Wikipedia

Positiv psykologi: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Små sproglige justeringer.
m Små sproglige justeringer.
Linje 2:
{{wikificering|dato=april 2017}}
{{eftersyn|dato=april 2017}}
'''Positiv psykologi''' er et paraplybegreb, som dækker et stort forskningsområde inden for [[psykologi]], der fokuserer på studiet af [[menneske]]ts psykiske sundhed og udvikling baseret på empiriske undersøgelser. Forskningsområdet, omhandlersom primært omhandler trivsel (engelsk:eng. ''well-being'') og kan inddeles i: 1) Positive tilstande (kaldet positive emotioner). 2) Positive træk (kaldet engagement). 3) Positive relationer. 4) Positive fællesskaber (kaldet mening). 5) Studiet af optimal menneskelig funktion.
 
De fleste forskere inden for feltet forsøger at arbejde deskriptivt snarere end præskriptivt. Med det menes,Dvs. at de ikke prædiker, at du skal tænke positive tanker. Derimod er det forskernes intention at undersøge, hvordan livet gøres mere meningsfuldt og rigere ved at komplementere den almindelige psykologis fokus på behandling af psykisk sygdom.▼
1) Positive tilstande (kaldet positive emotioner).
Den amerikanske psykolog [[Martin Seligman]] anses som stifter af den positive psykologi. Da han i 1998 blev valgt som formand for det amerikanske psykologiske selskab (APA), proklamerede han i sin åbningstale, at fokuseringen på det syge sind havde betydet, at der blev viet alt for lidt opmærksomhed på det sunde, og studiet af, hvad der gør livet værd at leve.▼
 
2) Positive træk (kaldet engagement).
 
3) Positive relationer.
 
4) Positive fællesskaber (kaldet mening).
 
5) Hertil kommer studiet af optimal menneskelig funktion.
 
▲De fleste forskere inden for feltet forsøger at arbejde deskriptivt snarere end præskriptivt. Med det menes, at de ikke prædiker, at du skal tænke positive tanker. Derimod er det forskernes intention at undersøge, hvordan livet gøres mere meningsfuldt og rigere ved at komplementere den almindelige psykologis fokus på behandling af psykisk sygdom.
▲Den amerikanske psykolog [[Martin Seligman]] anses som stifter af den positive psykologi. Da han i 1998 blev valgt som formand for det amerikanske psykologiske selskab (APA), proklamerede han i sin åbningstale, at fokuseringen på det syge sind havde betydet, at der blev viet alt for lidt opmærksomhed på det sunde og studiet af, hvad der gør livet værd at leve.
 
Positiv psykologi dækker i dag over en række forskningsområder, der har eksisteret længe, men som i mange år har fået tilført ganske få forskningsmidler. Forskerne efterprøver både nye og gamle teorier og metoder. For udenforstående kan noget af arbejdet derfor godt fremstå som gammel vin på nye flasker. Det nye er især de empiriske undersøgelser og til dels nogle af teorierne og metoderne.
 
Når forskningen anvendes i praksis, kaldes det anvendt positiv psykologi. Der har været en stigende udbredelse og påvirkning af praksis i forskellige brancher. Da det er et forholdsvist nyt forskningsområde, mangler der stadig gentagelser af en lang række metoder. Praktikere er således henvist til at afprøve forskellige metoder og tillempe dem til deres målgrupper. Kritik af arbejdet rettes ofte imod forskningen i positiv psykologi (dvs. forskningen), men går som regel snarere på praktikeres anvendelse af teorierne og metoderne, altså(dvs. anvendt positiv psykologi).
 
Feltet omtales ofte fejlagtigt som en psykologisk retning, hvilket det ikke er fejlagtigt, da adskillige, meget forskellige, teorier anvendesfinder anvendelse inden for feltet – herunderf.eks. både [[kognitiv psykologi]], [[humanistisk psykologi]], løsningsfokuseretden løsningsfokuserede tilgang og, [[socialkonstruktionisme]], osv.
 
== Flow ==
Den positive psykologi stræber efter at skabe et sprog, der omfatter og beskriver det positive. Man bruger begreberBegreber som "subjektivt velvære" (''subjective well being'')., Ogligesom der sondressondringen mellem det behagelige liv, det gode liv og det meningsfulde liv etc., Særligtsærligt beskrivelser af [[Flow (psykologi)|flow]]-begrebet (Csiksentmihalyi, 2005) har vundet udbredelse omsom tilstande, hvor man er engageret og udfordret på en måde, så oplevelsen af tid og sted ophæves. Flow er således en behagelig fordybelsestilstand, hvor mennesket er opslugt af en aktivitet, og alt andet uvedkommende forsvinder for at erstattes af dyb koncentration.
 
Positiv psykologi forveksles ofte med [[positiv tænkning]], der er en populærvidenskabelig retning inden forindenfor NLP, New Age, selvledelse og selvudvikling-udvikling.{{autoritetsdata}}▼
 
Flow er en behagelig fordybelsestilstand, hvor mennesket er opslugt af en aktivitet. Tidsfornemmelsen og alt andet uvedkommende forsvinder for at erstattes af dyb koncentration.
▲Positiv psykologi forveksles ofte med [[positiv tænkning]], der er en populærvidenskabelig retning inden for NLP, New Age, selvledelse og selvudvikling.{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Psykologi]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Positiv_psykologi"