Odin: Forskelle mellem versioner

'''Odin''' (oldnordisk ''{{Lang-non|Óðinn''}}, af ''óðr'' "raseri") er i Nordisknordisk mytologi [[Frigg]]s ægtemand, og er en af de mest fremtrædende [[Nordisk mytologi|guder]] i den traditionelle [[Nordisk religion|nordiske religion]]; han forbindes i særlig grad med

[[Saxo Grammaticus]]: Skrev omkring 1200 et værk om danernes historie (''[[Gesta Danorum]]'') på latin. Det indeholder også [[euhemerisme|euhemeristiske]] fortællinger om de før-kristne guder, der beskrives som snedige magikere. De brugte deres evner og tricks til at snyde menneskene i Norden, så de begyndte at dyrke dem som guder.<ref>''[[Gesta Danorum]]'', 1. bog [http://mcllibrary.org/DanishHistory/book1.html engelsk oversættelse]</ref> Ifølge Saxo kom Odin og de andre aser oprindeligt fra [[Byzans]], som da var gudernes højsæde (Asgård). De var imidlertid blevet sendt i eksil og frataget alle ærebevisningeræresbevisninger af de [[romerske guder|latinske guder]], da Odin havde hånet gudernes konge. Derpå var aserne søgt mod nord.<ref>[http://mcllibrary.org/DanishHistory/book3.html engelsk oversættelse]</ref> Odin blev på denne måde fremstillet som en ren bedrage af Saxo, der samtidig kunne udstille hedninges tåbelige overtro og dyrkelse af væsner, der i realiteten blot var almindelige mennesker. På Saxos egen tid var den før-kristne religion endnu ikke helt forsvundet i Danmark, og det var derfor vigtigt ikke at omtale de gamle guder med respekt pga. risikoen for hedenske tilbagefald. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Blandt religionsforskere hersker der uenighed om kultens alder. ÆsernesAsernes vandring mod vest er sat i forbindelse med

I ''Edda''ens beskrivelse af Odins slægtsforhold nævner Snorre Odins oprindelige navn, nemlig '''Voden''', og tilføjer, at det er ham, "''vi kalder Odin''". Voden, dvs Wotan, var germanernes gamle guddom for krigsekstase, raseri, storme, for magi og religiøse ceremonier. Til forskel fra Odin var han ikke klart personificeret, men hans funktion ses tydeligt som en del af Odin-skikkelsens yderst sammensatte karakter. Muligvis blev Voden og goternes hovedgud Gaut i folkevandringstiden forenet til den Odin, de norrøne kilder beretter om, og også gjort til konge over et folk, æserneaserne. Hertil kommer Snorres historie om æsernesasernes indvandring fra Asien, der kan betragtes enten som fri digtning, eller som en myte med en historisk kerne. Men tolker man ordet "æseraser" som "asiater", kan ordet vise til [[hunnerne]], som dukkede op i Europa ved slutningen af 300-tallet. HunerneHunnerne nedkæmpede nogle germanske stammer; andre allierede de sig med. Meget lidt vides om deres religion, men sandsynligvis var den – som den kinesiske [[statsreligion]] og den mongolske under [[Djengis Khan]] – været [[Shamanisme|shamanistisk]]. Under påvirkning af hunnerne blev shamanisme noget, man også i Norden begyndte at knytte til den højeste gud og officiel religionsudøvelse.<ref>[http://www.dagbladet.no/2011/09/29/kultur/litteratur/anmeldelser/bok/bokanmeldelser_fra_dagbladet/18351245/ Rokker ved grunnlaget for den tidligste nordiske historien - kultur - Dagbladet.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Mens de sydlige germanere gik over til [[arianisme]]n og [[Bibelen]]s persongalleri, udviklede de nordlige germanere en gudeverden af [[vaner]], æser og [[jætte]]r som sagaerne har overleveret.<ref>Lotte Hedeager: ''Skygger av en annen virkelighet'' (s. 92-3)</ref>

I ''[[Baglersagaerne]]'', der blev skrevet i [[13. århundrede]], og som indeholder beskrivelser af begivenheder fra de to første årtier af samme århundrede optræder den samme episode også. Det fortælles her at, en enøjet rytter, der bar en bredskygget hat og en blå kappe, bad en smed sko sin hest. Den mistænksomme smed spurgte derpå den fremmede, hvor han havde været den forgående nat. Den fremmede nævner så steder så langt borte, at smeden ikke kan tro på ham. Fremmede fortæller også at han længe havde opholdt sig i nord, hvor han havde deltaget i flere slag, men at han nu var påvejpå vej til Sverige. Da hesten er blevet skoet, stiger den fremmede atter op og siger: "Jeg er Odin" til den lammede smed og rider bort. Slaget ved Lena fandt sted den følgende dag. Baggrunden for denne historie er at der for nylig var indgået en fred i Norge, og at krigsguden Odin derfor intet længere havde at gøre der.

{{reflist|230em}}