Antisemitisme: Forskelle mellem versioner

Den religiøst baserede antisemitisme har eksisteret siden [[hellenisme]]n, hvor jøderne opponerede mod den [[hellenistisk religion|hellenistiske religion]]. Den er dog især et kristent fænomen, der har eksisteret i det meste af kristendommens historie. Antisemitisme har således i nogle perioder været en officiel del af den kristne kirkes holdninger.<ref name=DIIS>[https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-antisemitisme Hvad er antisemitisme? Fra folkedrab.dk, hjemmeside fra Dansk Institut for Internationale Studier. Dateret januar 2010.]</ref> Den religiøse antisemitisme har ofte hentet sine argumenter fra [[Det Ny Testamente]], hvor jøder flere steder fremstilles som hævntørstige, nærige og onde. Ikke mindst er ideen om, at jøderne var ansvarlige for Jesu død gennem historien blevet fremhævet. I Middelalderen var det en udbredt myte, at jøder dræbte kristne børn for at bruge deres blod i jødiske ritualer.<ref name=DIIS/> Også [[Martin Luther]], der skrev tre voldsomme antijødiske kampskrifter (''Brief wider die Sabbather an einen guten Freund'' (1538), ''Von den jüden und iren lügen'' (1543) og ''Vom Schem Hamphoras und vom Geschlechte Christi'' (1544), er blevet citeret ofte af senere antisemitter.

I slutningen af 1800-tallet voksede en [[pseudovidenskab]]elig [[racelære]] og raceideologi frem, som i en del udgaver var antisemitisk, og som under [[nazisme]]n fik skæbnesvangre konsekvenser for de europæiske jøder. Ifølge denne tænkning tilhørte jøder en særlig [[race]], der var underlegen i forhold til andre racer. Ud fra denne [[genetisk]]e tankegang spillede det ingen rolle, om jøder konverterede til en anden religion eller frasagde sig deres kultur, da racemæssige karaktertræk blev anset som umulige at ændre. Efter [[anden verdenskrig]] er denne tankegang miskrediteret, og nutidens antisemitisme handler i stedet om jøders kultur, religion og identitet.<ref name=DIIS/>

Selvom begrebet antisemitisme først blev taget i brug i anden halvdel af det [[19. århundrede]], er fænomenet langt ældre. [[Jødeforfølgelser]] har fundet sted siden [[antikken]]. [[Seleukiderne|Seleukiden]] [[Antiochos 4. af Seleukideriget|Antiochos 4. Epifanes]]' forbud mod at udøve jødisk religion i 168 fvtfvtb., der efterfølgende førte til det [[makkabæiske oprør]], nævnes som den første større konflikt med antisemitiske undertoner.<ref name=dsd/> I middelalderen blev jøder udvist af en række europæiske lande, mens de andre steder blev tvunget til at leve afsondret i særlige [[ghetto]]er. Ved starten af [[1. korstog]] var der store [[massakre]]r på jøderne i det tyske [[Rheinland|Rhinland]], hvor de jødiske samfund i byerne [[Speyer]], [[Worms]] og [[Mainz]] blev ødelagt. [[Påske]]n [[1475]] forsvandt den to og et halvt år gamle Simon fra Trent i Norditalien. Det forlød snart, at drengen var bortført og myrdet af jøder. Myndighederne gik til arrest af jøder; de blev udsat for [[tortur]], og flere mandlige jøder henrettet. Simon af Trent skal være helgenkåret af [[pave Gregor 13.]] <ref>http://www.jewishencyclopedia.com/articles/13752-simon-simedl-simoncino-of-trent</ref>

