Nices historie: Forskelle mellem versioner

Efter at Nice på [[Wienerkongressen]] i [[1815]] atter var kommet tilbage til (Piemonte-Sardinien), indtraf der to vigtige begivenheder, som på sin vis trak i hver sin retning. I den [[Freden i Paris (1815)|anden parisertraktat]], underskrevet i 1815, blev det besluttet at nedlægge [[republikken Genova]] og lægge området ind under Piemonte-Sardinien. Dette fik den betydning for Nice, at byen mistede sit privilegium som Piemonte-Sardiniens eneste havneby, og den gik dermed glip af store indtægter fra handel. Beslutningen fik i første omgang voldsom betydning for byens økonomi, der nærmest gik i stå i de følgende år, men på længere sigt var det måske grundlaget for byens betydning i dag. På dette tidspunkt begyndte nemlig dele af det engelske aristokrati at bruge området som vinteropholdssted samtidig med, at Rusland havde lejet den nærliggende Villefranche Bugt som [[Flådestation|flådebase]] til deres [[eskadre|Middelhavseskadre]]. Derved kom pengestærke udlændinge til at sætte præg på byen. Og der opstod en del serviceerhverv for disse [[turist]]er, der også påbegyndte byggeri af flere store huse og palæer. Den anden store begivenhed, der indtraf, var da kong [[Karl- Albert af Sardinien]] den [[26. maj]] [[1832]] fremlagde en plan ("Consiglio d'Ornato") for byens udvikling uden for de gamle bymure. Planen fik dog ikke den betydning, som den lagde op til, idet kun få dele af den blev gennemført, såsom [[Place Massena]], [[Place Garibaldi]], [[Pont Neuf]] og udvidelsen af havnen med Lympia bassinet.