Forskel mellem versioner af "Franklin D. Roosevelt"

7 bytes tilføjet ,  for 10 måneder siden
Bedre billede i infoboks, omskrev dele af indledningen, andre ændringer.
(Bedre billede i infoboks, omskrev dele af indledningen, andre ændringer.)
|ingen_wikidata=
|navn = Franklin D. Roosevelt
|billede = Vincenzo Laviosa - Franklin D. Roosevelt - PresidentialGoogle Art portraitProject.jpg
|rækkefølge = [[Amerikanske præsidenter|32. amerikanske præsident]]
|embede_start = [[4. marts]] [[1933]]
|signatur = Franklin Roosevelt Signature.svg
}}
'''Franklin Delano Roosevelt''' (født [[30. januar]] [[1882]], død [[12. april]] [[1945]]) var en amerikansk [[politiker]] og [[USA]]'s 32. [[præsident]] i perioden [[1933]] – [[1945]]. Han blev ofte omtalt blot med sine forbogstaver '''FDR'''. Han var en central personlighed i det [[20. århundrede]] i enperioden periodefra med[[Depressionen]] verdenskrisetil og[[2. verdenskrigVerdenskrig]]. HanRoosevelt blev valgt til USA's præsident fire gange og beklædte posten fra 1933 til 1945., Hanhvilket ergør ham til den eneste amerikanske præsident, som har siddet i mere end to perioder.
 
Under [[Depressionen|den store krise]] i [[1930'erne]] skabte Roosevelt genopretningsplanen ''[[New Deal]]'' for at yde hjælp til de arbejdsløse, genopbygge den amerikanske økonomi og reformere de økonomiske og finansielle systemer gennem en række statslige instanser, såsom the [[Works Project Administration]] (WPA), the [[National Recovery Administration]] (NRA) og the [[Agricultural Adjustment Act|Agricultural Adjustment Administration]] (AAA).<ref>{{cite book |last=Hakim |first=Joy |authorlink= |coauthors= |title=A History of Us: War, Peace and all that Jazz |publisher=Oxford University Press |year=1995 |location=New York |pages=100–104 |url= |doi= |id= |isbn=0-19-509514-6 }}</ref> Selv om genopbygningen af økonomien ikke var tilendebragt inden [[2. verdenskrig]], er der adskillige af hans initiativer, såsom det føderale banksystem, the [[Tennessee Valley Authority]] ([[Tennessee Valley Authority|TVA]]) og det amerikanske finanstilsyn ([[SEC]]), som fortsat spiller en fremtrædende rolle i landets erhvervsliv. Blandt hans efterladenskaber kan også nævnes De Forenede Staters [[Social Security]]-system og the [[National Labor Relations Board]] (NLRB).
som fortsat spiller en fremtrædende rolle i landets erhvervsliv. Blandt hans efterladenskaber kan også nævnes De Forenede Staters [[Social Security]] system og [[National Labor Relations Board]] (NLRB).
 
Mens [[Storbritannien]] førte krig mod [[Aksemagterne]], fik Roosevelt vedtaget [[Lend-Lease]] -lovgivningen, som ydede støtte til [[Winston Churchill]] og den britiske krigsindsats inden USA blev trukket ind i [[2. verdenskrig]] i december [[1941]]. På hjemmefronten indførte han priskontrol og rationering. Efter den japanske flådes [[Angrebet på Pearl Harbor|angreb på Pearl Harbor]] fra og efter den tyske og italienske krigserklæring mod USA, lod Roosevelt mange amerikanere af japansk afstamning og nogle af italiensk afstamning internere.
 
Roosevelt førte USA frem til at blive ''[[Demokratiets arsenal]]''. Han arbejdede tæt sammen med [[Harry Hopkins]] om at gøre USA til verdens største våbenproducent og på at finansiere såvel USA som de øvrige allierede i 2. Verdenskrig. Amerika oplevede en kraftig industriel ekspansion, fik fuld beskæftigelse og der åbnede sig nye muligheder for især sorte og kvinder. Den nye konservative koalition i Kongressen, som hævdede at arbejdsløsheden var ved at forsvinde, nedlagde de fleste af 1930'ernes hjælpeprogrammer, såsom [[Works Progress Administration]] (WPA) og [[Civilian Conservation Corps]]. Da de allierede nærmede sig sejren, spillede Roosevelt en afgørende rolle i tilrettelæggelsen af efterkrigstidens verden, især ved [[Jalta-konferencen]] og opbygningen af de [[Forenede Nationer]]. Senere besejrede de allierede sammen med USA Tyskland, Italien og Japan og deres allierede.
 
Roosevelts valg til præsident skabte en politisk fornyelse, som forskerne kalder det ''5. parti system''. Hans aggressive anvendelse af den føderale regering skabte en [[New Deal]] koalition som dominerede det [[Demokratiske Parti (USA)|Demokratiske parti]] indtil slutningen af [[1960'erne]]. Roosevelt indførte nye skatter, som ramte alle indkomstgrupper. Amerikanske konservative strittede ihærdigt imod, men Roosevelt sejrede i reglen, indtil han forsøgte at øve indflydelse ved at udvide antallet af dommere i den amerikanske højesteret i [[1937]]. Han og hans kone [[Eleanor Roosevelt]] er fortsat nøglefigurer for den moderne amerikanske [[liberalisme]]. Roosevelts regering omdefinerede amerikansk liberalisme og ændrede grundlaget for det Demokratiske Parti så det blev baseret på hans New Deal koalition, der bestod af landmænd, minoriteter af etnisk, religiøs og racemæssige karakter, intellektuelle,<ref name="Rorty">Rorty, R. (1997). ''Achieving Our Country: Leftist Thought in Twentieth Century America''. Cambridge, MA: Harvard University Press.</ref> sydstaterne, de politiske maskiner i storbyerne samt de fattige og arbejdsløse.
øve indflydelse ved at udvide antallet af dommere i den amerikanske højesteret i [[1937]]. Han og hans kone [[Eleanor Roosevelt]] er fortsat nøglefigurer for den moderne amerikanske [[liberalisme]]. Roosevelts regering omdefinerede amerikansk liberalisme og ændrede grundlaget for det Demokratiske Parti så det blev baseret på hans New Deal koalition, der bestod af landmænd, minoriteter af etnisk, religiøs og racemæssige karakter, intellektuelle,<ref name="Rorty">Rorty, R. (1997). ''Achieving Our Country: Leftist Thought in Twentieth Century America''. Cambridge, MA: Harvard University Press.</ref> sydstaterne, de politiske maskiner i storbyerne samt de fattige og arbejdsløse.
 
