Schlesien: Forskelle mellem versioner

'''Schlesien''' (''[[Schlesisk (sprog)|schlesisk]]'': '''Ślůnsk''', ''[[Polsk (sprog)|polsk]]'': '''Śląsk''', ''[[Tjekkisk (sprog)|tjekkisk]]'': '''Slezsko''') er en region i [[Centraleuropa]], beliggende omkring floden [[Oder]]s øvre løb. Størstedelen af Schlesien ligger i Polen, menmed små områder er i Tyskland og Tjekkiet. Området deles op i Øvre og Nedre Schlesien, som historisk har været politisk adskilt i flere perioder.

Schlesien grænsede i [[mellemkrigstiden]] mod nordøst og sydøst til [[Polen]], mod sydvest til det daværende [[Tjekkoslovakiet]] og fristaten [[Sachsen]] og mod nordvest til de daværende preussiske provinser Sachsen og [[Brandenburg]].

Størstedelen af Schlesien hørte til [[Oder]]s [[flod]]område. Oder modtager de fleste tilløb fra syd ([[Nysa Kłodzka|Glatzer Neisse]], [[Oława|Ohle]], [[Bystrzyca|Weistritz]] og [[Kaczawa|Katzbach]]) og er sejlbar neden for [[Ratibor]]. IMod det vestligevest flyder [[Spree]] og [[Schwarze Elster]] til [[Elben]].

Terrænmæssigt tilhørte Schlesien dels [[sudeterlandet]]s nordøstskråning, dels den schlesiske lavlandsbugt, der skyder sig ind mellem [[Sudeterne]] og [[Wzgórza Trzebnickie|Katzengebirge]] og gennemstrømmes af Oder. (Og som i geologisk henseende må opfattes somGeologisk en langs Sudeternes rand sænket flage af jordskorpenjordskorpe, som er blevet dækket af unge, [[palæogen]]e og [[kvartær]]e, aflejringer, hvis jordbund er meget frugtbar, især hvor den består af [[løss]]).

Dog findes der også imodMod nord og øst er sandede strækninger, som for en stor del er skovbevoksede. I bjerglandet hæver Schlesien sig op til det mellemtyske områdesMellemtysklands højeste punkt, [[Śnieżka|Schneekoppe]], i [[Riesengebirge]] på grænsen aftil det daværende [[TjekkoslovakietTjekkiet]] (1.603 m). Som isolerede forposter i lavlandet ligger [[Landeskrone]] (420 m) ved [[Görlitz]], Katzbach-bjergene (720 m) og [[Zobten]] (718 m). Katzengebirge når i [[Moltkehohe]] 256 m, og endelig strækkergår mod sydøst en udløber fra Tarnowitz-plateauet i Polen, Der Chelm, sig ind i Schlesien og kulminerer i [[Góra Świętej Anny|Annaberg]] (385 m). Sydøst derfor ligger kulførende dannelser så tæt under overfladen og i en sådan mægtighedmængde, at det øvreschlesiske kuldistrikt i mellemkrigstiden var et af Europas vigtigste. Dets betydning forstærkedes i høj grad af de over [[kul]]lagene liggende, rige [[bly]]- og [[zink]][[malmleje]]r, i mindre grad også [[Jernmalm|jernlejer]], der kunne give grundlag for udvinding og dermed industriel udvikling.

Schlesien, der rimeligvis har fået navn efter en biflod til Oder, Sleza (senere [[Lohe]]), beboedes ved vor tidsregnings begyndelse af germanske folkeslag, der i 4. og 5. århundrede søgte sigandetsteds bopæl andetstedshen, hvorefter slaviske stammer i løbet af 6. århundrede bosatte sig i landet og blandede sig med resterne af den gamle befolkning, der navnlig havde holdt sig i bjergegnene. I slutningen af 10. århundrede kom Schlesien under Polen med undtagelse af den vest for [[Bober]] liggende del, der hørte til det tyske rige ([[Lausitz]] og [[Meissen]]). Det kristnedets i 11. årh. og delte skæbne med Polen, til det i 1163 fik sine egne fyrster: tre sønner af [[Vladislav 2. af Polen|Vladislav 2.]] af Polen fik samme år størstedelen af Schlesien som et len af Polen, hvis [[Piast-slægten|Piast]] i den schlesiske gren holdt sig længst, indtil 1675. De tre brødre ([[Bolesław 1. den Høje|Boleslav]] blev [[hertug]] af [[Breslau]] ([[Nedre Schlesien]]), [[Mieszko 4. af Polen|Mieszko]] af [[Ratibor]] ([[Øvreschlesien]]), Konrad hertug af [[Głogów]] (der ved Konrads død forenedes med Breslau)) støttede ligesom de følgende fyrster den tyske indvandring i landet, der medførte [[germanisering]] af den slaviske befolkning. En af de kendteste fyrster af Nedre Schlesien [[Polens regenter|Kong]] [[Henrik 2. af Polen|Henrik 2.]] af Polen, kaldt den Fromme, faldt [[9. april]] [[1241]] i [[slaget ved Liegnitz]] i forsøget på at standse mongolernes fremtrængen.