Hermann Fegelein: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Billede flyt |
Flertydige WL: tank → tank (kampvogn); Help needed: Partisan, Shoah, Krigsret |
||
Linje 23:
Han blev født i [[Ansbach]] og startede karrieren som jockey. Hans dygtighed som rytter bragte ham i kontakt med [[Christian Weber]], der havde en lignende baggrund, men var blevet for tung. Som gammel ven af [[Adolf Hitler]] havde Weber samlet sig en stor formue gennem sine kontakter i [[NSDAP]]. Fegelein gik ind i partiet, og med Weber som [[mentor]] steg han hurtigt i graderne. Blandt SS-lederne blev han iblandt omtalt som '''Flegelein''' (af ''Flegel'' = lømmel).<ref>https://en.langenscheidt.com/english-german/lout</ref>
Han blev på grund af sin erfaring med heste først placeret i ''Reiter-SS'', dvs. rytterkorpset i SS. I maj [[1942]] blev han inspektør for [[kavaleri]] og transport ved ''[[Reichssicherheitshauptamt]]'' (RSHA), en stilling han havde til decembersamme år. Den [[2. december]] 1942 blev han forfremmet til ''SS-Oberführer''. Hans tropper gennemsøgte [[Pripjat-sumpene]] efter [[jøder]], omtalt som "bekæmpelse af [[partisan]]er{{dn|dato=januar 2020}}". Fegelein indmeldte en "succeskvote" på 13.788 personer som dræbte "partisaner". Som egne tab anførte han to døde og 15 sårede. Av de dræbte var mere end 90 % jøder. Ved slutningen af 1941 var omkring 40.000 jøder i alle aldre dræbt af Fegeleins tropper.<ref>[https://www.wbg-wissenverbindet.de/3842/wegbereiter-der-shoah] Martin Cüppers: ''Wegbereiter der [[Shoah]]{{dn|{{subst:DATE}}}}'' s. 203</ref>
Den [[30. oktober]] [[1943]] blev han såret i kamp. I [[1944]] efterfulgte han Wolff som [[Himmler]]s forbindelsesofficer hos Hitler. Da han bemærkede, at [[Nazityskland]]s magtcentrum forflyttede sig fra kabinettet til kredsen omkring Hitler, giftede han sig med [[Eva Braun]]s søster Gretl, hvad der sikrede ham en position i Hitlers familiekreds, og gjorde ham uafhængig af Himmlers velvilje i en tid, da Himmlers position var synkende. Samtidig gik han klogeligt i forbund med [[Martin Bormann]], hvis stjerne var stigende.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 220), forlaget Cicero, 2002, ISBN 87-7714-489-9</ref>
Linje 34:
Fegelein vendte tilbage til [[Førerbunkeren]] i [[Berlin]] [[25. april]] [[1945]]. Han havde sammen med SS-manden Bornholdt besøgt Hans Jüttner, chef for ''SS-Führungsamt'', i bil til Fürstenburg. 25. april var det umuligt at komme tilbage i bil, så Fegelein fløj og efterlod Bornholdt i Fürstenburg. Ifølge Jüttner var Fegeleins sidste ord: "''Jeg agter bestemt ikke at dø i Berlin.''"<ref>[https://books.google.no/books?id=EvolAwAAQBAJ&pg=PT200&lpg=PT200&dq=j%C3%BCttner+fegelein&source=bl&ots=ltGw57U6DM&sig=ACfU3U1dCAJhZJpYIGhCqdBGzOQSBTYl3g&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiGhqbw4fjkAhU7wcQBHdCAAQYQ6AEwDXoECAYQAQ#v=onepage&q=j%C3%BCttner%20fegelein&f=false] Himmlers dagbog 1945</ref> Med [[opportunisme|opportunistens]] klarsyn så han ingen grund til at gå til grunde, fordi Hitler gjorde det. Da han ikke holdt til i Førerbunkeren, men i en af to tilknyttede bunkere, kunne han ubemærket smutte ud. Det synes først at være sent på eftermiddagen [[27. april]] at Hitler efterspurgte hans nærvær, og fik besked om, at han ikke var at finde i [[Rigskancelliet]]. Mistro var blevet en del af Hitlers væsen, og han sendte en gruppe SS-mænd for at hente ham. De begav sig til Fegeleins privatbolig i bydelen [[Charlottenburg]], hvor han blev fundet på sengen, iført civilt antræk. Han foreslog, at de sammen fandt en flyvemaskine og undslap til Bayern, hvor hans gravide kone befandt sig. Han ringede til bunkeren og forklarede sin svigerinde, Eva Braun, at der havde været en misforståelse, og om hun ikke få Hitler til at lade ham tage hjem til sin kone. Det ville Eva Braun ikke, og Fegelein blev bragt tilbage til bunkeren, hvor Hitler degraderede ham og satte ham under arrest i den anden bunker.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 222)</ref>
Om aftenen [[28. april]] kom der en melding fra [[Stockholm]] om, at Himmler forsøgte at forhandle med de allierede bag Førerens ryg. Hitler blev rasende, og da han ikke kunne få fat i Himmler, vendte han sig mod Fegelein, som blev bragt ind i Førerbunkeren og afhørt. Fegelein insisterede på, at han ikke kendte til Himmlers planer, samt at han havde tænkt sig tilbage til Førerbunkeren. Nogle overlevende hævdede, at Eva Braun bad Hitler om at vise nåde af omtanke for hendes gravide søster; mens andre har forklaret, at hun ikke foretog sig noget. Russiske [[tank (kampvogn)|tank]]s stod allerede på [[Potsdamer Platz]]. Efter en kort forhandling blev Fegelein af SS-vagter ført ned i Kancellihaven og skudt.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 234)</ref>
[[Wilhelm Mohnke]], der førte [[krigsret]]ssagen{{dn|dato=januar 2020}} om [[desertering]], oplyste, at Hitler havde bedt ham om at sammensætte et [[tribunal]]. Mohnke tilkaldte general Burgdorf, SS-general Hans Krebs og ''SS-Gruppenführer'' Johann Rattenhuber. Fegelein protesterede og hævdede, at han som SS-mand kun stod ansvarlig overfor Himmler. Så drukken var han, at han græd og kastede op; han kunne ikke stå oprejst, og tissede på gulvet. Mohnke var i knibe, da tysk militær og civil lovgivning fordrer, at den anklagede skal være ved sin forstands fulde brug, og dertil i stand til at forstå anklagen. Selv om Mohnke var overbevist om, at Fegelein var skyldig i desertering, var parterne enige i, at han ikke var skikket til at stille i en retssag. Mohnke afsluttede sagen og overleverede Fegelein til Rattenhubers sikkerhedsvagter. Mohnke genså aldrig Fegelein.<ref>https://www.worldcat.org/title/katakombe-das-ende-in-der-reichskanzlei/oclc/1603646 s. 182-83</ref>
Hans datter, Eva Barbara Fegelein, blev født [[5. maj]] 1945 og opkaldt efter sin moster. Hun døde [[8. april]] [[1971]] og havde også taget efternavn efter sin stedfar Kurt Berlinghoff.<ref>https://ww2gravestone.com/people/braun-fegelein-margarete-berta-gretl/</ref>
| |||