Franklin D. Roosevelt betragtes af mange akademikere som en af de største amerikanske præsidenter, men hans arv er også kontroversiel. Især [[Interneringen af japanere i USA under Anden Verdenskrig|interneringen af japanere og japansk-amerikanere]] under 2. Verdenskrig har været kritiseret.{{kilde mangler|dato=januar 2020}}
 
== Personlige liv ==
=== Familienavnet ===
''Roosevelt'' er en engelsk form af det hollandske efternavn 'van Rosevelt,' eller 'van Rosenvelt', som betyder 'rosemarken'.'<ref name="titleROOSEVELT – Surname Meaning | Origin for the Surname Roosevelt Genealogy">{{cite web |url=http://genealogy.about.com/library/surnames/r/bl_name-ROOSEVELT.htm |title=ROOSEVELT - Surname Meaning, Origin for the Surname Roosevelt Genealogy |accessdate=2007-11-23}}</ref>
 
=== Familie og tidlige liv ===
Familien var en af de ældste og mest velhavende i staten [[New York (stat)|New York]], og udmærkede sig indenfor andet end politik. Franklins kusine vandt således US Open i tennis i [[1890]].
''Roosevelt'' er en engelsk form af det hollandske efternavn 'van Rosevelt,' eller 'van Rosenvelt', som betyder 'rosemarken'.'<ref name="titleROOSEVELT – Surname Meaning | Origin for the Surname Roosevelt Genealogy">{{cite web |url=http://genealogy.about.com/library/surnames/r/bl_name-ROOSEVELT.htm |title=ROOSEVELT - Surname Meaning, Origin for the Surname Roosevelt Genealogy |accessdate=2007-11-23}}</ref> Familien var en af de ældste og mest velhavende i staten [[New York (stat)|New York]], og udmærkede sig indenfor andet end politik. Franklins kusine vandt således US Open i tennis i [[1890]]. Hans mor opkaldte ham efter sin yndlingsonkel Franklin Delano.<ref>Smith, Jean Edward ''FDR'', p. 17, Random House, 2007 ISBN 978-1-4000-6121-1</ref> Slægtsfaderen til Delano-familien i Amerika i 1621 var [[Philippe de la Noye]], den første [[Huguenot]] som kom til den nye verden, og hans familienavn blev anglificeret til Delano.<ref>Smith, Jean Edward ''FDR'', p. 10, Random House, 2007 ISBN 978-1-4000-6121-1</ref>
 
Franklin Delano Roosevelt blev født den [[30. januar]] [[1882]] i byen [[Hyde Park (New York)|Hyde Park]], som ligger ved [[Hudson -floden]] i delstaten [[New York (delstat)|New York]]. Hans far, [[James Roosevelt, Sr.|James Roosevelt]], og hans mor [[Sara Roosevelt|Sara]] var begge ud af velhavende newyorker -familier, af henholdsvis hollandsk og fransk afstamning. Franklin var deres eneste barn. Hans farmor Mary Rebecca Aspinwall var kusine til [[Elizabeth Kortright Monroe]], som var gift med USA's femte præsident [[James Monroe]]. En af hans forfædre var John Lothropp, som også var forfader til [[Benedict Arnold]] og [[Joseph Smith]], Jr. En af hans fjernere slægtninge på sin moders side er forfatteren [[Laura Ingalls Wilder]]. Hans morfar Warren Delano II, var efterkommer af ''[[Mayflower]]''-passagererne [[Richard Warren]], [[Isaac Allerton]], [[Degory Priest]] og [[Francis Cooke]]. I løbet af en 12-årig periode skabte han sig en formue på over en million dollars ved handel med te i [[Macau]], [[Guangzhou|Canton]] og [[Hong Kong]], men efter at være kommet tilbage til USA mistede han det hele i [[Panikken i 1857]]. I [[1860]] vendte han tilbage til Kina og skabte sig en formue i den tvivlsomme, men meget profitable opiumshandel<ref>Patrick D. Reagan, ''Designing a New America: The Origins of New Deal Planning, 1890–1943'' (2000) p. 29</ref> ved at levere opiumsbaserede lægemidler til det amerikanske krigsministerium under den [[amerikanske borgerkrig]] – og andre.<ref>Smith, Jean Edward ''FDR'', pp. 10-13, Random House, 2007 ISBN 978-1--4000-6121-1</ref>
Hans mor opkaldte ham efter sin yndlingsonkel Franklin Delano.<ref>Smith, Jean Edward ''FDR'', p. 17, Random House, 2007 ISBN 978-1-4000-6121-1</ref> Slægtsfaderen til Delano familien i Amerika i 1621 var [[Philippe de la Noye]], den første [[Huguenot]] som kom til den nye verden, og hans familienavn blev anglificeret til Delano.<ref>Smith, Jean Edward ''FDR'', p. 10, Random House, 2007 ISBN 978-1-4000-6121-1</ref>
 
