Gravering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: Stempel → stempel (præg), knap → knap (beklædning) |
HCH95 (diskussion | bidrag) Jeg har tilføjet et afsnit om brug af gravering i det moderne samfund. |
||
Linje 6:
Hensigten med gravering kan være højst forskellige. I mange tilfælde skal gravering ligefrem tjene som prydelse, men tit går
den ud på at danne forme eller [[stempel (præg)|stempler]], der kan afformes eller afpræges i andre stoffer. Mange benytter i dag gravering på navneskilte og [[Medalje|sportspræmier]], til at identificere en medarbejder eller en specifik klasse indenfor en [[sportsgren]]. Producenter af holdbare varer graverer også referencenumre i deres varer, så man kan kende forskel på varepartier. Det gør sig bl.a. gældende for [[ur]]- og [[Våben|våbenproducenter]].
Man graverer [[ornament]]er og [[Epigrafik|indskrift]]er på guld, sølv og andre metaller, på våben og instrumenter m.m. Undertiden bliver gravering udfyldt med en eller anden masse ([[Emalje (glasmateriale)|emalje]], [[niello]]). Særegne arter
Linje 12:
medaljer (stempelskærerkunst) eller til [[knap (beklædning)|knap]]fabrikation.
=== Traditionel gravering ===
==Stik==▼
Traditionelt foregik al gravering i hånden på samme vis som [[ciselering]]. Håndgravering refereres til som stik og indebærer flere typer gravering. Man differentierer typisk mellem stik ved det materiale der bearbejdes. Traditionel gravering kunne også bruge hjælpemidler som kemikalier eller stempler.
▲====Stik====
En meget omfangsrig og vigtig anvendelse af gravering består i at danne forme eller plader til aftrykning, se [[kobberstik]], [[stålstik]], [[træsnit]], [[litografi]]. Den egentlig gravering er i reglen håndarbejde, der udføres ved hjælp af [[gravstik]]; dog bruger man også [[radernål]]e, hvorved man foreløbig antyder linjerne, skrabere, hvorved man borttager den ved gravering dannede ophøjede rand (den såkaldte [[grat]]), polerstål m.m. Undertiden bruger man særegne maskiner, især hvor det gælder om en vis regelmæssighed, der ikke kan opnås ved håndarbejde. Til at danne en grund af parallelle linjer i samme indbyrdes afstand bruges særegne gravere- eller skraveremaskiner. Hertil hører også indgravering af delestreger på [[målestok]]ke og kredse på matematiske instrumenter ved hjælp af delemaskiner samt [[guillochering]].
Line 18 ⟶ 21:
redskabet frem med hånden, dog bruges undertiden [[gravstik]]ker og især [[Mejsel|mejsler]], der føres frem ved hjælp af hammeren som ved [[ciselering]]. Fordybningerne i metallet kan også udføres dels ved gravering og dels ved at benytte
[[Punsel|punsler]] eller stempler, der drives ned med en hammer, eller ved at forbinde gravering med [[ætsning]]; således er det ikke sjældent, at raderede og ætsede kobberplader gås efter med gravstikken.
===Moderne gravering===
I dag benyttes maskiner til gravering. På [https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/designoggrafiskarbejde/aedelmetalarb/gravoer gravøruddannelsen] lærer man primært at benytte maskiner til graveringsarbejdet, og der er således kun ganske få traditionelle gravører tilbage. De moderne graveringsmaskiner skelner mellem to typer graveringer: skære- og lasergravering.<ref name=":0">Moderne gravering https://www.jef.dk/da/blog/gravering/</ref>
==== Skæregravering ====
Skæregravering er ligesom traditionel håndgravering, blot med maskinhjælp. På denne type gravering efterlades et fordybet spor i materialet, som giver en dybde og markerer indtegningen. Det kan gøres på to måder: ved fræsning eller med diamant.
===== Fræsegravering =====
En [[fræsning]] foregår ved at maskinens graveringsstift i metal roterer derved og fjerner et lag af materialet. Det skaber et fordybet spor i materialet. Når sporet er dybt nok, bliver det synligt som en gravering. Denne type gravering er ofte mere tydelig end diamantgravering.<ref name=":0" />
===== Diamantgravering =====
Ved at montere en graveringsstift af [[diamant]], kan maskinen ved højt tryk [[Ridser, Revner & Buler|ridse]]/skære igennem materialer som en kniv. Der bruges diamant på stiften, fordi diamanter er det hårdeste materiale på [[Mohs' skala|Mohs' hårdhedsskala]] og derfor kan skære igennem materialer af metal.<ref name=":0" />
==== Lasergravering ====
Lasergravering foregår ved hjælp af koncentreret energi som fokuseres på materialet og derved brænder sig ned i overfladen. Det fungerer på samme måde som en lup under solen. Der skelnes mellem to typer lasergraveringer: CO<sub>2</sub> gravering og fibergravering.
===== CO<sub>2</sub> gravering =====
Laseren i en CO<sub>2</sub> graveringsmaskine bliver dannet ved at skyde elektricitet igennem et gaskammer, der primært er fyldt med [[kuldioxid]] (CO<sub>2</sub>). Det skaber [[Infrarød stråling|infrarødt]] lys, som ved hjælp af [[Optisk linse|optiske spejle]] reflekteres og koncentreres ned på materialet, som brændes i overfladen.<ref>CO<sub>2</sub> gravering (engelsk kilde) https://sciencing.com/co-lasers-work-4899566.html</ref>
===== Fibergravering =====
Laseren i en fibergravering produceres af dioder, som transporteres med et fiberoptisk kabel og lyset fokuseres gennem en linse. Derved spares de skrøbelige optiske spejle, og koncentrationen af lys er op til 200% stærkere end ved CO<sub>2</sub> laser.<ref>Industrielle lasere (engelsk kilde) https://www.industrial-lasers.com/cutting/article/16486898/fiber-versus-co2-laser-cutting</ref> Disse graveringer er meget glatte i overfladen og står skarpt. Man kan ved at indstille hvor graveringstiden skrue op og ned for graveringsfarven, så den bliver lysere eller mørkere.<ref>Graveringstoner https://www.jef.dk/da/blog/gravering/</ref>
== Eksterne henvisninger ==
| |||