Forskel mellem versioner af "Artillerigranat"

1 byte fjernet ,  for 6 måneder siden
m
(større udbygning)
Almindelige former for kanonprojektiler var [[kanonkugle|kugler]] (massive jernkugler eller i begyndelsen også kugler af sten), bomber (hule kugler med en krudtladning, der blev antændt af et [[brandrør]] – en lunte, der antændtes ved kanonens affyring), [[kardæsk (våben)|kardæsk]], drueskud og skråsække samt forskellige former for specialammunition, der skulle ødelægge [[rigning]]en på modstandernes skibe: kædekugler (to halve jernkugler lænket sammen), knipler (to rundkugler samlet med en jernstang), pigkugler (rundkugle med en gennemgående jernstang), krydskugler/sakskugler (med korslagte jernstænger)<ref>{{cite book |title=Våbnenes historie |last=Cederlöf |first=Olle |authorlink= |coauthors= |year=1971 |publisher=Høst og Søns Forlag |location= |isbn=87 14 27161 3 |page=124 |url= |accessdate=}}</ref>. Det var også muligt at affyre glødende kugler varmet i en særlig ovn. Disse kunne antænde træværk, f.eks. skroget på et fjendtligt skib, men var man uheldig, kunne de få en kanon til at gå af for tidligt.
 
==Spidse projektilereprojektiler==
Kugler fungerer fint med de [[glatløbet våben|glatløbede]] kanoner, der var almindelige. Brug af tilspidsede projektiler gav først mening, da man konstruerede kanoner med riflede løb, der fik projektilet til at rotere om sin længdeakse, og derved stabiliserede det. I nyere tid er man delvist gået tilbage til glatløbede kanoner til visse formål. Projektilerne kan da være stabiliseret med finner bagtil og affyres støttet af en [[sabot]].
 
2.774

redigeringer