=== Tidlige liv ===
Franklin Delano Roosevelt blev født den [[30. januar]] [[1882]] i byen [[Hyde Park (New York)|Hyde Park]], som ligger ved [[Hudson floden]] i delstaten [[New York (delstat)|New York]]. Hans far, [[James Roosevelt, Sr.|James Roosevelt]], og hans mor [[Sara Roosevelt|Sara]] var begge ud af velhavende newyorker familier, af henholdsvis hollandsk og fransk afstamning. Franklin var deres eneste barn. Hans farmor Mary Rebecca Aspinwall var kusine til [[Elizabeth Kortright Monroe]], som var gift med USA's femte præsident [[James Monroe]]. En af hans forfædre var John Lothropp, som også var forfader til [[Benedict Arnold]] og [[Joseph Smith]], Jr. En af hans fjernere slægtninge på sin moders side er forfatteren [[Laura Ingalls Wilder]]. Hans morfar Warren Delano II, var efterkommer af ''[[Mayflower]]''-passagererne [[Richard Warren]], [[Isaac Allerton]], [[Degory Priest]] og [[Francis Cooke]]. I løbet af en 12-årig periode skabte han sig en formue på over en million dollars ved handel med te i [[Macau]], [[Guangzhou|Canton]] og [[Hong Kong]], men efter at være kommet tilbage til USA mistede han det hele i [[Panikken i 1857]]. I [[1860]] vendte han tilbage til Kina og skabte sig en formue i den tvivlsomme, men meget profitable opiumshandel<ref>Patrick D. Reagan, ''Designing a New America: The Origins of New Deal Planning, 1890–1943'' (2000) p. 29</ref> ved at levere opiumsbaserede lægemidler til det amerikanske krigsministerium under den [[amerikanske borgerkrig]] – og andre.<ref>Smith, Jean Edward ''FDR'', pp. 10-13, Random House, 2007 ISBN 978-1--4000-6121-1</ref>
 
[[Fil:Fdrwithparents.jpg|right|thumb|Den unge Franklin Roosevelt, med sin far og Helen R. Roosevelt under sejlads i 1899.]]
 
Roosevelt voksede op i en privilegeret familie. Sara var en besiddende mor, mens James var en ældre og fjern far (han var 54, da Franklin blev født). Sara havde en dominerende indflydelse i Franklins tidlige år.<ref>''Eleanor and Franklin'', Lash (1971), 111 et seq.</ref> Hyppige rejser til Europa betød, at Roosevelt talte flydende tysk og fransk. Han lærte at ride, skyde, ro og spille polo og tennis.
 
Roosevelt gik på Groton School, en episkopal kostskole i [[Massachusetts]]. Han blev stærkt påvirket af skolens rektor, [[Endicott Peabody (underviser)|Endicott Peabody]], som prædikede den kristnes pligt til at hjælpe mindre heldigt stillede og tilskyndede sine studerende til at gå i offentlig tjeneste. Roosevelt gik på Harvard, hvor han boede luksuriøst og var medlem af [[Alpha Delta Phi]] broderskabet. Han var også præsident for dagbladet ''The Harvard Crimson''. Mens han gik på Harvard, blev en fjern slægtning, [[Theodore Roosevelt]], præsident i USA, og Theodores energiske ledelsesstil og reformiver gjorde ham til Franklins rollemodel og helt. I 1902 mødte han sin senere kone - [[Eleanor Roosevelt]], Theodores niece - ved en reception i [[Det Hvide Hus]]. (De havde tidligere mødtes som børn, men dette var deres første rigtige møde.) Eleanor og Franklin var også i familie langt ude.<ref name="5thcousins">{{cite web |url=http://www.nps.gov/elro/who-is-er/q-and-a/q6.htm |title=Question: How was ER related to FDR? |publisher=The Eleanor Roosevelt Papers |accessdate=2007-07-29}}</ref> De nedstammede begge fra Claes Martensz van Rosenvelt (Roosevelt), som ankom til [[New Amsterdam]] ([[Manhattan]]) fra [[Holland]] i 1640'erne. Roosevelts to børnebørn, Johannes og Jacobus, grundlagde Long Island- og Hudson River-grenene af Roosevelt-familien. Eleanor og Theodore Roosevelt var efterkommere af Johannes' gren, mens FDR stammede fra Jacobus -grenen.<ref name="5thcousins" />
 
Roosevelt startede på [[Columbia Law School]] i [[1905]], men opgav studierne (og fuldførte dem aldrig) i [[1907]], fordi han havde bestået adgangseksamen til advokatsamfundet i staten New York. I [[1908]] fik han en stilling ved det prestigefyldte [[Wall Street]]-firma ''Carter Ledyard & Milburn'', som fortrinsvis arbejdede med [[selskabsret]].
 
=== Ægteskab og familieliv ===
Den [[17. marts]] [[1905]] giftede Roosevelt sig med [[Eleanor Roosevelt|Eleanor]] trods kraftig modstand fra hanhans mor. Eleanors onkel, [[Theodore Roosevelt]], førte bruden til alters i stedet for hendes afdøde far. Det unge par flyttede ind på Springwood, hans families ejendom, og FDR's mor flyttede praktisk taget med, til stor ærgrelse for Eleanor. Franklin var en karismatisk, nydelig og socialt aktiv mand. I modsætning hertil var Eleanor sky og brød sig ikke om at omgås mange mennesker, så i starten blev hun hjemme for at passe deres børn, som de fik seks af i hurtig rækkefølge:
 
så i starten blev hun hjemme for at passe deres børn, som de fik seks af i hurtig rækkefølge:
 
* [[Anna E. Roosevelt Halstead|Anna Eleanor]] (1906–1975; 69 år)
 
[[Fil:ER FDR Camobello 1904 2106a.jpg|thumb|right|Franklin og Eleanor på [[Campobello Island]], [[Canada]], i 1905.]]
 
Roosevelt havde affærer ved siden af sit ægteskab, bl.a. med Eleanors sekretær [[Lucy Mercer]], hvilket begyndte kort efter at hun blev ansat i starten af [[1914]]. I september [[1918]] opdagede Eleanor nogle breve, som afslørede affæren i Roosevelts kufferter, da han vendte tilbage fra et besøg i Europa. Ifølge Roosevelt-familien tilbød Eleanor Franklin en skilsmisse, så han kunne være sammen med den kvinde han elskede, men Lucy, som var katolik, kunne ikke få sig selv til at gifte sig med en fraskilt mand med fem børn. Lucys familie derimod hævder, at hun gerne ville gifte sig med Franklin, men at "Eleanor ikke ville træde til side". Ifølge FDR's levnedsbeskriver, [[Jean Edward Smith]], er det almindeligt anerkendt, at Eleanor faktisk tilbød "at give Franklin hans frihed."<ref name = "doatyq">Smith, p. 160</ref> De blev imidlertid forsonet på en måde ved hjælp af uformel mægling fra Roosevelts rådgiver, [[Louis Howe]], og FDR lovede aldrig at se Lucy igen. Sara blandede sig også og sagde til Franklin, at hvis han blev skilt, ville han skandalisere familien, og hun "ville ikke give ham en dollar mere".<ref name = "doatyq"/> Eleanor fik et eget hus i Hyde Park ved [[Valkill]]. Deres ægteskab er blevet betegnet som et fornuftsægteskab.<ref name="abcnews">{{cite web |url=http://www.abcnews.go.com/Politics/story?id=3751714&page=1 |title=Not in My White House: French-Style Divorce Unthinkable Here |publisher=''ABC News'' |accessdate=2007-10-19}}</ref>
 
