Folkeeventyr: Forskelle mellem versioner

Folkeeventyr fungerede som [[underholdning]] og livstolkning; de blev fortalt ved markarbejde, på [[kro]]er og i andre [[almue]]-/[[middelklasse]]familier. Det var ikke alle og enhver, som fortalte eventyr; at fortælle eventyr var et [[håndværk]], en [[kunst]] og et levebrød.

 

Eventyrene handler ofte om individualisering; om et forløb, hvor individet finder sin plads. Det handler om eksistentielle spring, om farefulde faser i livet, der [[symbol]]sk iklædes eventyrets form. Individuationsprocessen gennemløbes i [[symbol]]sk form gennem en række prøver, der skal godtgøre, at helten har de resourcer, som forhindringerne kræver. Personerne er typer; de er ikke individualiserede, men udfylder en funktion i fortællingen. Det forløb de gennemgår, er ikke underlagt en moderne [[udviklingspsykologi]], men er snarere udtryk for en symbolsk tolkning af forskellige overgange i livet. Forvandlingen fra barn til voksen, fra uskyld til kønsmodning er hyppige [[tema]]er for trylleeventyr. De kan fremstå som en overnaturlig udgave af [[dannelsesroman]]en.