Suveræn stat: Forskelle mellem versioner

En '''suveræn stat''', også kaldet '''selvstændig stat''', '''selvstændigt land''', '''uafhængig stat''' eller '''eget land''', er en [[stat]], en [[entitet]] med et defineret [[Territorium (suverænitet)|territorium]] der udøver intern og ekstern [[suverænitet]], da man af [[Montevideo-konventionen]] har en permanent [[befolkning]], en [[regeringenregering]], [[selvstændighed]] fra andre stater og magter, samt muligheden til at indgå i [[international politik|relationer]] med andre suveræne stater.<ref>{{bokref|efternavn=Shaw|navn=Malcolm Nat ෟ han|titel= International law|år=2003|udgiver=Cambridge University Press|side=178|citat=artikel 1 i [[Montevideo-konventionen]] om rettigheder og pligter for 1933 formulerer kriterierne som en suveræn stat skal opfylde i henhold til folkeretten. Den mener, at staten som en international person skal have følgende kvalifikationer: "a) en fast befolkning; b) et afgrænset område c) regering og (d) at indgå relationer med andre stater}}</ref> <ref>{{bokref|titel=Perspectives on International Law|år=1995|udgiver=Kluwer Law International|side=20|redaktør=Jasentuliyana, Nanda Siri|citat=So far as States are concerned, the traditional definitions provided for in the Montevideo Convention remain generally accepted.}}</ref>

Den suveræne stat er ofte underforstået, at en stat, der ikke er afhængig af, eller under forudsætning af, nogen anden magt eller stat.<ref>{{bokref |titel=Elements of international law: with a sketch of the history of the science |Efternavn=Henry |Navn=Wheaton |udgiver= Carey Lea & Blanchard |år=1836|side=51 |citat=A sovereign state is generally defined to be any nation or people, whatever may be the form of its internal constitution, which governs itself independently of foreign powers.}}</ref> <ref>{{bokref |kapitel=Sovereign |titel=The American Heritage Dictionary of the English Language |udgave=4th |udgiver=Houghton Mifflin Company |år=2004 |afhentningsdato= december 5, 2010 | url=http: //dictionary.reference.com/browse/sovereign | citat=adj. 1. Self-governing; independent: a sovereign state.}}</ref> <ref>{{bokref | kapitel = Sovereign | titel = The [[New Oxford American Dictionary]] |udgave = 2. |år = 2005 | udgiver = Oxford University Press | issue type = Oxford | isbn=0-19-517077-6 | citat=adjective ... [ attrib. ] (of a nation or state) fully independent and determining its own affairs: a sovereign, democratic republic.}}</ref> Mens en suveræn stat i abstrakte termer, kan eksistere uden at blive anerkendt af andre suveræne stater, er det ofte svært for anerkendte stater, at udøve fuld [[traktat]]dannet magt og engagere sig i [[diplomati]]ske relationer til andre suveræne stater.

Suverænitet har fået en anden betydning i og med, at princippet om selvbestemmelse og forbuddet mod trusler og magtanvendelse har udviklet sig som [[jus cogens]] - normer for moderne international ret. [[FN-pagten]], konventionen om staters rettigheder og forpligtelser og regionale internationale organisationers chartre giver udtryk for, at alle stater er juridisk ligeværdige og har de samme rettigheder og forpligtelser baseret på det faktum, at deres eksistens som personer i henhold til international lov.<Ref> {{webbref|title=Chapter IV Fundamental Rights and Duties of States|url=http://www.oas.org/dil/treaties_A-41_Charter_of_the_Organization_of_American_States.htm#ch4|værker=Charter of the Organization of American State|udgiver=Secretariat of The Organization of American States|udgivelsesdato=21. november 2010}}</ref> <ref>{{webbref|titel=Draft Declaration on Rights and Duties of States|url=http://untreaty.un.org/ilc/texts/instruments/english/draft%20articles/2_1_1949.pdf|udgiver=UN Treaty Organization|udgivelsesdato=21. november 2010|år=1949|archiveurl=https://web.archive.org/web/20110514224535/http://untreaty.un.org/ilc/texts/instruments/english/draft%20articles/2_1_1949.pdf|archivedteo=14 maj 2011}}</ref> Nationers ret til at bestemme sinderes egen politiske status og udøve permanent suverænitet inden for grænserne af deres territoriale [[jurisdiktion]]er er anerkendt af de fleste.<ref>{{webbref|. titel=General Assembly resolution 1803 (XVII) of 14 December 1962, "Permanent sovereignty over natural resources" |url=http://www2.ohchr.org/english/law/resources.htm |udgiver=United Nations |udgivelsesdato=21. november 2010 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20110218220818/http://www2.ohchr.org/english/law/resources.htm |archivedate=18. februar 2011 }}</ref><ref>Schwebel, Stephen M., The Story of the U.N.'s Declaration on Permanent Sovereignty over Natural Resources, 49 A.B.A. J. 463 (1963)</ref><ref>{{webbref|titel=International Covenant on Civil and Political Rights |url=http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |udgiver=United Nations |udgilvelsesdato=21. november 2010 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080705115024/http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |archivedate= 5. juli 2008 }}</ref>