I [[1919]] boede familien Roosevelt ved siden af justitsminister [[Alexander Mitchell Palmer|A. Mitchell Palmer]], og var til stede, da en [[Galleanist]] anarkist blev dræbt under det mislykkede bombeattentat, som var et forsøg på at dræbe Palmer. Ligeledes i 1919 hjalp Franklin Roosevelt [[Éamon de Valera]] og hans nydannede [[IRA]] med at omgå eksportlovene, så de kunne sende våben til brug mod britiske tropper i den [[irske uafhængighedskrig]].
 
De fem overlevende børn havde alle en omskiftelig tilværelse, som blev overskygget af deres berømte forældre. De var tilsammen gift nitten gange, blev skilt 15 gange og fik 23 børn. Alle fire sønner var officerer under [[2. Verdenskrig]] og fik udmærkelser for tapperhed. To af dem blev valgt til [[Repræsentanternes Hus]] – FDR jr. sad i tre valgperioder som repræsentant for Upper West Side of Manhattan, og James sad i seks perioder for 26. valgdistrikt i [[Californien]]. Ingen blev valgt til højere stillinger trods adskillige forsøg.<ref name="james">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-james-son.htm |title=James Roosevelt |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref><ref name="elliott">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-elliott-son.htm |title=Elliott Roosevelt |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref><ref name="fdrjr">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-franklin-jr.htm |title=Franklin D. Roosevelt, Jr. |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref><ref name="johna">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-john.htm |title=John A. Roosevelt |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref>
Upper West Side of Manhattan, og James sad i seks perioder for 26. valgdistrikt i [[Californien]]. Ingen blev valgt til højere stillinger trods adskillige forsøg.<ref name="james">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-james-son.htm |title=James Roosevelt |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref><ref name="elliott">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-elliott-son.htm |title=Elliott Roosevelt |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref><ref name="fdrjr">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-franklin-jr.htm |title=Franklin D. Roosevelt, Jr. |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref><ref name="johna">{{cite web |year=2003 |url=http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/roosevelt-john.htm |title=John A. Roosevelt |publisher=Eleanor Roosevelt National Historic Site |accessdate=2003-03-02}}</ref>
 
Roosevelts hund, Fala, blev kendt som Roosevelts ledsager, mens han sad i Det Hvide Hus, og blev kaldt "den mest fotograferede hund i verden."<ref name="wash post">{{cite news |year=1989 |url=http://pqasb.pqarchiver.com/washingtonpost/access/73866396.html?dids=73866396:73866396&FMT=ABS&FMTS=ABS:FT&date=MAR+19%2C+1989&author=Roxanne+Roberts&pub=The+Washington+Post&desc=It's+Just+a+Woof+Over+Their+Heads%3BAt+the+White+House%2C+Canine+Carrings-On&pqatl=google |title=It's Just a Woof Over Their Heads;At the White House, Canine Carrings-On |publisher=''The Washington Post'' |accessdate=2008-11-05}}</ref>
== Tidlige politiske karriere ==
=== Senator i New York ===
I [[1910]] stillede Roosevelt op ved valget til senatet i delstaten [[New York (delstat)|New York]] i valgdistriktet omkring [[Hyde Park (New York)|Hyde Park]]. Her var der ikke blevet valgt en [[Demokratiske parti (USA)|demokrat]] siden [[1884]]. Med Roosevelt-navnet og den tilhørende rigdom, prestige og indflydelse i Hudson-dalen – og med partiets rygvind overalt – blev han båret ind i statens senat i [[Albany (New York)|Albany]]. Roosevelt tiltrådte sin post den [[1. januar]] [[1911]]. Han blev leder af en gruppe af reformatorer, som var modstandere af Manhattans [[Tammany Hall]]-partiorganisation (maskine), som dominerede [[Demokratiske parti (USA)|det demokratiske parti]] i staten. Roosevelt blev snart en populær person blandt New Yorks Demokrater. Han blev genvalgt til en anden periode den [[5. november]] [[1912]], men trådte tilbage den [[17. marts]] [[1913]].<ref name="navyreward">{{cite web |url=http://www.feri.org/common/news/info_detail.cfm?ClientID=11005&QID=2045 |title= FDR Biography - Early Political Career |publisher=Franklin & Eleanor Roosevelt Institute |accessdate=2008-03-04}}</ref><ref name="tammany">{{cite web |url=http://www.sparknotes.com/biography/fdr/section2.rhtml |title= Roosevelt's Entry Into Politics |work=Franklin D. Roosevelt |publisher=Spark Notes |accessdate=2008-03-04}}</ref>
FDR Biography - Early Political Career |publisher=Franklin & Eleanor Roosevelt Institute |accessdate=2008-03-04}}</ref><ref name="tammany">{{cite web |url=http://www.sparknotes.com/biography/fdr/section2.rhtml |title=
Roosevelt's Entry Into Politics |work=Franklin D. Roosevelt |publisher=Spark Notes |accessdate=2008-03-04}}</ref>
 
=== Viceflådeminister ===
=== Kampagnen for at blive vicepræsident ===
[[Fil:Cox Roosevelt poster 1920.jpg|thumb|left|Cox/Roosevelt plakat]]
Demokraternes partikonvent i 1920 valgte Roosevelt som kandidat til vicepræsident posten mens guvernør [[James M. Cox]] fra [[Ohio]] var deres præsidentkandidat. Roosevelt styrkede den nationale platform, men parret blev solidt slået af Republikanernes kandidat [[Warren G. Harding]]. Roosevelt vendte tilbage til en juridisk praksis i New York og meldte sig ind i den nystiftede New York [[Civitan]] Club,<ref>{{cite news | last = | first = | coauthors = | title = Civitans Organize Here | work = | pages = | language = | publisher = The New York Times | date = 16. juni 1922 | url = http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?_r=1&res=9A06E7DC1231EF33A25755C1A9609C946395D6CF | accessdate = 21. januar 2009 }}</ref> men få tvivlede på, at han ville søge at blive valgt til noget igen.
 
