Retskrivning: Forskelle mellem versioner

Fra 1530'erne fungerede værker fra [[Christiern Pedersen]]s [[trykkeri]] som uofficiel dansk retskrivningsnorm.<ref>Henrik Galberg Jacobsen: retskrivning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150888</ref> [[Bogtrykker]]ne fik stor påvirkning på udviklingen af skriftsproget, da de havde interesse af at økonomisere med antal [[bogstav]]er i ordene, mens folk i håndskrift gik over gevind i brug af unødvendige, ekstra bogstaver, såsom i ''ath, szilld'' (= [[sild]]), ''effuige'' (= evige). "Til" ses stavet både som ''thil'' og som ''tijll''. En dobbel [[konsonant]] skulle vise, at den forudgående [[Vokal (sprog)|vokal]] var lang, som i ''lesse'' (= læse),<ref>Jostein Fet: ''Stemmer frå ei fjern tid'' (s. 18)</ref> ''Mennighed, Skollemester, sallig, gall, [[København|Kiøbenhaffn]], Naffn, bleff, haffde, giffun, [[Lørdag|Løffverdag]]''. Men også ordets første konsonant blev ofte fordoblet, som i ''ffange, ffraa, ffordhi, sziin'' (= sin) og ''szaa''. Hvis man sammenligner en trykt og en håndskrevet udgave af Ægteskabsordinansen , ser man at der i trykt sprog står "derfor" og "efterdi", som håndskrevet bliver til ''therfore'' og ''eptherthij''. "Tvivl" var i den trykte udgave ''tuil'', men i håndskriftet ''thuiffuil''.<ref>Jostein Fet: ''Stemmer frå ei fjern tid'' (s. 48-50)</ref>