Andre kendte, voldsomme udslag fandt sted under den [[spanske inkvisition]], [[Bogdan Khmelnytskij]]s opstand mod Polen i [[1648]], hvor titusinder af jøder blev dræbt, og i en række [[pogrom]]er i Rusland og andre østeuropæiske lande fra slutningen af 1800-tallet. [[Dreyfus-affæren]] i Frankrig omkring 1900 var et andet berømt, omend mindre voldsomt eksempel på en udbredt antisemitisme. De tyske nazisters [[holocaust]] 1933-45 kostede omkring seks millioner europæiske jøder livet. [[1. juli]] [[1946]] forsvandt en otteårig dreng fra [[Kielce]]. Da han kom til rette to dage senere, fortalte han, at han var blevet holdt fanget avaf jøder. I de følgende dage spredte der sig rygter om, at jøder bortførte og myrdede kristne børn; og 42 jøder, der havde overlevet det nylige holocaust, blev myrdet, og omkring 80 skadet. <ref>https://humanist.no/2017/12/ritualmordanklagen-antisemittisk-langtidslegende/</ref>

Fra dansk middelalder kendes et brev dateret [[apostelen Jakob]]s dag (dvs. [[25. juli]]) [[1400]], hvor jomfru Ellen Broksdatter skænkede sit gods i Nyrup på [[Røsnæs]] til [[Jomfru Maria|Vor Frues]] [[alter]] i [[Vor Frue Kirke (Kalundborg)|Kalundborg kirke]]. Til gengæld skulle kirken dagligt afholde messe foran alteret, og årligt en særlig sjælemesse for Ellen Broksdatter. Under gavebrevet hænger [[Segl (mærke)|segl]] tilhørende både jomfru Ellen selv, Roskildebispen [[Peder Jensen Lodehat|Peder Lodehat]], ærkedegnen, [[Sorø Kloster|Sorø-abbeden]] og [[Kalundborg]]s [[borgmester]], Peder Brand. Men giveren kan ikke have følt sig overbevist af [[autoritet]]ernes forsikringer alene, for i gavebrevet trues med [[forbandelse]]r, hvis nogen skulle finde på at misligholde aftalen: "''Over ham skal alle den hellige skrifts forbandelser komme, og de hellige fædres forbandelser.''" Videre skulle vedkommende frasige sig troen ved at håne [[Bibelen]] og fornægte Jesus og jomfru Maria; desuden vanhellige [[sakrament]]erne [[dåb]] og [[ægteskab]] ved at [[Voldtægt|voldtage]] nogen eller lade sig voldtage, samt flå og ofre et dyr over døbefonten; og ved at gifte sig og have [[samleje]] med en jøde eller jødinde på [[alter]]et. <ref>Peter Pentz: "Hellig forbandelse", ''[[Skalk]]'' 1/2019</ref>

I nyere tid begyndte jøder at bosætte sig i Danmark sidst i 1600-tallet, og der har lejlighedsvis siden da været eksempler på antisemitiske holdninger og handlinger i Danmark. Det gælder således den litterære jødefejde ([[Jødefejden 1813]]) og de antisemitiske optøjer i København og provinsen 1819-20 ([[Jødefejden 1819-1820]]). Også i [[mellemkrigstiden]] 1918-39 var der antisemitiske strømninger i det danske samfund som en efterklang af begivenhederne udenforuden for landets grænser. I 1917 stiftede en gruppe kunstnere og akademikere således den antisemitiske forening ''Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning'', senere omdøbt til [[Dansker-Ligaen]]. Foreningen fik stor betydning for de danske nazister. I 1930'erne var især den danske avis ''[[Jyllands-Posten]]'' præget af antisemitiske holdninger. Avisens faste skribent [[H.J. Hansen (zoolog)|Hans Jacob Hansen]] med tilnavnet "Flue-Professoren" skrev således om ''Jødeproblemet'' og foreslog bl.a. i sine artikler, at de [[danske jøder]] skulle udelukkes fra bestemte stillinger i samfundet for at gøre det jødefrit.<ref>[https://www.information.dk/kultur/2008/10/overraskende-aggresssiv-antisemitisme ’Overraskende aggresssiv antisemitisme’. Artikel af Ulrik Dahlin på information.dk 8. oktober 2008.]</ref>