Thorshavn: Forskelle mellem versioner

'''Thorshavn''' ([[færøsk (sprog)|færøsk]]: '''Tórshavn'''), blandt færinger som regel blot kaldet ''Havn'', er [[hovedstæder i Europa|hovedstaden]] på [[Færøerne]] og ligger på østkysten af øgruppens største ø, [[Streymoy]], i læ af øen [[Nólsoy]]. Byen er med sine 19.165 indbyggere ([[2019]]), og 21.078 indbyggere i kommunen, desuden Færøernes største by og kommune og landets kulturelle, økonomiske og trafikale centrum. TórshavnThorshavn består af midtbyen, den sydlige forstad [[Argir]] og de to nordlige forstæder [[Hoyvík]] og [[Hvítanes]], der er beliggende på et fladt område omkranset af bjerge og hav.

TórshavnThorshavn Kommune indbefatter desuden øerne [[Nólsoy]], [[Hestur]] og [[Koltur]], landsbyernebygderne [[Kirkjubøur]], [[Velbastaður]], [[Norðadalur]] og [[Syðradalur (Streymoy)|Syðradalur]], der ligger sydvest for byen på Streymoys vestkyst, samt byernebygderne [[Sund (bygd)|Sund]], [[Kollafjørður]], Kaldbaksbotnur og [[Kaldbak]], der ligger nord for TórshavnThorshavn på Streymoys østkyst.<ref>[https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1627]</ref>

Byen voksede meget langsomt i de første 600 år, og først efter udnævnelsen til [[handelsplads]] i [[1909]] steg befolkningstallet fra færre end 1000 til de nuværende ca. 1912.165000 (folketallet er kun for selve byen TórshavnThorshavn). Den 1. januar 2019 var folketallet i kommunen 21.078.<ref>[http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/HAGSTOVAN/Hagstova_Foroya/Hagtalsgrunnur/ibugvav_val/Talva%20BRBGDMD_05- Hagstova.fo] (Færøernes Statistik)</ref>

Byens navn betyder [[Thor]]s [[havn]] opkaldt efter guden for [[torden]] og [[lyn]]ild i [[nordisk mytologi]] og det [[nordisk sprog|nordiske]] ord for havn. Thorshavn bliver af [[færing]]erne oftest kaldt "''Havn''". Byvåbenet viser Thors hammer, [[Mjølner]] og henviser til byens oprindelse i før-kristen vikingetid.

[[Ting (folkeforsamling)|Tinget Løgtingið (dansk:]] [[Lagtinget|Lagtinget)]] på halvøen [[Tinganes]] blev sandsynligvis grundlagt omkrimg år [[850]], hvormed det er en af verdens ældste lovgivende forsamlingforsamlinger. I [[viking]]etiden var der tradition for at placere tinget et neutralt og ubeboet sted, sådan at ingen havde fordele af beliggenheden. Der var på den tid meget begrænset beboelse på Tinganes, men det var det mest centrale sted på øernehovedøen. Vikingerne mødtes på de flade klipper på Tinganes hver sommer. Vikingetiden endte i 1035 og tinget blev efterfulgt af et marked, som gradvist etablerede sig som et permanent handelsområde.

I [[1075]] blev TórshavnThorshavn første gang nævnt på skrift og betragtes dermed som en af [[hovedstæder i Europa|Nordeuropas ældste hovedstæder]]. Gennem hele [[middelalderen]] udgjorde halvøen hovedparten af Tórshavn. Den tilhørte to bønders yderområder, selvom TórshavnThorshavn, ulige resten af de færøske landsbyer, aldrig var et bondesamfund. I 1271 blev det kongelige handelsmonopol etableret i TórshavnThorshavn af det norske kongerige og flere, hvor flere embedsmænd slog sig ned. Gennem det 12. århundrede blev al handel mellem Norge og Færøerne centraliseret i [[Bergen]]. Ifølge et dokument fra 1271 sejlede to skibe regelmæssigt til Tórshavn fra Bergen med last af salt, tømmer og korn. TórshavnThorshavn havde derfor mere kontakt med den omkringliggende verden end de andre byer på øerneøen. Under det norske og derefter senere danske herredømme gjorde regeringens udsendte Tórshavn til deres hjemsted. Alle disse faktorer medvirkede til, at Tórshavn udviklede sig i en anden retning end andre byer på øerneøen.

Kilder nævner først faste bebyggelser i TórshavnThorshavn efter [[reformationen]] i [[1539]]. Byen blev egentlig grundlagt som handelsplads under kong [[Frederik 2.]], som ville fortrænge hansestæderne fra handelen og gøre Tórshavn til fast marked for de varer, som brugtes på Færøerne.<ref name=autogeneret2>[http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0403.html Salmonsen, s. 395]</ref> I anden halvdel af det 16. århundrede blev Færøerne relativt ofte udsat for [[sørøver]]e, og det blev derfor en høj prioritet at beskytte byen og dens handel, hvormed der blev oprettet en garnison og forsvarsanlæg. Omkring 1580 blev en lille skanse, [[Skansin (Tórshavn)|Skansin]], bygget af den færøske søhelt og handelsmand [[Magnus Heinason]] ved den nordlige ende af havnen. Denne bebyggelse gjorde ham til nationalhelt, efter som byen for en tid blev fri for sørøvere. Senere anlagde [[Christian 4.]] en ny skanse på [[Tinganes]].<ref name=autogeneret2 />

[[1584]] havde TórshavnThorshavn 101 indbyggere. Indbyggerne var delt i tre lige store grupper af henholdsvis bønder med deres familier og hjælpere, handels- og administrationsfolk samt folk der hverken ejede land eller andre goder. De sidstnævnte inkluderede det landløse [[proletariat]] fra landsbyerne, som i denne periode kom til Tórshavn for at søge arbejde, der blev pålagt vagthold på Skansin uden at få løn og hvad angik tøj og mad afhang af gavmildhed fra landmændene. På grund af dette blev fattige mennesker i Tórshavn ofte nedladende omtalt som tiggere og blev ikke regnet for noget – [[Færøsk fiskeri|fiskeriet]] blev deres levebrød.