=== Lammet ===
[[Fil:Roosevelt in a wheelchair.jpg|thumb|upright|Et af kun nogle få kendte billeder af Roosevelt i en kørestol]]
[[Fil:USA-Georgia-Warm Springs-Roosevelt's Little White House.JPG|thumb|left|200px|Roosevelts Lille Hvide Hus i Warm Springs, Georgia]]
I august 1921 mens Roosevelt familien var på ferie på Campobello Island i New Brunswick blev Roosevelt syg. Dengang regnede man med at det var polio. Sygdommen førte til at han blev lammet fra taljen og nedad. I resten af livet nægtede Roosevelt at acceptere at han var permanent lammet. Han prøvede mange former for behandlinger, herunder [[hydroterapi]], og i 1926 købte han et feriecenter i [[Warm Springs (Georgia)|Warm Springs]], [[Georgia]], hvor han grundlagde et center for vandterapeutisk behandling af polio patienter, der stadig drives under navnet [[Roosevelt Warm Springs Institute for Rehabilitation]]. Efter at han blev præsident hjalp han med til at grundlægge National Foundation for Infantile Paralysis (nu kendt som [[March of Dimes]]). Hans lederskab i denne organisation er en af årsagerne til, at han er afbildet på den amerikanske 10-cent (dime).<ref>{{cite web|url=http://www.usmint.gov/mint_programs/circulatingcoins/index.cfm?flash=yes&action=CircDime|title=Circulating Coins - Dime|publisher=United States Mint|accessdate=2008-10-11}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.pcgs.com/articles/article984.chtml|title=Franklin D. Roosevelt: The Man on the Marching Dime|last=Reiter|first=Ed|date=28. juni 1999|publisher=PCGS|accessdate=2008-10-11}}</ref>
 
I august 1921 mens Roosevelt familien var på ferie på Campobello Island i New Brunswick blev Roosevelt syg. Dengang regnede man med at det var polio. Sygdommen førte til at han blev lammet fra taljen og nedad. I resten af livet nægtede Roosevelt at acceptere at han var permanent lammet. Han prøvede mange former for behandlinger, herunder [[hydroterapi]], og i 1926 købte han et feriecenter i [[Warm Springs (Georgia)|Warm Springs]], [[Georgia]], hvor han grundlagde et center for vandterapeutisk behandling af polio -patienter, der stadig drives under navnet [[Roosevelt Warm Springs Institute for Rehabilitation]]. Efter at han blev præsident hjalp han med til at grundlægge the ''National Foundation for Infantile Paralysis'' (nu kendt som [[March of Dimes]]). Hans lederskab i denne organisation er en af årsagerne til, at han er afbildet på den amerikanske 10-cent (dime).<ref>{{cite web|url=http://www.usmint.gov/mint_programs/circulatingcoins/index.cfm?flash=yes&action=CircDime|title=Circulating Coins - Dime|publisher=United States Mint|accessdate=2008-10-11}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.pcgs.com/articles/article984.chtml|title=Franklin D. Roosevelt: The Man on the Marching Dime|last=Reiter|first=Ed|date=28. juni 1999|publisher=PCGS|accessdate=2008-10-11}}</ref>
På det tidspunkt kunne Roosevelt overbevise mange mennesker om at han rent faktisk fik det bedre, hvilket han mente var af afgørende betydning, hvis han skulle vælges til noget igen.
 
På det tidspunkt kunne Roosevelt overbevise mange mennesker om, at han rent faktisk fik det bedre, hvilket han mente var af afgørende betydning, hvis han skulle vælges til noget igen. Han fik monteret jernskinner på sine hofter og ben, og så lærte han sig med store anstrengelser at gå korte afstande ved at dreje sin krop mens han støttede sig til en stok. Når han var hjemme brugte han en kørestol, men han var omhyggelig med aldrig at blive set offentligt i den. Når han optrådte offentligt var det i reglen stående med støtte i den ene side af en hjælper eller en af sine sønner.
 
I 2003 fandt man i en peer-reviewed undersøgelse frem til, at det var mere sandsynligt, at Roosevelts lammelse skyldes [[Guillain-Barrés syndrom]] og ikke børnelammelse.<ref>Goldman, AS ''et al'', [http://web.archive.org/web/20080307005449/http://www.rsmpress.co.uk/jmb_2003_v11_p232-240.pdf ''What was the cause of Franklin Delano Roosevelt's paralytic illness?'']. J Med Biogr. 11: 232–240 (2003)</ref>
 
== Guvernør i New York, 1929–1932 ==
{{hovedartikel|Franklin D. Roosevelts valgperioder som guvernør i New York}}
[[Fil:Governor Roosevelt and Al Smith.jpg|right|thumb|Guvernør Roosevelt poserer med Al Smith i Albany, New York, 1930.]]
 
Roosevelt bibeholdt sine kontakter og fjernede uoverensstemmelser med Demokraterne i løbet af [[1920'erne]]. Selv om han havde slået sig op på at være modstander af [[Tammany Hall]] modererede han sine synspunkter. Han hjalp [[Al Smith|Alfred E. Smith]] med at vinde guvernørvalget i New York i [[1922]]. Roosevelt holdt nomineringstalerne for Smith ved Demokraternes partikonventer i [[1924]] og [[1928]].<ref>Morgan, pp. 267, 269-72, 286-87.</ref> Som Demokraternes præsidentkandidat i 1928 bad Smith til gengæld Roosevelt om at stille op til guvernørvalget. Mens Smith tabte præsidentvalget stort, og endda tabte i sin hjemstat, blev Roosevelt valgt til guvernør med et snævert flertal.
 
