Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogret
Linje 53:
Charles Montesquieu blev født på Château de la Brède ved [[Bordeaux]] i det sydvestlige [[Frankrig]]. Hans fader, Jacques de Secondat, var soldat med adelige aner. Hans moder, Marie Françoise de Pesnel, døde, da Charles var blot syv år gammel. Hun havde arvet en formue.
Charles-Louis de Secondat giftede sig med den [[Protestantisme|protestantiske]] Jeanne de Lartigue efter endt studium ved [[Collège de Juilly]]. Han fik en anseelig medgift ved giftermålet. ÅretI 1713 året efter arvede han en formue efter onklens død, og titlerne ''Baron de Montesquieu'' og ''Prèsident à Mortier'' i Parlamentet i [[Bordeaux (by)|Bordeaux]]. På denne tid havde [[England]] erklæret sig som et [[konstitutionelt monarki]] efter [[Glorious Revolution|The glorious revolution]] (1686–89) og efter Unionen i 1707, hvor foreningen af [[Skotland]] og England havde ført til dannelsen af [[Storbritannien]]. Kong [[Ludvig 14. af Frankrig]] døde i [[1715]] og blev afløst af den fem år gamle [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig 15]]. Disse nationale omvæltninger fik stor indflydelse på Montesquieu og bliver nævnt flere gange i hans værker.
 
I de britiske kolonier i Amerika blev Montesquieu højt anset som forkæmper for britisk frihed men ikke af amerikansk selvstændighed. Ifølge [[Donald Lutz]] blev Montesquieu citeret oftere af de amerikanske grundlæggere end nogen anden - med undtagelse af [[Bibelen]]. Hans værker havde stor indflydelse på mange af de amerikanske grundlæggere efter den amerikanske selvstændighed, især [[James Madison]] fra [[Virginia]], kendt som "Grundlovens fader". Montesquieus filosofi om at "regeringsmagten bør fungere således, at ingen behøver at frygte hinanden" var en påmindelse for Madison og flere andre om, at et tydelig defineret og balanceret skel mellem de ledende magter var nødvendigt for at danne et frit og stabilt grundlag for den nye regeringsmagt.
 
Montesquieu rejste i flere år til [[Østrig]] og [[Ungarn]] ved siden af sin virksomhed som forfatter af flere værker om samfundet og politik. Han tilbragte et år i [[Italien]] og 18 månederhalvandet i England, før han slog sig ned i Frankrig igen.
 
Han gjorde sig i [[1721]] for første gang internationalt bemærket med en velskrevet satire over samtidens franske samfund, ''Lettres persanes''. Han offentliggjorde i [[1734]] sit første statsteoretiske arbejde, ''Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence''. I det opfølgende værk, ''L'Esprit des Lois'' (''Lovens ånd'') fra [[1748]], drøfter han forskellige politiske systemer og analyserer lovene som et socialt fænomen. Han præsenterer her det, han i eftertiden nok er mest kendt for, nemlig [[magtadskillelse]]sprincippet. På baggrund af sine studier af engelsk historie og filosofi hævdede Montesquieu at kunne finde belæg for, at politisk magt må være delt mellem tre frit stående institutioner: en lovgivende, en udøvende og en dømmende. Dette værk, som også fremhæver teorier om [[menneskerettigheder]], har siden haft en betydelig indflydelse på vestlig politisk tænkning og konstitutionel praksis. Montesquieus tanker blev en vigtig inspiration ved udformningen af grundlovene i [[USA]], [[Frankrig]], [[Belgien]], [[Danmark]] og [[Norge]]. Hans næste værk, ''Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence'' fra 1734, bliver af nogle forskere betragtet som en overgang fra ''Lettres persanes'' til hans mesterværk., ''De l’Esprit des Lois'', der blev udgivet anonymt[[anonym]]t i 1748 og fik hurtigt fik stor indflydelse. Værket mødte modstand fra både tilhængere og modstandere af regimet i Frankrig. I 1751 forbød den katolske kirke flere af Montesquieus værker som ''l’Esprit'' og satte det på indekset over forbudte bøger. Værket modtog derimod megen ros fra resten af Europa og især fra Storbritannien.
 
Han var plaget af dårligt syn og var blind, da han i [[1755]] døde af høj feber. Han blev begravet i [[Èglise Saint-Sulpice]] i [[Paris]].
 
Et gennemgående tema hos Montesquieu er, at man må kende de principper, som former menneskets adfærd og samfundets historie for at forme og forstå de love, som skal gælde i et samfund. Han hævdede, at lovene bliver til i et samspil mellem den mere eller mindre universelle menneskelige natur og det stadig skiftende lokale sociale og naturgivne miljø.