Det var først i anden halvdel af det 18. århundrede, at TórshavnThorshavn begyndte at udvikle sig til en lille by. Dette var mens [[Niels Ryberg]] stod for handelsmonopolet. Fra 1768 og tyve år fremad udførte Ryberg eksport af importerede varer, som primært baserede sig på smugling til England, som grundet den engelsk-franske konflikt var muliggjort. Ryberg var den første person, der tænkte på at få finansiel profit fra fiskeri, hvilket senere blev en vigtig økonomisk faktor for øerne.

I [[1866]] blev byrådet i TórshavnThorshavn indført. Lige siden da har byen været Færøernes hovedstadhovedby.

I 1872 kom den første [[slup]] til Færøerne, da ''Trappubrøðurnir'' fra TórshavnThorshavn (brødrene Haraldsen, som kaldtes Trappebrødrene efter stedet, de kom fra) købte sluppen Fox fra Scarborough i England.<ref>[http://www.mfa.fo/Default.aspx?ID=10768&Action=1&NewsId=4952 mfa.fo Lagmandens nytårstale 2012]</ref> Senere fulgte andre deres eksempel, og i de følgende årtier blev mange slupper købt til Færøerne fra Storbritannien. Briterne kasserede slupperne til fordel for de mere moderne dampskibe. På grund af dårlige havneforhold i Tórshavn, som ikke var velegnet til de nyankomne, forholdsvis store skibe, så blev det ikke Tórshavn i første omgang, som fik størst succes med slupfiskeriet, derimod oplevede flere byerbygder på andre øer en opblomstring, og mange folk flyttede til disse byerbygder. Sluppen Westward Ho TN 54 fra Tórshavn var en af slupperne fra ''Sluptiden'', den blev bygget i [[Grimsby]] i England i 1884 og findes stadig. Den ligger ved kaj i TórshavnThorshavn, den bruges til kortere ture og ejes nu af Tórshavn kommune.

I 1901 var folketallet i TórshavnThorshavn 1.656. Fordelingen efter næringsveje var følgende: 122 levede af immateriel virksomhed, 90 af jordbrug, 198 af fiskeri, 430 af håndværk og industri, 346 af handel, 231 af skibsfart, 209 af andre erhverv og 30 fik offentlig understøttelse.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0893.html J.P. Trap: ''Danmark'', 3. udgave, s. 855]</ref>

Kort tid efter starten af det nye århundrede blev TórshavnsThorshavns første brede vej anlagt, det var Niels Finsens gøta. I 1906 oprettedes en bank — ''Føroya banki'' — hvis aktiemajoritet ejedes af [[Landmandsbanken]] i København.<ref name=autogeneret1 /> I 1908 blev TórshavnThorshavn centrum for den nye rute ad søvejen, da Mjólkarvirkið (Mejeriet) begyndte at sejle med folk og fragt mellem øerne. I 1906 fik Færøerne [[telegraf]]forbindelse med Danmark over [[Shetlandsøerne]] og med [[Island]], ved telegrafstationen (radiostation) lå en [[meteorologisk station]], telefonstation (for telefonforbindelse mellem øerne) fra 1906, et [[elektricitetsværk]] blev anlagt i 1921. I byen fandtes et apotek. Det var også i denne tid, at TórshavnThorshavn fik posthus. Der var mange små erhvervsvirksomheder i Tórshavn i starten af det 20. århundrede, flere store købmandsforretninger, i alt ca. 100 små og større butikker, desuden rederier, fisketørringsanstalter, uldspinderi, mejeri med margarine- og sæbefabrik, ølbryggeri og mineralvandsfabrik.<ref name=autogeneret1 />

I 1925 var folketallet i TórshavnThorshavn 2.896.<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo Tórshavnar býaratlas, Hús og býarumhvørvi í Tórshavn 2007] (pdf, 10 sider, skrevet på færøsk)</ref>

Byens vigtigste erhverv var skibsfart, handel og fiskeri. I 1920 blev det første tørrehus til [[klipfisk]]eproduktion opført. En statsunderstøttet [[navigationsskole]] blev oprettet i 1927, [[sømandshjem]] og [[KFUM og KFUK i Danmark|K.F.U.K.]] i den tidligere engelske konsulatsbygning.<ref name=autogeneret1 /> I [[1929]] blev en moderne havn bygget ved Tórshavn, hvilket gjorde det muligt for større skibe at lægge til. I 1936 blev Tórshavns Skibsværft (''Tórshavnar Skipasmiðja'' (Tórshavns Skibsværft) grundlagt. I samme periode byggede købmænd [[pakhus]]e og [[bolværk]]er langs de to bugte.

En række uddannelsessteder blev grundlagt i 1930'erne: TekniskiTekniske SkúliSkole (''(TekniskTekniski SkoleSkúli'') kom i 1934, Handelshøjskolen (''Føroya Handilsskúli'') blev grundlagt i 1936 og ''Føroya Studentaskúli ('' (Færøernes Gymnasium'') i 1937. I 1930'erne blev et stort areal i Gundadalur anlagt til sport.<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo Tórshavnar býaratlas, Hús og býarumhvørvi í Tórshavn 2007] (pdf, side 8)</ref>

=== TórshavnThorshavn under 2. verdenskrig ===

Under den [[2. verdenskrig på Færøerne|britiske besættelse af Færøerne i anden verdenskrig]] blev Skansin brugt som hovedkvarter for [[Royal Navy]] og to kanoner, som havde været om bord på det engelske krigsskib HMS Furious før den anden verdenskrig, blev monteret på Skansin. 2. verdenskrig forskånede generelt Tórshavn rent materielt på trods af flere mindre bombardementer foretaget af tyskerne. Der var ingen forbindelse mellem Tórshavn og København under 2. verdenskrig, da Danmark var besat af tyskerne og Færøerne af briterne. Tórshavn oplevede økonomisk vækst under krigen, dette skyldtes bl.a., at skibene, som fragtede fisk til Storbritannien, fik god pris for fisken. Skibene sejlede fra Island og fragtede fisken til Skotland. Dette erhverv var dog særdeles farligt, og flere end 200 færinger mistede livet i dette erhverv, flere skibe blev også bombet, hvor besætningen eller dele af den blev reddet. Tilstedeværelsen af det britiske militær ændrede flere steder infrastrukturen til det bedre. Flere veje blev bygget rundt omkring på Færøerne, og Tórshavn voksedeblev yderligereudbygget som by.

I 1948 fik Færøerne hjemmestyre, og TórshavnThorshavn fik flere og flere administrative opgaver og kom mere og mere til at fungere som en rigtig hovedstad for øerne.

