Patronym: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettede egen stavefejl fra tidligere.
Rettet de færøske efternavne til korrekt færøsk.
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
Linje 10:
{{See also|Navnelov#Dansk navnelovgivning}}
 
Patronymer blev traditionelt brugt i Danmark. Oprindeligt var endelserne "-søn" for mænd og "-datter" (eller i nogle tilfælde "-dotter") for kvinder, nogle gange med "-s-" som [[bindebogstav]]. Ofte sås navne med endelsen "-datter" skrevet i to ord, f.eks. "Maren Hans Datter".{{kilde mangler|dato=november 2019}} Mellem 1750 og 1800 blev "-søn" gradvist afløst af "-sen". Omkring 1800 begyndte man i byerne også at bruge endelsen "-sen" til piger, og denne skik bredte sig efterhånden. Hvis for eksempel en mand ved navn Jens Hansen (eller HanssønHansson) havde en søn ved navn Erik, ville sønnens efternavn være Jensen eller JenssønJensson. Hvis Erik senere fik en søn ved navn Thomas, ville ''hans'' efternavn være Eriksen eller ErikssønEriksson. Hvis Erik også fik en datter ved navn Lene, ville hendes efternavn være Eriksdatter eller EriksdotterEriksdóttir.
 
I 1771 indførte [[Johann Friedrich Struensee]] en lov om fast [[slægtsnavn]] i [[hertugdømmerne]]. Han planlagde formodentlig en lignende lov for [[Kongeriget Danmark|kongeriget]], men blev henrettet før dette kunne ske. ''[[Navnelov#Fast slægtsnavn 1771/1828|Dåbsforordningen af 1828]]'' indførte faste slægtsnavne i Danmark, hvorefter brugen af patronymer gradvist ophørte, men det tog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i [[Nordvestjylland]] omkring 1882, i [[Nordby (Samsø)|Nordby på Samsø]] i 1888 og i [[Albæk Sogn (Frederikshavn Kommune)|Albæk Sogn]] i det østlige [[Vendsyssel]] i 1894.{{kilde mangler|dato=november 2019}} Loven af 1828 bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt slægtsnavn. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være "-sen" både for mænd og kvinder. Dette er oprindelsen til de mange danske [[-sen|sen-navne]] som Jensen og Hansen.<ref>[http://www.lenekottal.dk/artikler/artikler.php?aid=26&lang=da Danske traditioner for navngivning]</ref>
 
Den nuværende danske [[navnelov]], der trådte i kraft den 1. april 2006, åbnede igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen "-søn" eller "-datter"<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31494 Navneloven - retsinformation.dk]</ref>. For eksempel Runessøn eller RunesønRúnason, ligeledes med -datter.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/aeldgammel-navneskik-genoplivet-nielsdatter-og-larssoen-hitter Ældgammel navneskik genoplivet: Nielsdatter og Larssøn hitter] fra [[dr.dk]]</ref>
 
== Se også ==