Berlinmuren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Typo fixing, replaced: Storbritanien → Storbritannien, ialt → i alt ved brug af AWB |
|||
Linje 60:
== Baggrund ==
Efter [[anden verdenskrig]] inddelte de allierede Tyskland i fire besættelsesområder: [[USA|de amerikanske]], [[
Opdelingerne var allerede diskuteret og besluttet før krigens afslutning ved en række internationale konferencer mellem de allierede, men blev endeligt iværksat ved [[Potsdamkonferencen]] i juli og august 1945. Frankrig var ikke med ved konferencen, men blev medregnet som vindende magt og tilsluttede sig senere aftalerne. Grunden til at Berlin ønskedes opdelt var at det forventedes at de vindende magter skulle lede oprettelsen af et fredeligt og demokratisk efterkrigs Tyskland herfra. Den konkrete opdeling af byen blev vedtaget i 1944 i European Advisory Commission (EAC) (en kommission oprettet til formålet), og efter krigen blev den fælles agenda om skabelsen af et nyt demilitariseret efterkrigs-Tyskland udmøntet i [[Det Allierede Kontrolråd]] som koordinerende organ.<ref>{{cite web|url=http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=2294&language=english|title=Protocol on Zones of Occupation and the Administration of "Greater Berlin" (September 12, 1944)|publisher=German History in Documents and Images (GHDI)|accessdate=10. november 2019}}</ref><ref>{{cite web|url=http://ghdi.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=2298|title=The Establishment of the Allied Control Council (June 5, 1945)|publisher=German History in Documents and Images (GHDI)|accessdate=9. november 2019}}</ref> Der opstod dog hurtigt spændinger magterne imellem og som følge af Tysklands deling i [[Vesttyskland|BRD (''Bundesrepublik Deutschland'')]] og [[Østtyskland|DDR (''Deutsche Demokratische Republik'')]] i 1949, blev Berlin reelt set også opdelt i to blokke; et [[Vestberlin]] som bestod af Vestmagternes tre zoner og et [[Østberlin]] bestående af Sovjetunionens zone.<ref>{{cite paper|url=http://www.historyandpolicy.org/policy-papers/papers/germany-1945-1949-a-case-study-in-post-conflict-reconstruction|title=Germany 1945-1949: a case study in post-conflict reconstruction|author=Chris Knowles|publisher=History & Policy, [[King's College London]]|date=29. januar 2014|accessdate=9. november 2019|}}</ref>
Linje 108:
Den [[11. marts]] 1985 blev 54-årige [[Mikhail Gorbatjov]] generalsekretær i Sovjetunionen. [[Planøkonomi]]en skulle effektiviseres. Østberlin tog afstand fra disse målsætninger, mens Vestberlin nærede forsigtige forventninger til Gorbatjov; og præsident [[Ronald Reagan]] rettede en direkte opfordring til ham i sin tale ved Berlinmuren [[12. juni]] 1987: "''[[Tear down this wall]]''!"
Berlinmuren faldt endeligt om natten mellem torsdag [[9. november]] og fredag [[10. november]] [[1989]]. Årsagerne til murens fald var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra [[DDR]] til Vesttyskland. I maj [[1989]] var folk i [[Ungarn]] begyndt at rive grænsegærdet mod [[Østrig]]. [[27. juni]] 1989 stillede begge landes [[udenrigsminister|udenrigsministre]] - Alois Mock<ref>https://www.telegraph.co.uk/obituaries/2017/06/11/alois-mock-austrian-foreign-minister-fall-iron-curtain-obituary/</ref> og Gyula Horn<ref>https://www.reuters.com/article/us-hungary-horn/gyula-horn-the-man-who-tore-the-iron-curtain-dies-at-80-idUSBRE95I1G320130619</ref> - sig op og klippede gærdet itu, mens en hel verden så til. Selv havde ungarerne kunnet rejse ud på "verdenspas" siden 1988; men det gjaldt ikke de andre lande i østblokken. Grønsevagterne arresterte enhver, som prøvede at krydse grænsen uden gyldige papirer. Der var også indført ekstra overvågning langsmed grænsen. I [[DDR]] havde indbyggerne stadig forbud mod at rejse vestpå for at besøge familie og venner. Men til Ungarn kunne de rejse. Det gjorde de også sommeren 1989, mange i [[Trabant]]-biler, og blev værende i håb om at lykkes med at få krydset de få meter over til Østrig. [[19. august]] 1989 fik nogle ungarske oppsiotionelle idéen om at arrangere en fredsdemonstration i form af en [[picnic]] for europæisk enhed. Ungarere, østrigere og tyskere spiste grilmad, sang og snakkede sammen 19. august udenfor [[Sopron]]. På forhånd var det aftalt med østrigske og ungarske myndigheter, at grænsen skulle stå åben i tre timer. Lige før markeringen ankom mange østtyskere, og
Murens fald blev udløst gennem en pressekonference med politbureaumedlemmet [[Günter Schabowski]], som blev transmitteret direkte i fjernsynet. Schabowski oplæste ved slutningen af pressekonferencen ca. kl. 18.57 en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement. Det viste sig imidlertid senere, at beslutningen endnu ikke var formelt vedtaget. Sammen med Schabowski var Helga Labs, Gerhard Beil og Manfred Banaschak, alle medlemmer af SED's centralkomité. Beslutningen, Schabowski læste op, lød:
| |||