I 1950 var folketallet 5.607, hvilket var 18% af hele Færøernes daværende befolkning. Efter krigen blev flere [[trawler]]e købt til landet, og da disse krævede brændstof og dermed kostede meget mere i drift end sejlskibene, så endte det med at flere af rederne gik konkurs og det påvirkede en af de store banker, Sjóvinnubankin, som gik konkurs. Færøerne oplevede en økonomisk krise i 1950'erne og mange folk flyttede udenlands, men samtidig sketer der også en stor tilflytning til TórshavnThorshavn fra bygderne. Færøerne fik dog Marshallhjælp, hvilket hjalp en stor del på problemerne og nye skibe kunne købes for pengene. I 1954 blev havnen i TórshavnThorshavn færdig udbygget, det var den danske byggevirksomhed Kampsax som stod for arbejdet. Den vestlige havnefront i VestaravágVestrevåg ved skibsværftet blev lavet til fiskeindustrihavn. I 1950 åbnede1950åbnede TórshavnsThorshavns første børnehave, Færøernes første børnehjem åbnede i TórshavnThorshavn i 1955 og en ny stor kommuneskole blev bygget i 1956. I slutningen af 1950'erne blev rækkehuse bygget i Øst-TórshavnThorshavn (''Eysturbýurin''), rækkehuse blev også bygget i Vest-TórshavnThorshavn (''Vesturbýurin''). De største arbejdspladser i TórshavnThorshavn var TórshavnarThorshavns SkipasmiðjaSkibsværft (''TórshavnsTórshavnar Skibsværft''Skipasmiðja) og filetfabrikken Bacalao.

I 1960'eren blev LandssjúkrahúsiðLandssygehuset ''(Landssygehuset''Landssjúkrahúsið) udbygget samtidig med at boligblokke til Landssygehusets personale blev bygget i nærheden. Lærerseminarium blev bygget og samme sted blev folkeskolen Venjingarskúlin bygget. En ny Søfartsskole blev bygget, gymnasium blev bygget i Hoydalar og Færøernes Universitet blev bygget. Alt dette gjorde, at TórshavnThorshavn styrkede sin status som Færøernes uddannelsesby.

Folketallet var 11.329 i 1975, det svarede til at 28% af befolkningen nu boede i TórshavnThorshavn.<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo] (pdf) side 10</ref> 1974 blev [[Hvítanes]] en del af [[Tórshavn Kommune]], [[Hoyvík]] fulgte 1978.

I 1990 var folketallet i TórshavnsThorshavns kommune 14.689 í 1990, som svarede til 31% af Færøernes befolkning. I perioden fra 1975 til 1990 blev TórshavnThorshavn udbygget over store arealer, hvor ingen havde boet før. Bydelene Konmansmýra, Ternuryggur, á Flat, Norðasta Horn, Lítlagil og eystan Gil blev udstykket til almindelige parcelhuse eller villaer. Samtidig sørgede TórshavnsThorshavns kommune for at udbygge nogle nye bydele med anderledes boligformer med sammenbyggede huse i Tórsbyrgi, Berjabrekka, millum Gilja og Inni á Gøtu. I 1990'erne blev hele Færøerne ramt af en alvorlig økonomisk krise, og al udbygning af TórshavnThorshavn standsede op foreløbig og der kom først rigtig gang i udbygningen igen i 2005, da den sydlige del af Hoyvík blev udbygget. TórshavnsThorshavns kommune har valgt at lade folk selv bygge og eje dere huse og har ikke bygget offentlige lejelejligheder.

TórshavnThorshavn Kommune blev endnu større pga. kommunesammenlægning, først i 1997, da [[Argir]] blev lagt sammen med TórshavnThorshavn, derefter i 2001, da Kollafjørður blev en del af TórshavnThorshavn og i 2005 blev øerne [[Nólsoy]] og [[Hestur]] samt [[Kirkjubøur]] Kommune en del af TórshavnsThorshavns kommune.

I 2001 var folketallet i TórshavnThorshavn Kommune 17.939, hvilket svarede til 40% af Færøernes befolkning. I 2006 var folketallet 19.356, hvilket var over 40% af hele øernes befolkning.

Tórshavn ligger geografisk i centrum af [[arkipelag]]et ved den sydlige østkyst af den største ø, [[Streymoy]], og er foruden den naturlige grænse, som udgøres af [[Atlanterhavet]], også begrænset af bjergenefjeldene Húsareyn (374 m) mod nord og vest samt Kirkjubøreyn (350 m) mod vest og sydvest.

Øen [[Nólsoy]], der ligger umiddelbart ud for kysten ved TórshavnThorshavn, danner en ekstra beskyttelse af den naturlige havn. Det siges, at TórshavnsThorshavns udvikling til den havneby, den er i dag, ville have været utænkelig uden [[Nólsoy]]. Byen er placeret på et af Færøernes få større flade områder, og det er kun byens vestlige bosættelser, der ligger på bakken Húsareyn, som er cirka 150 [[m.o.h.]]. TórshavnThorshavn har faktisk Færøernes højest beliggende boligområde, nemlig Norðasta Horn,<ref>[http://www.us.fo/Default.aspx?ID=5727 US.fo] Hvar finnur tú hægst liggjandi sethús í Føroyum? (Hvor finder du Færøernes højest beliggende bolig?)</ref> som ligger ude i Havnadalur i det vestige TórshavnThorshavn, som man passerer, når man kører fra TórshavntilThorshavn til [[Kirkjubøur]], [[Velbastaður]] eller [[Gamlarætt]]. Byen er sammenvokset med de to tidligere forstæder [[Argir]] og [[Hoyvík]]. Argir har to nye bydele, som ligger ret højt placeret, det ene kaldes Á Hamri og ligger 105 meter over havet, her er der bl.a. bygget en ny skole og børnehave, den anden nye bydel i Argir hedder Undir Kongavarða, opkaldt efter de tre varder, som står på toppen af bjergetfjeldet Kirjkubøreyn. Hotel Føroyar ligger 150 meter over havet mellem Oyggjarvegur og plantagen Í Kerjum.