 
== Støtte af spejderbevægelsen ==
Roosevelt var en stærk tilhænger af [[spejderbevægelsen]] helt fra [[1915]]. I [[1924]] blev han præsident for spejderne i New York City og førte an i opbygningen af ''Ten Mile River Boy Scout Camp'' mellem 1924–1928 til brug for spejderne i New York City.<ref>{{cite web |title=History of the Ten Mile River Scout Camps |publisher=TMR Scout Museum |url=http://tmrmuseum.org/history/history-1924-1969.htm |accessdate=2008-02-15 }}</ref> Da han var guvernør i 1930 tildelte de amerikanske spejdere ham den højeste udmærkelse for voksne, ''Silver Buffalo Award'', som tildeles som anerkendelse af fremragende støtte for ungdommen på nationalt niveau.<ref>{{cite news |title=Roosevelt Honored by the Boy Scouts |date=24. august 1930 |publisher=''[[The New York Times]]'' |url=http://select.nytimes.com/gst/abstract.html?res=F00F15F8355C1B728DDDAD0A94D0405B808FF1D3&scp |page=21 |accessdate=2008-04-22 }}</ref>
Da han senere blev præsident var Roosevelt æresmedlem af spejderne og deltog i den første nationale jamboree i [[Washington, D.C.]] i [[1937]].<ref>{{cite web |last=Campbell |first=Thomas P. |authorlink= |coauthors= |year=2003 |url=http://www.scoutingmagazine.org/issues/0303/d-wwas.html |title=A Best Friend in the White House |work=[[Scouting (magazine)|Scouting]] |publisher=Boy Scouts of America |accessdate=}}</ref>
 
 
{{citat2|Primært er dette fordi de, som styrer udvekslingen af menneskehedens goder, har fejlet ved deres egen stædighed og deres inkompetence, har erkendt deres fejl og er trådt tilbage.
De skruppelløse pengemænds forretningsmetoder står tiltalt ved dem offentlige menings domstol, afvist af folks hjerter og hjerner. Det er sandt, at de har forsøgt, men deres handlinger har været formet af en forældet tradition. Stående overfor et sammenbrud i kreditgivningen, har de blot foreslået, at man låner flere penge ud. Uden en madding i form af profit, som de kan bruge til at lokke vort folk til at følge deres falske lederskab, har de grebet til formaninger, har tårevædede bedt om fornyet tillid ... Pengemændene er flygtet fra deres højstole i vor civilisations tempel. Vi han nu føre dette tempel tilbage til de gamle sandheder. Graden af genskabelse ligger i graden hvormed vi bruger sociale værdier som er mere ærværdige end ren pengemæssig profit.<ref name="bartleby">{{cite web |url=http://www.bartleby.com/124/pres49.html |title=Franklin D. Roosevelt - First Inaugural Address |work=Inaugural Addresses of the Presidents of the United States |publisher=Bartleby.com |accessdate=2008-03-02}}</ref>}} Historikerne betegner Roosevelts program som "nødhjælp, genrejsning og reform." Der var behov for nødhjælp til millioner af arbejdsløse. Genrejsning handlede om at sætte økonomien i gang, så normale forhold kunne genskabes. Reform drejede sig om langsigtede ændringer af det som var galt, især med finans og banksystemerne. Roosevelts række af radiotaler, kendt som [[kaminpassiar]]er, præsenterede hans forslag direkte for den amerikanske offentlighed.<ref>Leuchtenburg, (1963) ch 1, 2</ref>
Historikerne betegner Roosevelts program som "nødhjælp, genrejsning og reform." Der var behov for nødhjælp til millioner af arbejdsløse. Genrejsning handlede om at sætte økonomien i gang, så normale forhold kunne genskabes. Reform drejede sig om langsigtede ændringer af det som var galt, især med finans og banksystemerne. Roosevelts række af radiotaler, kendt som [[kaminpassiar]]er, præsenterede hans forslag direkte for den amerikanske offentlighed.<ref>Leuchtenburg, (1963) ch 1, 2</ref>
 
=== Første New Deal, 1933–1934 ===
Da [[2. Verdenskrig]] brød ud i 1939, afviste Roosevelt det wilsonske neutralitetssynspunkt og søgte efter måder at hjælpe Storbritannien og Frankrig militært. Han indledte en regulær hemmelig brevveksling med den britiske marineminister [[Winston Churchill]] i september 1939 hvor de diskuterede måder at støtte Storbritannien på. Roosevelt etablerede et nært personligt forhold til Churchill, som blev premierminister i Storbritannien i maj 1940.
 
I april 1940 invaderede Tyskland [[Danmark]] og [[Norge]], hvilket blev efterfulgt af invasioner af [[Holland]], [[Belgien]], [[Luxembourg]] og Frankrig i maj. De tyske sejre i Vesteuropa efterlod Storbritannien sårbart overfor invasion. Roosevelt var fast besluttet på at Storbritannien ikke måtte blive besejret og drog fordel i de hurtige skift i den offentlige mening. Paris' fald rystede den amerikanske opinion og isolationismen var på retur. Der var almindelig enighed om at militærudgifterne skulle sættes drastisk i vejret. Der var til gengæld ingen enighed om hvor meget Amerika skulle risikere at komme i krig for at hjælpe Storbritannien. I juli 1940 udpegede Roosevelt to interventionistiske republikanske ledere, [[Henry L. Stimson]] og [[Frank Knox]] som krigs- og flådeminister. Begge partier i Kongressen gav deres støtte til hans planer om hurtigt at opbygge det amerikanske militær, men isolationisterne advarede om, at Roosevelt ville bringe ud i en unødvendig krig mod Tyskland. Han tilskyndede med held Kongressen til at gennemføre den første værnepligtslov i fredstid i 1940 (den blev fornyet i [[1941]] med et stemmes flertal i Kongressen). Roosevelt fik støtte fra "Komiteen for at forsvare Amerika ved at hjælpe de Allierede" og var modstander af "Amerika først komiteen".<ref name="committees">{{cite web |url=http://diglib.princeton.edu/ead/eadGetDoc.xq?id=/ead/mudd/publicpolicy/MC011.EAD.xml |title=Committee to Defend America By Aiding the Allies Records, 1940-1942: Finding Aid|publisher=Princeton University Library |accessdate=2008-03-11}}</ref>
 
