Sofisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettede slåfejl Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen |
Nordfra (diskussion | bidrag) Alkidamas. |
||
Linje 1:
{{forveksles|sufisme}}
[[Fil:Akropolis by Leo von Klenze.jpg|thumb|[[Athen]]s [[akropolis]], malet af Leo von Klenze ([[1846]]).]]▼
'''Sofisme''' var den intellektuelle skole eller tradition i [[antikken]]s [[Grækenland]], som de såkaldte "sofister" tilhørte. Sofisme kommer af ''sofia'' ([[græsk]] for "[[visdom]]"), og sofister var personer, der i 400-tallet f.Kr. virkede i [[Athen]] og en del andre græske [[bystat]]er, hvor de for betaling underviste i [[filosofi]], [[historie]], [[grammatik]] og især [[retorik]]. En senere betydning af ordet "sofist" er "''person, der med veltalenhed og spidsfindige argumenter søger at overtale eller overbevise nogen''".<ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sofister</ref>
Line 5 ⟶ 6:
== Baggrund ==
[[Fil:NAMA Loutrophoros Polystratos.jpg|thumb|Sofisterne tog til orde mod [[slaveri]]. Begravelsesurne med en skægget slave, der holder sin herres [[skjold]] og [[hjelm]]. Nationalmuseet i Athen.]]
▲[[Fil:Akropolis by Leo von Klenze.jpg|thumb|[[Athen]]s [[akropolis]], malet af Leo von Klenze ([[1846]]).]]
I 400-tallet f.Kr havde grækerne en omkring 150-årig filosofitradition; til Athen var den kommet med [[Anaxagoras]]. Men det drejede sig om [[naturfilosofi]]ske spekulationer. [[Etik|Etiske]] problemer blev godt nok diskuteret; men det kom kun til spredte tanker, udtrykt i [[aforisme]]r. Hos [[Pythagoras]] vågnede en stærk interesse for [[sjæl]]en og dens [[skæbne]] hinsides døden; men nogen psykisk forskning kom der aldrig ud af det. Fokus var på ''fysis'' (= [[natur]]en) og ''kosmos'' (= [[verden]]), men nogen enighed kom man ikke frem til. [[Heraklit]] og [[Parmenides]] havde modsatte teorier om bevægelse; ligeledes stod [[Thales]] og [[Empedokles]] for helt forskellige opfatninger af urstoffet. [[Demokrit]] regnede ikke med andet end [[atom]]er, mens Anaxagoras havde efterspurgt en verdensånd bagved det hele. Ingen fysisk eller [[kemi]]sk [[videnskab]] kunne efterprøve nogen af de fremsatte påstande, der blev fremsat uden bevis - af Heraklit nærmest i form af [[orakel]]ord; af Parmenides i [[vers]]eform. <ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 44), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9</ref>
Alkidamas i Athen<ref>https://snl.no/Alkidamas</ref> tog parti for heloterne, da de gjorde oprør mod [[Sparta|spartanerne]],<ref>http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.04.0009%3Achapter%3D9%3Asection%3D2%3Asubsection%3D1</ref> der holdt dem som slaver. "''[[Gud]] har ikke gjort noget menneske til slave,''" erklærede han, og udtrykte derved, at slaveri var et menneskeligt påfund på linje med så mange andre. I kontrast hertil var [[Platon]]s tænkning baseret på slaveri som en samfundsfaktor, selv om han medgav, at Spartas helotsystem var det mest kontroversielle slavehold i Grækenland, idet det ikke var [[udlænding]]e, men græske landsmænd, der blev holdt som slaver.<ref>Paul Cartledge: ''The Spartans'' (s. 229), Vintage books, NY 2002, ISBN 978-1-4000-7885-1 </ref>
== Uddannelse ==
Line 35 ⟶ 38:
== Noter ==
{{reflist|2}}
== Litteratur ==
| |||