Forskel mellem versioner af "Knuth"

26 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
Retter flertydige links til Ravnholt (link ændret til Ravnholt (Herrested Sogn)) med DisamAssist.
(retter flertydigt link)
m (Retter flertydige links til Ravnholt (link ændret til Ravnholt (Herrested Sogn)) med DisamAssist.)
 
Den anden linjes stamfader, ovennævnte grev A.C. Knuths (død 1736) søn, senere [[oberstløjtnant]],
kammerherre og hvid ridder, baron [[Christian Frederik Knuth til Christiansdal|Christian Frederik Knuth]] (1728-1801), fik [[2. august]] [[1743]] patent som baron af [[baroniet Christiansdal]] med flg. våben: Skjoldet delt med friherrekronet hjerteskjold, der viser slægtens oprindelige mærker, 1. felt atter delt af de nævnte [[Lerche]]’ske mærker og guld, hvori en sort dobbeltørn, 2. felt ved et sekstindet tindesnit tværdelt af sølv og rødt ("en sekstindet rød mur i sølv"); to friherrekronede hjelme, den heraldisk højre prydet med slægtens hjelmtegn, den venstre med en rød tindet mur, hvoraf opstår en af rødt og Sølv fra venstre seks gange skrådelt "pyramide", på toppen bærende et sølv-møllehjul; skjoldholdere to vildmænd. Samtidig tiltrådte han det af hans moder, Ida Margrethe Reventlow, af [[Lundegård]] på [[Lolland]] oprettede baroni Christiansdal. Hans søn, [[kammerherre]], senere [[gehejmekonferensråd]], baron [[Adam Christopher Knuth til Christiansdal|Adam Christopher Knuth]] (1755-1844), fik [[10. juli]] [[1810]] kgl. bevilling på for sig og afkom at føre grevelig titel, dog at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Han havde [[24. oktober]] [[1800]] fået bevilling på at afhænde baroniet, der ved bevilling af [[7. august]] [[1821]] substitueredes med fideikommisgodset [[Lilliendal]], det tidligere [[Skuderupgård]], i [[Præstø Amt]], hvis besidder stadig har haft rang og værdighed som [[lensbaron]]. Hans sønnesøns søn var [[kammerherre]], [[hofjægermester]], grev [[Christopher Knuth|Christopher Adam Valdemar Knuth]] (1855-1942), der [[1910]]-[[1918|18]] havde sæde i Landstinget, som har indlagt sig fortjeneste af dansk hesteavl, og som, i egenskab af [[kurator]] for successoren til [[Baroniet Løvenborg]], sammen med kammerherre Sehestedt-Juul til [[Ravnholt (Herrested Sogn)|Ravnholt]] foranledigede den store lensproces, der [[1920]] ved [[Højesteret]] førte til nederlag for [[majorat]]sbesidderne. Sidstnævntes broder, kammerherre, grev [[Gebhard Knuth|Gebhard Frederik Herman Knuth]] (1857-1927), ejede [[Vosnæsgård]].
 
Den tredje linjes stamfader, grev Adam Christopher Knuths (død 1736) søn, senere [[assessor]] i [[Højesteret]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], baron [[Conrad Ditlev Knuth]] (1730-1805), fik [[2. august]] [[1743]] [[patent]] som baron af [[baroniet Conradsborg]], idet han samtidig tiltrådte det af hans ovennævnte moder af [[Sørup (Ringsted Kommune)|Sørup]] i [[Ringsted Herred]] oprettede baroni af sit navn. Hans søn, ritmester, kammerjunker, baron [[Adam Christopher Knuth til Conradsborg|Adam Christopher Knuth]] (1759-1807), fik [[20. oktober]] [[1796]] bevilling på at substituere baroniet med en fideikomimiskapital ([[præcipuum]]), hvis besidder stadig har haft rang og værdighed som lensbaron. Sidstnævntes søn, kammerherre, baron [[Hans Schack Knuth]] (1787-1861), der blev anset som en af landets dygtigste amtmænd, først over [[Præstø Amt]], senere over [[Frederiksborg Amt]], fik [[25. marts]] [[1812]], sammen med sine søskende bevilling på at føre grevelig titel, dog at der med hvert tronskifte ville være at søge kgl. stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Hans søn, grev [[Joachim Sigismund Ditlev Knuth]] (1835-1905), var [[gesandt]] i [[Wien]] [[1884]]-[[1890|90]], i [[Rom]] 1890-[[1895|95]] og tillige i [[Madrid]] [[1894]]-95.
20.336

redigeringer