Positiv psykologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Har rettet til stort begyndelsesbogstav i oplistninger - som er korrekt.
m Har rettet til korrekt grammatisk komma samt skrevet forkortelse helt ud.
Linje 2:
{{wikificering|dato=april 2017}}
{{eftersyn|dato=april 2017}}
'''Positiv psykologi''' er et paraplybegreb, som dækker et stort forskningsområde inden for [[psykologi]], der fokuserer på studiet af [[menneske]]ts psykiske sundhed og udvikling baseret på empiriske undersøgelser. Forskningsområdet, som primært omhandler trivsel (eng. well-being) kan inddeles i 1) Positivepositive tilstande (kaldet positive emotioner), 2) Positivepositive træk (kaldet engagement), 3) Positivepositive relationer, og 4) Positivepositive fællesskaber (kaldet mening). ogHertil 5)kommer Studietstudiet af 5) optimal menneskelig funktion.
 
De fleste forskere inden for feltet forsøger at arbejde deskriptivt snarere end præskriptivt. Dvs.Med det menes, at de ikke prædiker, at du skal tænke positive tanker. Derimod er det forskernes intention at undersøge, hvordan livet gøres mere meningsfuldt og rigere ved at komplementere den almindelige psykologis fokus på behandling af psykisk sygdom.
Den amerikanske psykolog [[Martin Seligman]] anses som stifter af den positive psykologi. Da han i 1998 blev valgt som formand for det amerikanske psykologiske selskab (APA), proklamerede han i sin åbningstale, at fokuseringen på det syge sind havde betydet, at der blev viet alt for lidt opmærksomhed på det sunde, og studiet af, hvad der gør livet værd at leve.
 
Positiv psykologi dækker i dag over en række forskningsområder, der har eksisteret længe, men som i mange år har fået tilført ganske få forskningsmidler. Forskerne efterprøver både nye og gamle teorier og metoder. For udenforstående kan noget af arbejdet derfor godt fremstå som gammel vin på nye flasker. Det nye er især de empiriske undersøgelser og til dels nogle af teorierne og metoderne.