* '''''[[Nation]]''''' betegner et folk, der er troes eller anses for at dele lige vaner, oprindelse og historie. Fælles sprog og [[etnicitet]] er ofte vigtige, men ikke nødvendige faktorer. AdjektivenAdjektiverne ''national'' og ''international'' bruges dog ofte for at referere til spørgsmål som gælder strengt suveræne stater som i ''national hovedstad'', ''international lov''. Med indflydelse fra styrende magt eller en anden gruppe samt gennem gennem blandtblandede ægteskab, harer der historisk set undertiden sket forskydning til andre sprog eller religioner end den oprindelige gjorde, hvilket kan have medført en selvidentifikation i flere nationer, f.eks. under 1800-tallet jøder i [[Tyskland]] i 1800-tallet, slovakker og serbere i [[Ungarn]], samt emigranter til USA, til og med [[nationalisme]] for en stat, som ikke engang er ens oprindelige. Stater med en befolkning, som har flere sprog, kan også have en nationsopfattelse, f.eks. [[Schweiz]] og [[Canada]].

* '''''[[Stat]]''''' refererer til den opstilningbestand af styrende og støttende institutioner, som har [[suverænitet]] over et bestemt territorium og dets befolkning, uanset [[statsform]]. Statens forfatning er gyldig for alle, som bor på dets territorium.

[[Nationalstat]]en er et begreb, at en national gruppe, især med fælles [[kultur]] og fælles sprog eller anden fælles national identitet, skal have [[suverænitet]] over det territorium, somhvor de hævderaf hævd, med historisk begrundelse, er i flertal; [[folkesuverænitetsprincippet]].

* '''''[[Land]]''''' refererer til det geografiske terrioriumterritorium, som kontrolleres af en stat eller bebos af en bestemt nation, og grænserne sammenfalder ikke altid. For eksempel er [[Kurdistan]] i øjeblikket ikke sin egen stat.

Anerkendelse af stater tyder på en suveræn stats beslutning om at behandle en anden [[entitet]] som en suveræn stat.<ref>[http://www.answers.com/topic/recognition "Recognition"], ''Encyclopedia of American Foreign Policy''.</ref> Der findes ingen bindende definition over alle medlemmer af det nationale fællesskab for gældende kriteriernekriterier til statsdannelse. I faktisk praksis er kriterierne hovedsageligt politiske og ikke lovlige.<ref>Se B. Broms, "IV Recognition of States", ss 47-48 ur ''International law: achievements and prospects'', UNESCO Series, Mohammed Bedjaoui(ed), Martinus Nijhoff Publishers, 1991, {{ISBN|92-3-102716-6}} [http://books.google.com/books?id=jrTsNTzcY7EC&lpg=PA47&client&pg=PA47#v=onepage&q&f=false]</ref> I [[folkeretten]] findes der dog flere teorier om, hvornår en stat bør anerkendes som suveræn.<ref>Thomas D. Grant, ''The recognition of states: law and practice in debate and evolution'' (Westport, Connecticut: Praeger, 1999), chapter 1.</ref> Ikke sjældent nævntnævnes evnen til faktisk at være i stand til at regere over sit territorium. En stat, som tidligere har været erkendtanerkendt, mister typisk ikke sin status som stat, selv om detden mister sin suverænitet gennem besættelse af en fremmed magt, eller sin organisation, gennem eksempelvis ved [[borgerkrig]]. Der kan dog være vanskeligheder angående hvilken entitetens retmæssige internationale repræsentant skal være. De [[deDe allierede]] havde relationer med Akse-besatte landes tidligere regeringer i [[eksil]] mens [[Aksemagterne]] havde det med respektive magthavende aksemagtsvenlige regimer i stedet. Der findes endda stater, som fungerer [[de facto]], men ikke anerkendtanerkendes [[de jure]] i mange lande.