Slaget ved Oldenswort: Forskelle mellem versioner

'''Slaget ved Oldenswort''' fandt stedstod den [[29. juni]] [[1252]] ved [[Oldensvort]] (på tysk: ''Oldenswort'') i [[Ejdersted]]. Kong [[Abel af Danmark]] blev dræbt i slaget.

Abel havde været hertug, [[grænsejarl]] af [[Hertugdømmet Slesvig]] fra 1241 til 1250. Da kong [[Erik Plovpenning]] blev myrdet og hans lig kastet i [[Slien]], blev Abel mistænkt for at stå bag mordet, men han sværgedesvor sig fri for ansvar, hvorefter han blev kåret til konge den [[1. november]] [[1250]].

I følge ''[[Chronicon Eiderostadense]]'' samlede kong Abel i 1252 sin hær ved Mildeborg ved [[Milde (å)|Milden]]. Borgens beliggenhed er ukendt, formentlig var den en forgænger for borgen i [[Svavsted]].<ref>Kürstein, s. 15</ref> Han sejlede ad [[Ejderen]] ned til Ejdersted og slog lejr ved Oldenswort, hvor han oprettede enslog lejr, som han omgav med grave. I syv dage foretog tvangsbeskattede han tvangsbeskatning af dem, der boede ved Ejderen og slog en del af indbyggerne ihjel. Den syvende dag samledes repræsentanter for de syv "skibsherreder" (de frisiske herreder i [[marsk]]en) på deres tingsted og vedtog at risikere deres liv hellere end at betale skat.<ref name="KS 16">Kürstein, s. 16</ref>

Om natten drog de mod kongens lejr for at dræbe ham. Kampen brød ud og varede den halve dag med stort mandefald på begge sider. Efterhånden vandtovertog friserne imidlertid overmagt, og "da undveg kongen mod nord ad Milde-vejen. Men friserne fulgte straks efter, jog ham over Milde-diget, slog ham og alle hans folk ihjel. Den, og den som dræbte kongen, hed Wessel Hummer. Dernæst drog friserne hjem og var ikke undertvungne."<ref name="KS 16"/>

Som stedetStedet, hvor kongen blev dræbt, nævnes ''iuxta Mildebro'', ''iuxta Mildænburgh'' og i [[Annales Lundenses|Lund-annalerne]] ''iuxta Hwsænbro'' (altså hhv. nær Mildebro, Mildeborg og Husumbro; det er første gang, at [[Husum (Slesvig)|Husum]] er nævnt. ''iuxta'' betyder "nær ved").<ref name="KS 17">Kürstein, s. 17</ref>

Abel blev som dansk konge efterfulgt af [[Christoffer I]].

Abel var gift med [[Mechtilde af Holsten]], en datter af grev [[Adolf 4. af Holsten]].<ref>Albrectsen, s. 24</ref> Den [[12. maj]] [[1260]] pantsatte Mechtilde sammen med sine sønner Erik og Abel Abelsen landet mellem [[Ejderen]] og [[Slien]] ([[Stapelholm]], [[Fræslet]], [[Svansen]] og [[Krongods]]et [[Jernved (Slesvig)|Jernved]]) til sine brødre, [[Johan 1. af Holsten]] og [[Gerhard 1. af Holsten]]<ref>Albrectsen, s. 45, 217</ref><ref>''Diplomatarium Danicum.'' Række 2, Bind 1: ''1250–1265.'' Munksgaard, Kopenhagen 1938, Nr. 316.</ref> samt yderligere fæstningen [[Rendsburg]], som hun havde modtaget som medgift<ref>Windmann, S. 172</ref>, og hendes virksomhed dannede i det hele grundlaget for Holstens stadig voksende indflydelse i Sønderjylland.

Friserne havde været direkte underlagt den danske konge og var holdt uden for feudaliseringen. Som følge af den svækkede danske kongemagt kom friserne i 1300-tallet under holstenske grevers magt. Ved [[den store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt den store handelsby [[Rungholt]] i bølgerne, og tusinder mistede livet. Under disse forhold kunne friserne ikke længere hævde nogen national selvstændighed; først i 1800-tallet blev den frisiske nationalfølelse genvakt.