I Tórshavn findes der også flere grønne områder, den største er [[plantage]]n, som kaldes [[Viðarlundin]], men i folkemunde også kaldes Plantasjan, der synges om den i en populær gammel sang, "Eitt sunnukvøld í Plantasjuni". Omkring den er byen vokset med de tidligere byerbygder. Desuden findes der en lille [[plantage]] i Hoydalar ved siden af Tórshavns [[gymnasium]]. Ved Hotel Føroyar er en plantage som kaldes ''Í Kerjum'', som påbegyndtes i 1933. I 2012 forbedrede TórshavnsThorshavns Kommune stierne i plantagen i Kerjum og anlagde også nye stier.<ref>[http://www.us.fo/Default.aspx?ID=5491&M=News&NewsID=4993 US.fo]</ref> Der findes adskillige små skovplantager rundt om i andre dele af landet.

På de allerede fugtige Færøerne er TórshavnThorshavn specielt præget af tåge. Klimaet er tempereret og den årlige mængde nedbør overstiger altid 1000&nbsp;mm, mens temperaturen kan nå op omkring 20&nbsp;°C. Den varmeste måned er normalt august, hvor den gennemsnitlige lufttemperatur ofte overstiger 10&nbsp;°C, hvorimens den koldeste måned er januar, hvor temperaturen ligger omkring 0-101&nbsp;°C. Der kan dog være stor svingninger i nedbørsmængderne fra år til år. I 2011 var gennemsnits temperaturen i Tórshavn 6,7&nbsp;°C, byen havde 1092 solskinstimer, 40 dage med frost, den koldeste temperatur blev målt til -4,6&nbsp;°C og den varmeste temperatur blev målt til 18,2&nbsp;°C. Den koldeste temperatur som er målt i TórshavnThorshavn siden 1961 er -11,0&nbsp;°C, medens den varmeste temperatur som er målt siden 1961 er 22&nbsp;°C.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1186 Thorshavn.fo] Kommunan í tølum 2013 (Kommunen i tal 2013)</ref>

Befolkningen er for det meste færøsk. Samfundet er forholdsvist ungt: Den største gruppe af personer er i intervallet 10-20 år (2.007), efterfulgt af folk fra 40-49 år (1.794), mens tredjepladsen går til 0-9-årige. TórshavnThorshavn har været tyndtbefolket indtil for relativt nyligt med kun 554 indbyggere i 1801. Først i [[1990'erne]] oplevede TórshavnThorshavn sammen med resten af Færøerne en negativ befolkningstilvækst. Befolkningen er sammensat af ca. lige mange mænd og kvinder, mændene er i overtal i aldersgrupperne fra 0 til 65 år, men fra 65 og ældre er kvinderne i overtal.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1186 Torshavn.fo]</ref> Hele hovedstadsområdet inklusiv Argir, Hoyvík, Hvítanes, Nólsoy, Kollafjørður og de andre byerbyger og øer i kommunen huser omkring 2120.000 personer. Folketallet har ligget ret stabilt omkring 19.000de fra 2000 til 2012. DenPr. 1. januar 20192015 varboede folketalletder 20.227 personer i kommunen 21.078.

TórshavnsThorshavns to vige, Eystaravág og Vestaravág, er adskilt af et næs eller halvø, som kaldes [[Tinganes]]. Her lå [[Lagtinget]] oprindeligt, men i nutiden er Tinganes hjemsted for en del af [[Færøernes Landsstyre]]. Lagmandskontoret, Industriministeriet<ref>[http://www.vmr.fo/ VMR.fo]</ref> og Indenrigsdepartementet ligger på Tinganes. Lagtinget blev forflyttet i [[1856]] til bymidten, som kaldes ''Vaglið''. Den bygning, som nu tjener som TórshavnsThorshavns rådhus, blev oprindeligt bygget som kommuneskole i [[1894]], bygningen ligger ved ''Vaglið'', overfor Lagtinget. Resten af de færøske ministerier ligger andre steder i byen. Sundhedsministeriet ligger i ''Eirargarður'',<ref>[http://www.hmr.fo/ HMR.fo]</ref> som er i nærheden af Landssygehuset. Kulturministeriet ligger ved Hoyvíksvegur,<ref>[http://mmr.fo/Default.aspx?pageid=18235 MMR.fo]</ref> Fiskeministeriet ligger midt i byen ved ''Bókbindaragøta'',<ref>[http://fisk.fo/ Fisk.fo]</ref> Finansministeriet ligger ikke i selve Tórshavn, men i Argir,<ref>[http://www.fmr.fo/ FMR.fo]</ref> som er forstadennabobygden syd for Tórshavn, som i dag er vokset sammen med hovedstaden og er en del af TórshavnsThorshavns kommune.

=== Danske institutioner i TórshavnThorshavn ===

I TórshavnsThorshavns kommune er der 11 offentlige folkeskoler, en specialskole samt to friskoler. Folkeskolerne i TórshavnThorshavn er (''skúli'' betyder skole): Eysturskúlin, Kommunuskúlin, Sankta Frants Skúli, Venjingarskúlin, Hoyvíkar Skúli, Skúlin á Argjahamri og Skúlin við Løgmannabreyt. Specialskolen ligger samme sted som Lærerseminariet. Friskolerne hedder Tórshavnar Frískúli, som ligger i Velbastaður, og Frískúlin við Hoyvíkstjørn. Skolerne udenfor TórshavnThorshavn, men som dog er i TórshavnsThorshavns skommunekommune er: Kaldbaks Skúli, Kollafjarðar Skúli, Nólsoyar Skúli og Velbastaðar Skúli.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=185 Torshavn.fo] </ref> På den lille ø Stóra Dímun er en lille skole med et par elever, som får en del af undervisningen fra lærere, som er ansat ved TórshavnThorshavns Kommuneskole,<ref>[http://www.kommunuskulin.fo/news-skulin+i+dimun.htm Kommunuskulin.fo]</ref> det sker bl.a. via internettet. I [[folkeskolen]] (''fólkaskulin'') er undervisningssproget [[færøsk (sprog)|færøsk]], mens fremmedsprogene [[dansk (sprog)|dansk]], [[engelsk (sprog)|engelsk]] og [[tysk (sprog)|tysk]] indføres i hhv. 3., 4. og 8. klasse.

