Unionsopløsningen: Forskelle mellem versioner

'''Unionsopløsningen''' betegner den periode, hvor opløsningen af [[Den svensk-norske union]] fandt sted, som oftest afgrænset til november 1904 til 26. oktober 1905. Unionen blev først opløst ensidigt af [[Norge]] den [[7. juni]] [[1905]] og derefter formelt af begge parter den [[26. oktober]] samme år. Unionsopløsningen kom i stand efter flere år med uenigheder mellem Norge og [[Sverige]] om flere forhold. Norske politikere ønskede unionsbrud, mens flere svenske mente, at Norge havde for mange friheder inden unionen. Unionsopløsningen kom i stand i en proces, hvor øget [[nationalisme]] og økonomiske uligheder fremkaldte udbredt unionsskepsis fra norsk side. Flere svenskere så også med bekymring på smitteeffekten fra det radikale Norges indførelse af almen [[valgret]], [[parlamentarisme]] og [[Konstitutionelt monarki|begrænset kongemagt]] kunne have på Sverige.

 

Det hele blev løst ved forhandlinger mellem de to lande i [[Karlstad]] i september 1905, den såkaldte [[Karlstad-konventionen|Karlstad-konvention]]. Der blev fordeling og regulering af vandveje, forsvar, [[rensdyr]]-græsning, transit handel og [[voldgift]]straktater aftalt, og den 23. september blev de to parter enige, efter at det var en hvis krigsfrygt på begge sider af grænsen. Én måned og tre dage senere blev unionen formelt opløst, da kong [[Oscar 2.]] 26. oktober underskrev dokumenterne som anerkendte Norge som uafhængig stat, og samme dag [[abdicere]]de som norsk konge.

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Norges historie]]

[[Kategori:Forhenværende statsunioner]]