BOPA: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Complainer, fjerner ændringer fra 87.59.99.122 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Indsat lidt mere præcision og kildehenvisninger omkring BOPAs start. |
||
Linje 7:
BOPA udførte også angreb på tyske militære anlæg. BOPA lavede også sekundære aktioner, såsom [[våben]]- og [[sprængstof]][[røveri]]er, befrielse af kammerater, der var blevet [[arrest]]eret, depotarbejde osv. BOPAs sabotageliste omfatter cirka 400 aktioner, næsten alle i [[København]], og en uofficiel liste siger, at BOPA havde ansvaret for likvideringer af cirka 20 [[stikker]]e.
Efter [[9. april]] [[1940]] opstod der mange grupper, der ville bekæmpe tyskerne. Nogle havde medlemmer, der havde kæmpet i [[Den spanske Borgerkrig]] og med baggrund i [[DKP|det kommunistiske parti]], som begyndte den aktive modstand efter Tysklands overfald på [[Sovjetunionen]] i juni [[1941]].
De første aktioner foregik med meget enkle midler. Den omfattede bl.a. den første alvorlige sabotage mod de tyske transporter gennem Danmark, afsporingen af et tysk ammunitionstog ved Espergærde 6. november 1942. I situationen med meget begrænset udstyr påbegyndte Eigil Larsen udarbejdelsen af en lærebog i fremstilling af brand- og sprængbomber med tidsindstilling. Bogen populært kaldt kogebogen indeholdt desuden afsnit med vejledning i illegal teknik. Den blev senere opdateret og yderligere udbredt.<ref>http://www.horserød-stutthofforeningen.dk/?page_id=257</ref>
Denne konstruktion viste sig at være uhyre effektiv, og da BOPA ved hjælp af tyveri i efteråret 1943 havde skaffet sig store mængder sprængstof, blev det muligt at sabotere en del af Københavns store maskinfabrikker som fx: [[Wistoft]] (50 kg), Riffelsyndikatet (70 kg), B&W (120 kg), Burmeister & Wain (80 kg), Always Sydhavnen (70 kg), Nordwerk (80 kg), Globus (120 kg) og Riffelsyndikatet (400 kg). Så kom [[Folkestrejken (1944)|folkestrejken]], og BOPA ændrede taktik og gik nu mere efter de mindre fabrikker inden for radiovirksomhed.▼
Ved en aktion i december 1942 blev ca. 25 kg Aerolit taget fra [[Faxe Kalkbrud]]. Dansk politi fik imidlertid anholdt 4 af sabotørerne så ca. halvdelen gik tabt på cykelturen til København. Men vejen til lidt mere effektiv sprængstofsabotage var lagt.<ref>BOPA Sabotage (s.12-13) af Børge Brandt og Kaj Christiansen. Sirius 1968</ref>
I april [[1943]] stiftedes BOPA som en sammenslutning af [[illegal (udtryk)|illegale]] grupper af både [[borgerlig]] og [[kommunist]]isk observans.
▲
Selvom 1944 var et år med flere ovenfra beordrede sabotagestop, var det også det år, BOPA blev det som organisationen blev kendt for: de store velorganiserede sabotager, der forrettede skader i millionklassen. Globus den 6. juni 1944 var et regulært partisanangreb ved højlys dag med masser af deltagere og skader for næsten en million. Den 22. juni blev Riffelsyndikatet ødelagt for næsten 10 millioner – den største skade under krigen ved sabotage. I en undersøgelse over kendte sabotager og skader når man frem til, at en tredjedel af alle sabotager foregik i København, men denne tredjedel tegner sig for 70 % af alle skader. Af de registrerede sabotager foregik 843 i København med en samlet skadeserstatning på 80.532.000 kr. Heraf tegner BOPA sig for 32,6 % af sabotagerne og 60,4 % af skaderne.{{kilde mangler|dato=Uge 13, 2012}}
| |||