Artillerigranat: Forskelle mellem versioner

Almindelige former for kanonprojektiler var [[kanonkugle|kugler]] (massive jernkugler eller i begyndelsen også kugler af sten), bomber (hule kugler med en krudtladning, der blev antændt af et [[brandrør]] – en lunte, der antændtes ved kanonens affyring), [[kardæsk (våben)|kardæsk]], drueskud og skråsække samt forskellige former for specialammunition, der skulle ødelægge [[rigning]]en på modstandernes skibe: kædekugler (to halve jernkugler lænket sammen), knipler (to rundkugler samlet med en jernstang), pigkugler (rundkugle med en gennemgående jernstang), krydskugler/sakskugler (med korslagte jernstænger)<ref>{{cite book |title=Våbnenes historie |last=Cederlöf |first=Olle |authorlink= |coauthors= |year=1971 |publisher=Høst og Søns Forlag |location= |isbn=87 14 27161 3 |page=124 |url= |accessdate=}}</ref>. Det var også muligt at affyre glødende kugler varmet i en særlig ovn. Disse kunne antænde træværk, f.eks. skroget på et fjendtligt skib, men var man uheldig, kunne de få en kanon til at gå af for tidligt.

 

Kugler fungerer fint med de [[glatløbet våben|glatløbede]] kanoner, der var almindelige. Brug af tilspidsede projektiler gav først mening, da man konstruerede kanoner med riflede løb, der fik projektilet til at rotere om sin længdeakse, og derved stabiliserede det. I nyere tid er man delvist gået tilbage til glatløbede kanoner til visse formål. Projektilerne kan da være stabiliseret med finner bagtil og affyres støttet af en [[sabot]].