I byen ligger flere højere uddannelsesinstitutioner. I [[1937]] blev der oprettet et studenterkursus. I 1964 blev kurset udvidet til et reelt [[gymnasium]], der stadig findes i Hoyvík, nemlig Færøernes Gymnasium og HF-kursus (''Føroya Studentaskúli og HF-skeið''), der har det højeste antal gymnasieelever på øerne, ca. 600. I 1962 flyttede skolen til Hoydalar i Hoyvík, lidt nord for TórshavnThorshavn. I mange år har politikere talt om de dårlige pladsforhold på Færøernes største gymnasium, og om at bygge en ny uddannelsesinstitution med flere forskellige skoler i Marknagil i Tórshavn. I 2013 besluttede Lagtinget at gennemføre projektet, der kaldes Marknagilsdepilin (Centret ved Marknagil). Projektet er på 391 mill. kr. samt indkøb af indbo for yderligere 61 mill. kr. Der vil være plads til 1.300 elever. Udover gymnasium og HF skal der også være handelsskole og teknisk skole. Uddannelsesstedet skal efter planen åbne i 2016 og være 19.400 m2 stort.<ref>[http://www.landsverk.fo/get.file?ID=8617 Landsverk.fo] (pdf-fil, side 9, Årsberetning 2011)</ref>

På Færøerne tages de fleste videregående uddannelser i TórshavnThorshavn bl.a. på [[Færøernes Universitet]] (''Fróðskaparsetur Føroya'') eller Føroya Handilsskúli (handelsskolen).

Foruden gymnasium og HF findes der i TórshavnThorshavn Færøernes handelsskole, der tilbyder en bred række uddannelser, en teknisk skole, samt Færøernes navigations- og maskinmesterskole (''Vinnuháskúlin'').

Den relativt gode infrastruktur (taget resten af landet i betragtning) medvirker også til megen [[turisme]], hvilket udgør den anden største erhvervsgruppe i byen ud over [[fiskeri]]. Turismen trives også idet kulturlivet er udviklet i Tórshavn med blandt andet flere arkitektoniske seværdigheder og [[Nordens Hus]] med koncerter, udstillinger m.m.

Den første egentlige vej i TórshavnThorshavn blev bygget i 1907 til Sanatoriet i Hoydalar, som behandlede patienter med tuberkulose.Vejen til Hvítanes, som er nordøst for TórshavnThorshavn, kom i 1950 og Oyggjarvegur, som er vejen fra TórshavnThorshavn op over fjeldene til den nordlige del af øen kom først i 1966 og tre år senere kunne man køre fra syd til nord på Færøernes største ø [[Streymoy]].<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo] Tórshavnar býaratlas (Thorshavns byatlas, pdf-fil på 10 sider)</ref> Oyggjarvegur (betyder Øvejen) bruges ikke til den daglige trafik længere, en ny, lavtbeliggende vej, er blevet lavet i stedet, denne går tæt på stranden ved Streymoy's østkyst en stor del af vejen, dog er et par tunneller ved [[Kollafjørður]] og [[Kaldbak]] og igen ved [[Leynar]]. I 2002 og 2005<ref>[http://www.tunnil.fo/Default.aspx?pageid=6375 Tunnil.fo]</ref> åbnede undersøiske tunneller fra [[Streymoy]] til [[Vágar]] (øen hvor lufthavnen er) og fra [[Eysturoy]] til [[Klaksvík]], og dette har medført, at 86,7% af Færøernes befolkning enten bor i TórshavnThorshavn og omegn eller at der er landfast fra der hvor de bor,<ref>[http://www.tunnil.fo/default.aspx?pageid=13016&newsitemid=15405&sectionid=218 Tunnil.fo, 10 ár síðan Vágatunnilin opnaði (10 år siden Vågøtunnellen åbnede)]</ref> og at de kan køre til TórshavnThorshavn indenfor en til 1½ time. Biltrafikken i TórshavnerThorshavn er væsentlig forøget de seneste år, og parkeringspladser i det centrale Thorshavn er tidsbegrænset til ½ time, en time osv. TórshavnThorshavns kommune har forsøgt at gøre buskørsel mere attraktiv ved at have gratis buskørsel til alle i kommunen.

Tórshavn, som er den vigtigste havn på Færøerne, har færgeforbindelse til [[Nólsoy]] og [[Suðuroy]], og fra Gamlarætt ved Kirkjubøur, som også hører under TórshavnThorshavns kommune, kan man sejle med færge til [[Sandoy|Sandø]]. I 2013 er det færgerne Ternan (Nólsoy), Smyril (Suderø) og Teistin (Sandø), som sejler daglig. Ternan og Smyril sejler fra TórshavnThorshavns Havn i den østlige våg ved bus- og færge terminalen. Ternan sejler ca. seks daglig til Nólsoy, overfarten tager ca. 20 minutter.<ref>[http://ssl.fo/Default.asp?sida=2964 ssl.fo] Ternan</ref> Smyril sejler to til tre gange daglig til [[Suðuroy]] (Suderø) og ankommer ved [[Krambatangi]] ved [[Trongisvágur]] og [[Tvøroyri]]. Turen tager ca. to timer.<ref>[http://ssl.fo/Default.asp?sida=3052 ssl.fo] Smyril</ref> Teistin har ca. 9 daglige afgange fra Gamlarætt ved [[Kirkjubøur]] og sejler til [[Skopun]] på Sandø. Efter forudbestilling sejler den også til øen Hestur ca. tre gange daglig.<ref>[http://ssl.fo/Default.asp?sida=2962 ssl.fo] Teistin</ref>

Der er [[helikopter]]forbindelse fra Tórshavn til Færøernes afsidesliggende [[bygd|byer og landsby]]er og øer, som varetages af [[Atlantic Airways]]. Helikopteren har faste ruter tre gange om ugen hele året søndag, onsdag og fredag. Om sommeren i juni, juli og august er helikoptertjenesten også i drift om mandagen. Helikopteren flyver til og fra: Tórshavn, [[Vágar]] (lufthavnen), [[Mykines]], [[Svínoy]], [[Kirkja]] (Fuglø), [[Hattarvík]] (Fuglø), [[Klaksvík]], [[Skúvoy]], [[Stóra Dímun]] (kaldes også Dímun), [[Froðba]] (Suderø) og [[Koltur]].<ref>[https://www.atlantic.fo/da/helikopter/tidstabel.aspx atlantic.fo]</ref>

Man ankommer til Tórshavn fra udlandet, hvis man vel at mærke vælger søvejen. Tórshavns Havn er hjemhavn for [[Norröna]], som er en færge, der sejler til [[Danmark]] og [[Island]]. Fra maj til september ankommer efterhånden også ret mange [[krydstogt]]sskibe til TórshavnsThorshavns Havn. Havnen har omkring 2&nbsp;km kajplads.

