Passiv rygning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Savfisk (diskussion | bidrag) Redigeringerne er i direkte modstrid med officielle danske anbefalinger. Kilderne er stort set kun fra et enkelt og forholdsvis ukendt amerikanst tidskrift. |
Tjelly2 (diskussion | bidrag) Fjerner version 10223419 af Savfisk (diskussion) Artikel genoprettet m. flere kilder herunder links til Surgeon General, National Cancer Society og SST-anbefaling Tag: Omgjort |
||
Linje 1:
[[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg|thumb|Røg i en pub i [[Irland (land)|Irland]], før
▲[[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg|thumb|Røg i en pub i [[Irland (land)|Irland]], før indførelsen af forbuddet mod rygning på offentlige steder den 29. marts 2004.]]
▲Med udtrykket '''passiv rygning''' betegner man den påvirkning af [[tobak]]srøg, som ikke-rygende udsættes for, når de opholder sig i nærheden af rygere. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningen i forhold til afstanden mellem ryger og ikke-ryger, men det er påvist, at røgpartikler stadig befinder sig i et rum adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale<ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref>
Cigaretrøg er resultatet af en ufuldstændig forbrænding af tobaksbladene, og dette forhold gør nogle af stofferne i tobaksrøgen giftige. Der er forskel på hovedstrømsrøgen (dvs. den røg, rygeren suger gennem [[cigaret]]ten) og sidestrømsrøgen, som kommer direkte fra cigarettes glød. Sidstnævnte indeholder en større mængde giftige stoffer end hovedstrømsrøgen, men dette har ikke praktisk betydning, fordi sidestrømsrøgen fortyndes mange tusinde gange, så snart den forlader cigaretgløden og blandes med luften i lokalet.<ref>[http://www.forcesitaly.org/italy/download/gori-mantel.pdf Mainstream and Environmental Tobacco Smoke], Regulatory Toxicology and Pharmacology, 1991</ref>
==
Gener ved passiv rygning er individuelle. Nogle ikke-rygere generes ikke af passiv rygning, mens andre typisk oplever irritation af øjne og [[slimhinder]], [[hoste]], [[hovedpine]] samt lugtgener ved passiv rygning.
Der er mange faktorer, der spiller ind i denne ligning. Det har betydning, hvor stort et lokale der ryges i, hvordan lokalet er ventileret og hvor mange rygere, der ryger i lokalet. Dernæst har det betydning, hvad der ryges. Det er f.eks. de færreste ikke-rygere, der generes af "E-damp", dvs. inhallering af E-cigaretter, som ikke indeholder tobak og ikke afgiver røg. Desuden har de nye "heat-not-burn" cigaretter, hvor tobakken ikke afbrændes, men opvarmes med et batteri <ref>[https://www.youtube.com/watch?v=WgyVpCj_oD8 IQOS: Den nye smøg - næsten uden røg, youtube, 2018]</ref>, vist sig mindre generende for røgfølsomme personer.
== Helbredsforhold ==
Livslang "aktiv" [[Tobaksrygning|tobaksygning]] er forbundet med visse alvorlige sygdomme, som man også har forsøgt at forbinde med passiv rygning, først og fremmest [[lungekræft]] og [[hjertesygdom]]. De vestlige myndigheder, herunder den danske sundhedsstyrelse,<ref>[https://www.sst.dk/da/Viden/Tobak/Rygning-og-helbred/Passiv-rygning-og-tobaksforurenet-luft Passiv rygning og tobaksforurenet luft] - Sundhedsstyrelsen, maj 2019.</ref> har valgt at følge anbefalingerne fra den amerikanske Surgeon General's rapport 2006, som regnes for at være den mest omfattende kilde til oplysninger passiv rygning hidtil. Ifølge Surgeon General 2006 øger passiv rygning sandsynligheden for lungekræft og hjertesygdom i voksne aldrig-rygere med ca 20-30 procent.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK44324/ The Health Consequences of Involuntary Exposure to Tobacco Smoke: A Report of the Surgeon General] - Centers for Disease Control and Prevention (US); 2006.</ref>
<small>{{Reflist}}</small>▼
De studier, der ligger til grund for anbefalingerne, er epidemiologiske studier, som viser forskellen på ikke-rygeres sygdomsfrekvens, alt efter om de er klassificerede som udsatte for passiv rygning eller ej. Der er pr 2019 lavet mere end 100 af disse epidemiologiske studier af sammenhængen mellem passiv rygning og [[lungekræft]] i ikke-rygere. Studierne er baseret på svarene fra spørgeskemaer, og en del af dem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller over tid har en lille øget sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere ægtefællernes forhold varer, jo større bliver sandsynligheden. Gennemsnitligt viser disse studier en 20 til 25 procent øget sandsynlighed for lungekræft efter 30 års samliv med en ryger, i forhold til 30 års samliv med en ikke-ryger. Det er dog kun ca 15-20 procent af studierne, der har vist statistisk signifikante resultater.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref>
