Robert Watt: Forskelle mellem versioner

Watt tilbragte sine første seks leveår på Holmstrupgård, som hans far, [[proprietær]] William Watt, ejede frem til sin død i 1843, hvorefter familien flyttede til Aarhus. Han tog [[realeksamen]] fra [[Aarhus videnskabelige Realskole]] og gik efterfølgende i handelslære. I 1857 rejste han til [[Australien]], hvor han bl.a. ernærede sig som [[diligence]]kusk.

I 1860 vendte Watt hjem til Danmark og bosatte sig i København, hvor han skrev en række farverige skildringer af sine oplevelser i Australien til [[Illustreret Tidende]] og, samt udgav rejsebogen "Fra Australien" (1862) og "I Verandaen" (1865) under [[pseudonym]]et Bob. I de næstefølgende ti år oversatte han dels en række populære romaner og noveller af [[William Makepeace Thackeray]], [[Edgar Allan Poe]], [[Bret Harte]] og [[Mark Twain]] fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]], dels påbegyndte han en karriere som omrejsende reporter ("flyvende korrespondent") for [[Dagbladet (1851)|Dagbladet]] med base i [[Paris]], hvorfra han skrev rejsebreve og [[føljeton]]er. Hans artikler blev samlet i rejsebøger, der solgte i store oplag. I 1866 startede han [[ugeblad]]et [[Dagens Nyheder|Figaro]], der i 1868 tog navneforandring til [[Dagens Nyheder]], og redigerede bladet frem til han i 1871 drog på en længere [[reportage]]rejse til [[USA]], hvor han bl.a. overværede [[Chicago]]s brand og samlede stof til bøgerne Hinsides Atlanterhavet I-III (1872-74).

I 1867 ledsagede Watt vennen [[H.C. Andersen]] på dennes anden rejse til Paris.

Watt færdedes hjemmevant i teaterkredse både i Danmark og udlandet, han skrev revytekster til Nytårsrevyen (1872) og Rundt på Jorden (1874) og var ven med [[Folketeatret]]s grundlægger [[Hans Wilhelm Lange]]. I 1875 udgav han en bearbejdelse af en række små [[sketch]]er og scener i bogen "Fra Scenen". Året efter blev Watt medejer af og direktør for Folketeatret, hvor han hyrede [[Frederik Høedt]] som instruktør og fik succes med at opføre en række populære forestillinger, heriblandt [[farce]]rne "Pariserliv" og "Niniche", samt operetten "[[Flagermusen]]"; men også opførte mere seriøse værker som [[Bjørnstjerne Bjørnson]]s "Leonarda". [[Dagmarteatret]]s åbning i 1883 førte til øget konkurrence, hvilket fik Watt til i 1884 at trække som direktør og sælge sin andel af teateret for 80.000 kr.

I 1886 blev han udnævnt til direktør for [[Tivoli]], en stilling han beholdt frem til sin død. Han var desuden leder af [[Casino (teater)|Casino]]-teatret i sæsonen 1890-91.

Robert Watt var søn af William Watt (1805-1843), hvis far [[hør]]fabrikant Alexander Watt var indvandret fra [[Skotland]], og dennes hustru Caroline Müller (1803-49). Han blev 8. juni 1881 gift med skuespilleren Augusta Dorothea Ingeborg Olsen (1856-1927);, deres datter Leonie Watt Boolsen blev mor til skuespilleren [[Bjørn Watt Boolsen]].