Det eneste offentlige transportmiddel til lands er [[bus]]. Foruden trafikken inden for byens grænser, forbinder busser også Tórshavn med andre bebyggelsesområder i hele øhavet. Bustrafikken varetages af to selskaber – hhv. de røde og de blå linjer – hvor de røde, Bussleiðin, har fire linjer inden for kommunens grænser som inkluderer forstæderne samt en skolelinje. De røde busser ejes af TórshavnThorshavns Kommune, men drives af private. Fra januar 2007 er [[bus|bybustransporten]] i TórshavnsThorshavns kommune gratis. De blå busser, Bygdaleiðir, er ikke gratis og hører under ''Strandfaraskip Landsins'' (SSL, Færøernes offentlige skibsrederi), men drives af private busejere. De blå busser varetager buslinjer fra TórshavnThorshavn til andre byer på fastlands Færøerne, som efter åbningen af to undersøiske tunneller også kører til [[Klaksvík]] og til Vágar Lufthavn. Busserne kører på vej til Færøernes enste lufthavn [[Vágar Lufthavn]] igennem [[Vágartunnelen]] (''Vágatunnilin''), som forbinder [[Streymoy]] med [[Vágar]]. I Tórshavn er der også et lille taxanetværk bestående af selskaberne "Bil og Mini Taxi",<ref>[http://www.taxi.fo/index.php?id=11 Taxi.fo]</ref> "Auto"<ref>[http://www.auto.fo/ Auto.fo]</ref> og "Havnar Taxi".

TórshavnThorshavn har stabile leverancer af [[vand]], [[Elektricitet|el]], [[telefon]]i og andre leverancer, som sikrer at byen kan fungere. Vand bliver leveret af TórshavnsThorshavns Vandværk (Tórshavnar Vatnverk). Tórshavns kommune er ansvarlig for kvaliteten af vandet og har 13 vandværk, som renser vandet til borgerne i kommunen. Tre vandværk er i hovedstaden, otte er i bygderne udenfor hovedstaden og to er på øerne [[Hestur]] og [[Nólsoy]].<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1119 Torshavn.fo] Vandværk i kommunen</ref> TórshavnsThorshavns kommune var den første som leverede vand til sine borgere, det skete i 1898.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1093 Torshavn.fo] Vatnveiting, Søguligt yvirlit (Vandforsyning, historisk oversigt)</ref> El leveres af SEV. Den første produktion af elektricitet på Færøerne blev iværksat af Vágur's kommune på SuðuroySuderø, det skete i 1921 ved brug af vandkraft. Senere samme år kunne borgere i TórshavnThorshavn også få elektricitet fra et elværk i byen. SEV blev grundlagt den 1. oktober 1946 af de fleste kommuner i Streymoy, Eysturoy og Vágar, forkortelsen SEV kommer fra første bogstav i øernes navne, og samtidig kan ordet "sev" også henføres til "siv", som før i tiden blev brugt til veg i en slags lampe som kaldtes "kola". Senere kom andre øer med i samarbejdet og siden 1970 er alle kommunerne med i SEV. Bygden Múli var den sidste som blev medlem af SEV. Det er kommunerne som ejer SEV. I 1975 åbnede "Sundsverkið" (Sundsværket), som drives af diesel motorkraft.<ref>[http://www.sev.fo/Default.aspx?ID=33 SEV.fo] SEV-søgan (SEV's historie)</ref>

TórshavnsThorshavns kommune har sit eget forbrændingsanlæg (''Brennistøðin á Hjalla''), som ligger ved ''Sandvíkarhjalli'' i Hoyvík, til bortskaffelse af brændbart affald fra borgere og virksomheder og kontorer i kommunen. Der er også en genbrugssted og modtagested for genbrug af gammelt jern ved Sandvíkarhjalla.<ref>[http://www.us.fo/Default.aspx?ID=6137 US.fo] Burturkast - goymslur og viðgerð</ref> Færøerne andre kommuner har deres eget forbrændingsanlæg ved Hagaleiti i [[Leirvík]] (IRF), indsamling og bortskaffelse varetages af IRF, som ejes af alle kommunerne undtagen TórshavnsThorshavns kommune. Borgerne i TórshavnsThorshavns kommune sorterer deres affald. Brennistøðin á Hjalla blev taget i brug i 1987, den forbrænder 16.000 ton om året.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=150 Torshavn.fo] Kommunala brennistøðin (Det kommunale forbrændingsanlæg)</ref>

Færøerne har et hovedhospital, som er Landssygehuset i Tórshavn (''Landssjúkrahúsið''), og to mindre sygehuse, som ligger i [[Klaksvík]] (Nordøerne) og i [[Tvøroyri]] (SuðuroySuderø). Landssygehuset er enet af TórshavnsThorshavns største arbejdspladser med ca. 850 ansatte, som er fordelt på 30 forskellige faggrupper.<ref>[http://lsh.fo/index.asp?pID={7DFA1F30-F42C-4D0C-92D8-1F024423BBA4} LSH.fo] Velkommen til Landssygehuset</ref> Der arbejdes indenfor 29 specialer, her regnes 9 konsulentordninger med. Landssygehuset har 170 sengepladser og ca. 8000 årlige indlæggelser samt ca. 60.000 ambulante besøg. Der foretages ca. 525.000 laboratieundersøgelser årligt og ca. 34.000 røntgenundersøgelser, heraf foretages 8% på Suðuroyar Sjúkrahús og 17% på Klaksvíkar Sjúkrahús.<ref>[http://lsh.fo/index.asp?pID={AABB6F0E-0EE1-43F6-90E4-FEA131DC392F} Lsh.fo]</ref> Landssygehuset er delt op i seks centre: Medicinsk Center (''Medisinskur Depil''), Operations Center (''Skurðdepil''), Psykiatrisk Center (''Psykiatriskur depil''), Akut Center (''Bráðdepil''), Service Center (''Tænastudepil'') samt et Diagnose Center (''Diagnostiskur depil'').<ref>[http://lsh.fo/index.asp?pID={CE9DEF82-2C60-4A3C-9F4D-36C787CB95E9} LSH.fo] Deildir (Afdelinger)</ref> Landssygehusets ambulancetjeneste hører under ''Brádepilin'' (Akut Centeret). Ambulancetjenesten har ansvaret for alt portørarbejde på Landssygehuset