Den øgede lungekræftrisiko ved passiv rygning på arbejdspladser er mere usikker, og i Europa er den statistisk insignifikant ifølge Surgeon General's meta-analyse.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK44330/table/rpt-smokeexp.ch7.t4/?report=objectonly The Health Consequences of Involuntary Exposure to Tobacco Smoke: A Report of the Surgeon General, 2006] - table 7.4</ref>
De seneste større studier og meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundet nogen sammenhæng, og mange forskere regner spørgsmålet for at være uafklaret,<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type], Int J Environ Res Public Health, 2018</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4326306/ Active and passive smoking in relation to lung cancer incidence in the Women's Health Initiative Observational Study prospective cohort], Annals of Oncology, jan 2015; 26(1):221–230</ref> herunder forskere i National Cancer Institute i USA, som siden 2013 har stillet spørgsmål ved, om forholdet mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.<ref>[https://academic.oup.com/jnci/article/105/24/1844/2517805 No Clear Link Between Passive Smoking and Lung Cancer], Journal of the National Cancer Institute, vol 105, issue 24, pages 1844–1846, dec 2013</ref><ref>[https://videnskab.dk/kort-nyt/forskere-passiv-rygning-giver-ikke-kraeft Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft], videnskab.dk, februar 2014</ref>
Andre forskere er skeptiske overfor sygdomsrisikoen ved passiv rygning, fordi konkrete objektive målinger af ikke-rygeres udsættelse for tobaksrøg i ryger-hjem og på arbejdspladser ikke er i overensstemmelse med resultaterne i de spørgeskema-baserede epidemiologiske studier.<ref>[https://www.forbes.com/sites/geoffreykabat/2013/12/21/the-passive-smoking-issue-is-a-rorschach-test-for-the-ability-to-think-scientifically/ The Passive Smoking Issue Is A Rorschach Test For The Ability To Think Scientifically], Forbes, 21. december 2013</ref> De objektive røgmålinger viser, at passiv-rygere i gennemsnit udsættes for et røg-niveau, der er ca. 1100 gange lavere end det niveau, rygerne indtager.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9591162 Measured exposures by personal monitoring for respirable suspended particles and environmental tobacco smoke of housewives and office workers resident in Bremen, Germany], Int Arch Occup Environ Health. 1998 May;71(3):201-12</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412001000575 Seasonal assessment of environmental tobacco smoke and respirable suspended particle exposures for nonsmokers in Bremen using personal monitoring], Environment International, volume 27, issue 1, pages 69-85, 2001</ref> Dette svarer til at ryge ca. 10 cigaretter årligt (ca 1 cigaret pr måned), hvilket ikke regnes for at være skadeligt, og ikke har vist øget helbredsrisiko i noget studie.
En systematisk meta-analyse af samtlige offentliggjorte epidemiologiske studier af sammenhæng mellem passiv rygning og [[hjertesygdom]] viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller over tid øger sandsynligheden for hjertesygdom med 18 pct, hvorimod der ikke fandtes nogen statistisk signifikant øget risiko for hjertesygdomme ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2017</ref>
Sandsynligheden for at have astmatisk [[bronkitis]] eller [[astma]] er 50 pct højere for børn af rygere end for børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper Sundhedsstyrelsen: Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper]</ref> Dette kan dog skyldes arvelige forhold eller have andre årsager, idet mange studier har vist, at rygere sjældnere har astma og allergier end ikke-rygere.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11284801/ Smoking and the development of allergic sensitization to aeroallergens in adults: a prospective population-based study. The Copenhagen Allergy Study], Allergy, 2001</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4570778/ Lifestyle-Related Factors and Atopy in Seven Danish Population-Based Studies from Different Time Periods], PLoS One, 2015</ref> Endvidere har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22 pct lavere sandsynlighed for at få lungekræft senere i livet i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe], J Natl Cancer Inst, 1998</ref>
== Referencer ==
{{tobak}}
| |||