymfehjerter, der pumper lymfe mod blodbanen. Også nogle fuglearter har lymfehjerter, men de fleste [[fugle]] og alle [[pattedyr]] mangler dem. Det er kun pattedyr, der har lymfeknuder, dog har nogle få fuglearter simple, lymfeknudelignende strukturer.<ref name=":0" />
== Se også ==
* [[Blodkredsløbet]]
*[[Immunforsvar]]
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{Commons|Lymphatic system}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Lymfesystem| ]]
| |||