Kraków: Forskelle mellem versioner

Under [[Kasimir I af Polen|Kasimir I Fornyeren]] blev Kraków [[Polen]]s hovedstad i [[1039]]. I opløsningstiden, da landet som følge af Bolesław IIIs arvefølgeregler blev delt i flere fyrstedømmer, blev Kraków sædet for seniorhertugen – den ældste arvingenarving som skulle få kongetitlen.

Kraków blev næsten fuldstændig ødelagt under en [[tatarkMongolernes invasion af Rus'|mongolernes]] invasion i [[1241]]. Bygningerne blev genopbygget i gotisk stil, og i [[1257]] fik byen sine [[stadsret]]tigheder ([[Magdeburgrettigheder]]). Det var i den tid Kraków fik et skakbræt-mønstret byplan og sit hoved-torv, og bebyggelsen fra den gang kan fremdeles ses i den gamle by.

Regeringstiden for Kasimir III af Polen, som blev kronet til Polens konge i [[1333]], viste sig at have stor betydning for byens udvikling. Kongen oprettede blandblandt andet to nye byer, Kazimierz og Kleparz, som var direkte forbundet med Kraków. I denne tidentid blev flere af byens vigtigste seværdigheder opført eller ombygget, blandt andet flere kirker, markedshallen, eller slottet på Wawel. Kasimirs største bedrift blev imidlertid grundlæggelsen af [[Universitet Jagielloński|byens universitet]] i [[1364]], som er et af [[Europa]]s ældste og mest renommerede.

Fra [[Vladislav 2. Jagello af Polen|Vladislav II Jagellos]] kroning i [[1386]] og frem til [[1572]] herskede jagellonerne over byen. Som hovedstad i et af Europas mægtigste monarkier, udviklede byen sig i det [[15. århundrede|15.]] og særlig i det [[16. århundrede]] på alle områder – både indenfor arkitektur, håndværk, handel, kultur og videnskab. Det var særlig under [[Sigismund 1. af Polen|Sigismund I den ældre]] og [[Sigismund II August af Polen|Sigismund II August]] at byen blev et magtcentrum i Polen. Her studerede blandt andet [[Nicolaus Kopernikus]], og den store skulptør Veit Stoß (1447-1533) udformede alteret i Mariakirken, mens Hans Dürer, yngre bror af [[Albrecht Dürer]], var hofmaler hos kong [[Sigismund 1. af Polen]]. I byen virket mange fremtrædende humanister, videnskabsmænd og kunstnere fra [[Italien]], [[Tyskland]] og andre stater. Fra denne tid stammer et stort antal [[Renæssancen|rænæssancebygninger]] og -kunstværker. Efter endnu en ombygning i årene [[1499]]–[[1536]] blev [[Wawel|slottet på Wawel]] en af Polens smukkeste renæssancebygninger, mens det nyopførte Sigismund-kapel i Wawel-katedralen Polens smukkeste mausoleum. I [[1520]] kunne man høre Polens største kirkeklokke – Sigismund-klokken – ringe i Kraków. I Sigismund II Augusts tid havde byen 30 000 indbyggere.

Centralt i byen ligger det som i [[middelalderen]] var Europas største markedsplads, ''Rynek Główny) (markedspladsen Rynek), hvor der i gamle dage blev handlet alt fra hjemmedyrket kapusta (kål) til friskslagtede høns. I dag er pladsen omkranset af caféer og restauranter med farvestålende parasoller. En gang i timen går hele markedspladsen nærmest i stå, for når klokken er hel, spiller en trompetist et par strofer til hvert verdenshjørne fra Maria Kirkens ene tårn. Denne enorme plads måler 200 meter langs hver side, og omkranses af momentale bygninger. 11 gader udgår fra Rynek. Midt på pladsen ligger en gammel handelsbygning, <span>Sukiennice, </span>hvorunder der i dag er museum. Her kan man se, hvordan markedspladsen har været bebygget gennem tiden - og opleve tidligere tiders liv.

Næsten hele vejen rundt om Krakóws gamle bymidte ligger enden 21 ha og fire kilometer langes park, Planty. HerParken, der er detomgiver oplagtDen atgamle tageby, enblev gåturanlagt ogi nydeårene roen1822-1830. Efter 1989 blev parken restaureret. Der er springvand og statuer i parken

Fil:Gothic altar veit stoss.jpg|Det Gyldne Alter i [[Mariakirken (Kraków)|Mariakirken]]