Nordvestkvarteret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 87.61.191.55, fjerner ændringer fra Markbottos01 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
numse |
||
Linje 1:
[[Fil:Silhouette of Danish postcode 2400.svg|thumb|right|upright|Nordvestkvarteret med de grønne områder [[Utterslev Mose]] og [[Bispebjerg Kirkegård]] og de store indfaldsveje tegnet ind.]]
'''Nordvestkvarteret''', eller blot '''Nordvest''', er et område i [[København]], der overvejende er beliggende i den sydvestlige del af bydelen [[Bispebjerg]]. Der foreligger ingen officiel definition af området, hvorfor der ikke findes klare grænser for området, men der sættes ofte lighedstegn mellem begrebet Nordvestkvarteret og det område, der dækkes af [[Danske postnumre|postnummer]]-distriktet '''2400 København NV''',<ref name="dr">[http://www.dr.dk/P1/Serier/20110131114755.htm 2400 NV], sendt 31. januar 2011 kl. 20:03 på [[DR P1|P1]]</ref> selvom der kan være områder uden for dette postnummer, hvori man føler kulturel eller sociologisk tilhørsforhold til området<ref>Postnummer-distriktet ''2400'' vil blive anvendt som definition i denne artikel, med mindre andet specifikt er nævnt.</ref>. I [[2005]] var der 44.177 indbyggere i området.<ref>[[Danmarks Statistik]]: [http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?Maintable=PNR1 PNR1: Befolkningen efter område (postnumre) (AFSLUTTET)]</ref> NUUUUUUUMSER
== Historien om den store numse ==
En stor del af det nuværende Nordvestkvarter, var tidligere en del af det daværende ''Brønshøj-Rødovre kommune'' og bestod primært af landlig bebyggelse og mindre virksomheder<ref name="dr" /><ref name="lokh">[http://www.agendaforening-nordvest.dk/tekster/Nr%202%20R4_%2009%2005%2021%20Kvartervand%20Rentemestervej%20An%E2%80%A6.pdf Kvartervandring i Nordvestkvarteret] af Lokalhistorisk Arkiv Bispebjerg-Nordvest</ref>. I starten af det [[20. århundrede]] opkøber Københavns Kommune området af Brønshøj-Rødovre kommune, med henblik på at opføre en "[[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] drøm hvor man kan leve fra vugge til grav uden at bevæge sig mere end et par gader"<ref name="dr" />, og i de følgende år opføres en del socialt byggeri, hvortil der bl.a. også modtages beboere fra boligsaneringer i det centrale København og husvildehjem. I takt med at der opføres spredte sociale boligbyggerier, opføres der også mindre og større industribygninger imellem boligbyggerierne. Dette medfører anlæggelser af en anden type beboelse og eksempelvis anlægges typografernes hus i [[1934]], hvor beboerne stadigvæk primært er gamle typografer og tilsvarende fag og hvor der i kælderen findes en stadigvæk virkende trykkemaskine.
| |||