Roosevelt brugte sin personlige karisma til at opbygge støtten til intervention. Amerika skulle være "[[Demokratiets arsenal]]" fortalte han sine lyttere ved kaminen.<ref>[[s:Roosevelt's Fireside Chat, December 29, 1940|Hele teksten til talen]] fra Wikisource.</ref> Den [[2. september]] krænkede Roosevelt åbent neutralitetsloven med at godkende [[Destroyere for baser aftalen]], som gav Storbritannien 50 gamle amerikanske [[destroyer]]e til gengæld for militære baserettigheder på de britiske øer i [[Caribien]] og på [[Newfoundland]]. Dette var en forløber for [[Lend-Lease]] aftalen i marts 1941 som betød en massiv direkte militær og økonomisk hjælp til Storbritannien, [[Republikken Kina]] og senere [[Sovjetunionen]]. For rådgivning i udenrigspolitiske spørgsmål vendte Roosevelt sig mod [[Harry Hopkins]], som blev hans væsentligste rådgiver under krigen. De ledte efter nye måder at hjælpe Storbritannien, hvis finansielle ressourcer var udtømt i slutningen af 1940. Kongressen, hvor de isolationistiske holdninger var på tilbagetog, godkendte [[Lend-Lease]] loven i marts 1941, der tillod USA at give Storbritannien, [[Kina]] og senere [[Sovjetunionen]] militære forsyninger. Kongressen godkendte at bruge $50 mia. på militære forsyninger i perioden 1941–45. I skarp kontrast til lånene fra [[1. Verdenskrig]] skulle der ikke ske tilbagebetaling efter krigen. Roosevelt var gennem hele sit tilhænger af frihandel og modstander af imperialisme, og afslutningen på europæisk [[kolonialisme]] var et af hans mål.
{{Hovedartikel|Det amerikanske præsidentvalg i 1940}}
[[Fil:ElectoralCollege1940.svg|thumb|350px|Med et overbevisende flertal vandt Roosevelt (blå) sit tredje præsidentvalg.]]
 
Traditionen om at præsidenter kun sad i 2 valgperioder var en uskrevet regel (indtil den 22. forfatningstilføjelse efter hans præsidenttid) siden [[George Washington]] afslog at opstille til en tredje periode i [[1796]], og både [[Ulysses S. Grant]] og [[Theodore Roosevelt]] blev angrebet for at søge en tredje ikke-fortløbende embedsperiode. Roosevelt afskar systematisk prominente Demokrater som tragtede efter at blive nomineret, herunder to ministre, udenrigsminister [[Cordell Hull]] og [[James Farley]], Roosevelts kampagneleder i 1932 og 1936, postminister og formand for Demokraterne. Roosevelt flyttede konventet til Chicago, hvor han havde stærk støtte fra partiorganisationen (som styrede lydsystemet i salen). På konventet var modstanderne dårligt organiserede men Farley havde besat galleriet. Roosevelt sendte en besked om at han ikke ville stille op med mindre han blev opfordret til det og at de delegerede kunne stemme på hvem de ville. De delegerede var rystede. Så lød det over højttaleren: "Vi vil ha' Roosevelt ... hele Verden vil ha' Roosevelt!". De delegerede gik amok og han blev nomineret med 946 stemmer mod 147. Den nye vicepræsident kandidat var [[Henry A. Wallace]], den liberale intellektuelle, som var landbrugsminister.<ref>Burns 1:408–15, 422–30; Freidel (1990) 343–6</ref>
 
=== Politikker ===
[[Fil:Prince of Wales-5.jpg|thumb|left|Roosevelt og [[Winston Churchill]] mødtes ved Argentia, Newfoundland om bord på HMS ''Prince of Wales'' under deres hemmelige møde i 1941 for at udforme Atlanterhavserklæringen.]]
 
Roosevelts tredje embedsperiode var domineret af 2. Verdenskrig i [[Europa]] og [[Stillehavskrigen|Stillehavet]]. Roosevelt begyndte langsomt at genopruste i [[1938]], da han mødte kraftige isolationistiske holdninger fra senatorer som [[William Borah]] og [[Robert Taft]] som støttede genoprustning. I 1940 var genoprustningen kommet op i højt tempo med støtte fra begge partier i Kongressen. Det handlede dels om at udvide og genudstyre hær og flåde dels om at blive det "Demokratiernes Arsenal" som støttede Storbritannien, Frankrig, Kina og efter juni 1941 Sovjetunionen. Efterhånden som Roosevelt indtog en stejlere holdning overfor [[Aksemagterne]] angreb isolationister, heriblandt [[Charles Lindbergh]] og [[America First]] præsidenten for at være en uansvarlig krigsmager. Upåvirket af denne kritik og sikker på at hans udenrigspolitiske initiativer var rigtige fortsatte Roosevelt som dobbeltpolitik om at forberede landet på krig og på at støtte den Allierede. Den 29. december 1940 holdt han sine Demokratiernes Arsenal kaminpassiar, hvor han redegjorde for hvorfor man skulle involveres direkte overfor det amerikanske folk, og en uge senere holdt han sin berømte [[Fire friheder]] tale i januar 1941, hvor han yderligere argumenterede for et amerikansk storsvar af grundlæggende rettigheder verden over.
 
=== Internering af tyskere, japanere og italienere ===
{{Hovedartikel|Internering af tysk-amerikanere|Internering af japansk-amerikanere|Internering af italiensk-amerikanere}}
 
Der var et vist pres for at internere tysk-amerikanere og italiensk-amerikanere selv da De Forenede Stater stadig var neutralt.
 
=== Planer for efterkrigstidens verden ===
[[Fil:Yalta summit 1945 with Churchill, Roosevelt, Stalin.jpg|thumb|De "Tre Store" allierede ledere (venstre mod højre) ved Jalta i februar, 1945: Churchill, Roosevelt og Stalin.]]
I slutningen af 1943 var det tydeligt at de allierede ville ende med at besejre Nazityskland, og der blev stadig vigtigere at træffe overordnede politiske beslutninger om krigens retning og Europas fremtid efter krigen. Roosevelt mødtes med [[Churchill]] og den kinesiske leder [[Chiang Kai-shek]] på [[Cairo-konferencen]] i november 1943 og fortsatte derefter til [[Teheran]] for at forhandle med Churchill og Stalin. På [[Teheran-konferencen]] fortalte Roosevelt og Churchill om planen om at invadere Frankrig i 1944, og Roosevelt diskuterede også sine planer for om en international organisation efter krigen. For sin del insisterede Stalin på at flytte Polens grænser. Stalin støttede Roosevelts plan om de Forenede Nationer, og lovede at træde ind i krigen mod Japan senest 90 dage efter at Tyskland var slået.
 