Den 3. december 2010 blev en dag, hvor ca. 700 færinger mistede deres arbejde, fordi Føroya Fiskavirking, som ejede de fleste af filetfabrikkerne på øerne gik konkurs. En af disse fabrikker var Bacalao i Tórshavn. Arbejdsfolkene nåede ikke at blive informeret om konkursen, før de hørte eller læste om det i nyhederne.<ref>[http://aktuelt.fo/grein/hetta_er_mannminkandi Aktuelt.fo] Hetta er mannminkandi</ref> I marts 2011 købte TórshavnThorshavns Havn bygningen, som havde huset Bacalao, i håb om at genåbne fabrikken i samarbejde med arbejderforeningerne og andre. Dette er pr. 10. april 2013 endnu ikke lykkedes helt,<ref>[http://aktuelt.fo/grein/vona_virksemi_aftur_a_bacalao Aktuelt.fo] Vóna virksemi aftur á Bacalao</ref> dog er dele af bygningen i brug. Bacalao's bygninger har et grundareal po 4.300 m2 og et samlet areal på 12.400. Kommunen har i 2013 talt om at bruge bygningen til kulturelle formål i stedet. I 2013 lejede folk fra [[Sørvágur]] stueetagen i Bacalao til Landingarmiðstøð, som er et sted hvor småbåde kan sælge deres fisk til videre salg.<ref>[http://www.kringvarp.fo/?sc_itemid=%7B903C79FA-B36C-4594-AE9C-5A72C4A9ACA4%7D Kringvarp.fo]</ref>

TórshavnThorshavn er samlingspunkt for [[massemedier]]ne i landet og det offentlige fjernsyn og radio, [[Kringvarp Føroya]], og landets to største aviser, [[Dimmalætting]] og [[Sosialurin]] har hjemsted i byen. Færøerne fik offentlig radio i 1957, det kaldtes ''Útvarp Føroya''. I 1984 fik landet offentligt fjernsyn, som kaldtes ''Sjónvarp Føroya''. Begge havde base i Tórshavn. Radiohuset var på Bryggjubakki, mellem domkirken og Vágsbotn (ved Vestaravág). Fjernsynet var i Vørðsluni midt i byen. I 2005 blev disse to medier fusioneret ved lov af Jógvan á Lakjuni, som var Kulturminister. I 2013 blev det besluttet, at sælge bygningerne hvor fjernsynsafdelingen havde haft sine lokaler, og at hele institutionen skulle flytte ind i bygningne i Sortudýki, hvor radioafdelingen havde været i flere år (tæt på Nordens Hus).<ref>[http://aktuelt.fo/grein/so_er_vordslan_til_slu Aktuelt.fo] So er Vørðslan til sølu</ref>

Da TórshavnThorshavn er Færøerne største by er en stor del af øens kultur repræsenteret her.

I februar 2017 modtog restauranten [[Koks (restaurant)|Koks]] én stjerne i ''[[Michelinguiden]]''. Den 18. februar 2019 fik restauranten to Michelin-stjerner. Koks bruger primært lokale råvarer som [[fisk]], [[skaldyr]] og [[lam]],<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-22-foerste-michelinstjerner-til-faeroeerne-og-island Første michelinstjerner til Færøerne og Island]. [[TV 2]]. Hentet 22/2-2017</ref><ref name="spiseliv">[http://spiseliv.dk/artikel/guide-her-skal-du-spise-i-torshavn Guide: Her skal du spise i Torshavn]. spiseliv.dk. Hentet 22/2-2017</ref> Restauranten var i Hotel Føroyar de første år,<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/karin-i-uppskoti-til-storan-heidur/?L=%2Fproc%2Fself%2Fenviron&cHash=bb7231bcf76fd033e5166ef2f5fd7bb0 |title=Karin í uppskoti til stóran heiður |last1=Bertholdsen |first1=Áki |date=17. september 2014 |work= |publisher=In.fo |accessdate=6. marts 2017}}</ref> imen siden maj 2016 flyttedehar restaurant Koks tilværet i [[Kirkjubøur]].<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/jobs-detail/news/koks-fer-til-kirkjuboear/?L=0n&cHash=c3a8be2d0544ccbe3944dc87b7bf03a9 |title=Koks fer til Kirkjubøar |last1=Rana |first1=Danjal av |date=3. februar 2016 |work= |publisher=In.fo |accessdate=6. marts 2017}}</ref> I april 2018 flyttede KOKS til den nye placering ved Leynavatn.

I Tórshavn findes et meget livligt musikliv med blandt andet en dynamisk musikskole, [[Færøernes Symfoniorkester]] (''Føroya Symfoniorkestur'') og de årlige musikfestivaller. I weekenderne er der ofte livemusik på flere barer og caféer i byen, TórshavnsThorshavns kommune arbejder i 2013 med at oprette et spillested, hvor musikere kan mødes og spille musik. Af kendte musikere fra TórshavnThorshavn kan nævnes [[Guðrið Hansdóttir]], [[Teitur]], [[Lena Anderssen]], [[Jens Marni Hansen]] (fra Kollafjørður, som er i TórshavnsThorshavns kommune), [[Linda Andrews]] og musikgrupper som [[The Dreams]] og [[Hamferð]].

Generelt er Tórshavn arkitektonisk præget af meget hurtigt at være vokset frem fra en mindre bybygt til en forholdsvis stor hovedstad, hvilket har skabt en blanding af gamle og nye stilarter. Den færøske bygningsteknik er dog stadig holdt i hævd, og mange steder benyttes de traditionelle [[græs]]tage stadig. Dette ses blandt andet på Nordens Hus. Derudover er der i de senere år blevet skabt en stil på Færøerne, hvor man maler husene i mange forskellige iøjnefaldende farver. Et andet eksempel på nyere byggestil ses med kirken [[Vesturkirkjan]] opført i 1975, som står som byens [[vartegn]]. Også [[Tórshavn Domkirke]] (landets næstældste kirke), [[Mariukirkjan]] (den katolske kirke, smukt beliggende ved plantagen) og den gamle trækirke fra 1835 i [[Kaldbak]] er af arkitektonisk interesse.

