Industriens mænd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) →Krøyers arbejdsproces: Mere om processen |
Rsteen (diskussion | bidrag) Mere om personer på billedet |
||
Linje 29:
Planen blev aldrig fuldført, og ''Industriens Mænd'' blev udført i et format, der passede til Hagemanns lejlighed i [[Bredgade]], men startskuddet var Krøyers billede ''[[Fra Københavns Børs]]'' ([[1895]], Børsen). Børsbilledet blev Krøyers største arbejde rent arealmæssigt (254 x 409 cm) og indbragte maleren den store sum af 19.444 kr og 48 øre, idet en plads i forgrunden kostede de afbillede 500 kr, en mellemgrundsplads 300 og baggrunden 100 kr, mens grosserer [[S.W. Isberg]] fra handelshuset J.P. Suhr & Søn bidrog med 5.000 kr. Omtrent samtidig udførte Krøyer værket ''Et Møde i Videnskabernes Selskab'' (1897, [[Ny Carlsberg Glyptotek]]) af lignende karakter.
På gruppebilledet er de 53 forsamlet i det nyopførte [[Østre Elektricitetsværk]] ved [[Trianglen (København)|Trianglen]] på [[Østerbro (København)|Østerbro]] i [[København]] (indviet [[1902]]). Ligesom i virkeligheden er G.A. Hagemann afbilledet temmelig lille og sammensunken i ryggen, hvilket skyldtes et [[tuberkulose]]angreb som barn. Flere af personerne på billedet har tilknytning til kampen mod tuberkulosen, og mens Krøyer arbejdede på sin bestilling, løb Hagemann ihærdigt folk på dørene for at få det medicinske fakultet på [[Københavns Universitet]] til at virke for en indstilling af [[Niels Finsen]] til [[Nobelprisen i medicin]], hvilket bar frugt. Flere af de afbildede industrifolk havde hjulpet Finsen med tekniske hjælpemidler, økonomiske tilskud eller anden hjælp i hans arbejde. I den centrale gruppe står blandt andet [[Ib Windfeld-Hansen]] (24), der uden beregning havde sørget for lokaler og elektricitet til Niels Finsens arbejde, og [[Valdemar Oldenburg]] (26), der i 1902 havde stiftet Landsforeningen for Tubekulosens bekæmpelse. Der er også blevet plads til ingeniøren Niels Mogensen (32), som var den første patient, Finsen helbredte for hudtuberkulose.<ref>{{cite book |title= Industriens Mænd - Et maleri af P. S. Krøyer 1903-04 |last= Eller |first= Povl |authorlink= |coauthors= |year= 1984 |publisher= Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S |location= København |isbn= |page= |pages= 30-31 |url= |accessdate=}}</ref>
Hagemann var da på toppen af sin karriere og bl.a. direktør for [[Polyteknisk Læreanstalt]]. P.S. Krøyer fik 10.000 kr. for værket, hvilket svarede til otte års vederlag som direktør for Læreanstalten! De 10.000 kr. svarer til omtrentlig til 690.000 2018-kroner.{{sfn|Koch|Linvald|2019|p=68}}
I og med, at billedet var bestemt til at hænge hjemme hos Hagemann og ikke på Børsen, kunne bestilleren tage sig større friheder med hensyn til indholdet. Han var således godt klar over, at billedet primært viste hans eget netværk gennem 40 års virke snarere end et ideelt billede af personer i dansk industri og erhvervsliv: ''"Valget lededes mere af mit personlige Forhold til Vedkommende end til noget stærkt Forsøg paa at skaffe en retfærdig Repræsentation af danske Industriledere."'' Til gengæld var mange af personerne på Krøyers billede drivende kræfter i udbredelsen af [[elektricitet]], [[telefon]], [[jernbane]], [[gas]] og [[vandforsyning]] etc., hvad enten det foregik i privat ([[KTAS]], [[Store Nordiske Telegrafselskab]]) eller offentligt regi ([[DSB]], [[Københavns Kommune]]). Billedet er ikke en gengivelse af en sammenkomst i [[Dansk Ingeniørforening]], for kun 37 af de 53 herrer var på dette tidspunkt medlem af foreningen.
Line 141 ⟶ 140:
[[Kategori:Industrihistorie]]
[[Kategori:Malerier af P.S. Krøyer]]
[[Kategori:Malerier fra
| |||