I begyndelsen af 1945, da de allierede hære rykkede ind i Tyskland og Sovjetunionen havde fået kontrol over Polen, måtte de udestående spørgsmål behandles åbent. I februar rejste Roosevelt, trods sit stadig dårligere helbred, til Jalta på den sovjetiske Krim-halvø, for igen at mødes med Stalin og Churchill. Efter krigen kritiserede polsk-amerikanere Jalta-konferencen for at have legitimeret Sovjets kontrol over Østeuropa. Roosevelt havde imidlertid allerede mistet kontrollen over situationen, og lagde alle sine håb i en aftale med Stalin efter krigen. Et ønske om at fastholde et godt forhold til Stalin under krigen kan have været en faktor i Roosevelts tilbageholdenhed overfor at støtte Churchills forslag om at støtte polakkerne under [[Warszawa opstanden]] – mod Stalins ønske – og i at undertrykke en rapport fra [[George Earle]] som placerede ansvaret for [[Katynmassakren]] ved Sovjetunionen.<ref name="warsawdocs">{{cite web |last=Roosevelt|first=Franklin |url=http://www.warsawuprising.com/doc/Roosevelt_Churchill_Stalin.htm |title=Aug. 24, 1944 message from F. D. Roosevelt to Winston Churchill |work=Warsaw Uprising Documents, Roosevelt Papers, Map Room Papers, Box 6. |publisher=Project InPosterum |quote="Jeg anser det ikke fordelagtigt for det langsigtede generelle krigsperspektiv at jeg tilslutter mig Dem i det foreslåede budskab til U.J. [Uncle Joe]."|accessdate=2008-02-10}}</ref>
Roosevelt, der kun var 62 i [[1944]], havde fået et stadig dårligere helbred siden 1940. Presset fra hans lammelse og den fysiske anstrengelse, som var nødvendig for at kompensere for den i over 20 år havde kostet, og det samme havde mange års stress og et helt liv som kæderyger. På dette tidspunkt havde Roosevelt adskillige skavanker, herunder kronisk højt [[blodtryk]], [[lungeemfysem]], [[åreforkalkning]], [[angina pectoris]] og en hjertelidelse i slutstadiet. Dr. Emanuel Libman, der dengang var en assisterende patolog på Mount Sinai Hospitalet i New York City, reagerede på Roosevelts fremtræden i ugerevyer ved at sige: "Det er lige meget om Roosevelt bliver genvalgt eller ej, han dør af en hjerneblødning inden 6 måneder."<ref>[http://www.patient.co.uk/showdoc/40024946/ Patient.co.uk: Libman-Sacks Endocarditis] Hentet 2008-08-11</ref>
 
Partiets kerne var opmærksom på risikoen for at Roosevelt kunne dø i sin fjerde periode og insisterede på at [[Henry A. Wallace]], der blev anset for at være for sovjetvenlig, blev udskiftet som vicepræsident. Efter at have overvejet [[James F. Byrnes]] fra [[South Carolina]] og være blevet afvist af guvernøren fra [[Indiana]] [[Henry F. Schricker]] udskiftede Roosevelt Wallace med den ikke særlig kendte senator [[Harry S. Truman]]. Ved præsidentvalget i 1944 fik Roosevelt og Truman 53 % af stemmerne og vandt i 36 stater mod New Yorks guvernør [[Thomas E. Dewey]].
 
=== Sidste dage, død og begravelse ===
{{Col-2}}
 
Præsident Roosevelt udpegede 8 højesteretsdommere, flere end nogen anden præsident bortset fra [[George Washington]], som udpegede ti. Fra 1941 var otte ud af de ni dommere udpeget af Roosevelt. Harlan Fiske Stone blev ophøjet til ledende[[USA's højesteretsdommerhøjesteretspræsident|højesteretspræsident]] af Roosevelt.
 
* [[Hugo Black]] – 1937
* [[William O. Douglas]] – 1939
* [[Frank Murphy]] – 1940
* [[Harlan Fiske Stone]] (Chief Justicehøjesteretspræsident) – 1941
* [[James Francis Byrnes]] – 1941
* [[Robert H. Jackson]] – 1941
 
=== Rooseveltmuseet===
[[Fil:Recovered paper ballon and equipment which was reflected. This particular ballon was forced to the ground by a Naval... - NARA - 195576.tif|thumb|left|150px|En ballon, udstillet på Roosevelt museet]].
Roosevelt fik etableret et museum, ''Franklin D. Roosevelt Presidential Library and Museum'' [[Hyde Park (New York)|Hyde Park]] [[New York (delstat)|New York]]. Det blev bygget i 1939-1940 og skulle officielt være indviet den 30.juni 1941. På grund af udviklingen i 2. verdenskrig blev den officielle indvielse udsat 1944. Museet er det første af sin art i [[USA]]
 
* Shaw, Stephen K.; Pederson, William D.; and Williams, Frank J., eds. ''Franklin D. Roosevelt and the Transformation of the Supreme Court.'' Sharpe, 2004.
* Sitkoff, Harvard, ed. ''Fifty Years Later: The New Deal Evaluated'' (1985)
* {{cite book |last=Hakim |first=Joy |authorlink= |coauthors= |title=A History of Us: War, Peace and all that Jazz |publisher=Oxford University Press |year=1995 |location=New York |pages=100–104 |url= |doi= |id= |isbn=0-19-509514-6 }}
* {{cite book
|last=Hakim
|first=Joy
|authorlink=
|coauthors=
|title=A History of Us: War, Peace and all that Jazz
|publisher=Oxford University Press
|year=1995
|location=New York
|pages=100–104
|url=
|doi=
|id=
|isbn=0-19-509514-6 }}
{{Refend}}
 
Anonym bruger