Centrum for sport på Færøerne er området Gundadalur, som er beliggende midt i byen. Dertil er det største nationalstadion, [[Tórsvøllur]], knyttet, hvor der er plads til 6.000 mennesker. Derudover ligger der to andre fodboldbaner, to sportshaller som først og fremmest bruges til håndbold og volleyball: ''Gundadalshøllin'' og ''Høllin á Nabb'', indendørs tennisbaner, badmintonbaner og svømmehal. Lidt længere oppe er en løbebane, ''Tórsbreyt''. Byen har flere etablerede [[fodboldklub]]ber inklusiv to klubber, der spiller i den bedste færøske række [[Effodeildin]], nemlig [[HB Tórshavn]] og [[B36 Tórshavn]]. Derudover findes tre øvrige klubber med tilknytning til byen [[Argja Bóltfelag]], Giza/Hoyvík og Undrið FF. Byen er desuden hjemsted for [[skak]]klubben Havnar Talvfelag. Herudover er fire [[håndbold]]hold tilknyttet kaldet Kyndil, Neistin, H71 og Ítróttarfelagið Argir (ÍA).<ref>[http://www.hsf.fo/?page_id=3874 HSF.fo]</ref> I TórshavnThorshavn er der også to gymnastikklubber: Havnar Fimleikafelag og Fimleikafelagið Ljósið,<ref>[http://www.ljosid.fo/forsida.html Ljosid.fo]</ref> en svømmeklub: Havnar Svimjifelag, en volleyball club: Fleyr,<ref>[http://fleyr.fo/heim.html Fleyr.fo]</ref> en badmintonklub: Havnar Badmintonfelag,<ref>[http://hbf.fo/ HBF.fo]</ref> en judoklub: Havnar Judofelag,<ref>[http://www.judo.fo/ Judo.fo]</ref> to atletikklubber: Ítróttarfelagið Bragdið<ref>[http://www.bragdid.fo/ Bragdid.fo]</ref> og Hvirlan.<ref>[http://www.hvirlan.fo/ Hvirlan.fo]</ref> Der er flere roklubber i Tórshavns kommune, som hovedsagelig ror udendørs i de traditionelle færøske trærobåde (''kappróðrarbátar''): ''Havnar Róðrarfelag'', ''[[Róðrarfelagið Knørrur]]'', ''Argja Róðrarfelag'', ''Nólsoyar Ítróttarfelag, róðrardeild'' (Nólsoy's Roklub) og ''Kollafjarðar Ítróttarfelag''. Kaproning er Færøernes nationalsport. I juni og juli er der næsten hver weekend en bygdefestival, hvor kaproning er en af hoved attraktionerne, disse holdes i bestemte bygder efter et fastlagt mønster, enkelte bygder skiftes til at holde ''stæverne'', som de kaldes. Den sidste af disse er ''[[Ólavsøka]]'' (Olaj) i TórshavnThorshavn, hvor kaproningen, som samtidig er finalen, altid afholdes den 28. juli, som er ''Ólavsøkuaftan'', selve Olajdagen er den 29. juli.

[[Fil:Viðarlundin í Havn the Central Park of Tórshavn Faroe Islands.JPG|thumb|[[Viðarlundin]] (Plantagen) i TórshavnThorshavn med et monument til minde om de 210 færøske sømænd, som mistede livet til søs under 2. verdenskrig]]

[[Fil:Tó.StadtparkKirche.jpg|thumb|Den katolske Mariakirke i TórshavnThorshavn, set fra Viðarlundin (Plantagen).]]

I Tórshavn er der mange muligheder for transport: regionale og internationale forbindelser inkluderer færgefart samt bustrafik, bl.a. til [[Vágar Floghavn]], Færøernes eneste lufthavn. Bybustrafikken er gratis i hele [[Thorshavn Kommune]], linje 1, 2, 3 og 4 kører alle ugens dage undtagen søndag, linje 5E og 5V kører mandag til fredag, hvis ikke andet er angivet. Bybusserne kører ikke kun i selve Tórshavn, men også til andre byerbygder i kommunen, bl.a. til [[Argir]], [[Hoyvík]], [[Kirkjubøur]], [[Velbastaður]], [[Hvítanes]], [[Kaldbak]] og [[Kollafjørður]]. Passagerer som kører med bybusserne har internet adgang. Bybusserne er røde, medens Bygdaleiðir's busser er blå, disse kører til de fleste bygder på det centrale Færøerne, bl.a. kører linje 100 til [[Vestmanna]], linje 300 til Vágar lufthavn og linje 400 til [[Klaksvík]].<ref>[http://ssl.fo/default.asp?sida=3050 ssl.fo]</ref>

På [[Niels Finsens gøta]] er turistinformationen (''Kunningarstovan'') i samme bygning som H.N. Jacobsens Bókahandil. Kommunen ejer galleriet Smiðjan ved Vesteravág (''Smiðjan í Lítluvík'') som er åbent for kunstnere der vil udstille deres kunsværker. I nærheden af sygehuset på J. C. Svabosgøta 16 ligger [[Færøernes Nationalbibliotek]] (færøsk: Føroya Landsbókasavn). TórshavnsThorshavns Bybibliotek (''Býarbókasavnið'') ligger ved gågaden Niels Finsensgøta, det blev moderniseret og i stueetagen åbnede en café i 2011 med aviser, trådløst internet<ref>[https://www.bbs.fo/da/web/arena/um-bokasavnid BBS.fo]</ref> og computere, som gæster kan låne i op til en halv time.

* [[Vesturkirkjan]] fra 1975, fungerer som sognekirke for den vestlige del af TórshavnThorshavn.

TórshavnThorshavn Camping åbnede i 1980 Yviri við Strond tæt på kysten, den er åben fra 15. maj til 15. september.<ref>[http://www.visittorshavn.fo/DK/index.asp?pID={83F65D65-F198-4492-B47C-3F7FBF5DAB35} Visittorshavn.fo]</ref> I 2013 besluttede TórshavnsThorshavns Byråd at renovere campingpladsen for tre millioner.<ref>[http://aktuelt.fo/grein/sattmli_gjordur_um_kampingplssid Aktuelt.fo] Sáttmáli gjørdur um kampingplássið</ref>