Middelalderens klædehistorie i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Segl (link ændret til Segl (mærke)) med DisamAssist. |
|||
Linje 257:
I 1200-tallet var østersøhandlen domineret af [[Hansestæderne]] som hoveddistributører af klæde fra vest til øst. Tyske handelsmænd havde [[Rang (samfundsgruppe)|stand]] som 1. borgere i vigtige handelsbyer som Lübeck, [[Rostock]], [[Danzig]], [[Riga]] og [[Talinn|Reval]] (Talinn) og kontrollerede med tiden hele markedet fra [[Novgorod]] til Brügge.<ref>Jahnke (2009) s. 74-89.</ref> Klædehandlen havde centrum i Brügge, hvor handelsmænd fra nær og fjern samledes i klædehallen for at købe og sælge, men kun Brügges 1. borgere havde ret til at slutte aftaler mellem producenter og købere.
Den vigtigste forskel på klædet var længden og bredden. Når købmanden havde valgt, hvilket klæde han ville købe, blev det målt, foldet og plomberet med et bly[[Segl (mærke)|segl]] som garanti for kvalitet og standard og derefter pakket i æsker, der blev dækket med billig [[canvas]] for at beskytte mod vejret og den lange transport.
Købmændene måtte kende forbrugernes ønsker, deres finansielle kunnen og de skiftende moder i det område de solgte til. Derfor købte de lidt af hvert og var muligvis også en del af et klæde[[laug]] (sammenslutning, som kunne hjælpe dem. Klædehandlen kunne være meget profitabel, hvor risikoen var lille. Der var dog altid risiko for at blive udplyndret af [[sørøver]]e. Den største import var ikke luksusklæde, men klæde af middel kvalitet og pris. Det var ikke kun konger, fyrster og borgmestre, der købte importeret klæde, men også rige landmænd. Noget klæde kan endda være frmstillet specielt til de nordiske markeder. Væverne i [[Maastricht]] fremstillede klæde, der blev kaldt “skåneklædet”, da det blev lavet til det skånske marked.
| |||