Skolastik: Forskelle mellem versioner

Ordet "skolastik" kommer fraaf det græske sammensatte ord ''skolastikos'' (Σχολαστικός) = tilhørende skolerne. Med "skolerne" menes de [[universitet]]er, der opstod i den kreative intellektuelle brydningsflade mellem de [[latin]]ske og [[Arabiske Halvø|arabiske]] verdener omkring [[1100-tallet]]. Tænkningen var baseret på [[deduktion]] fra bestemte premisserpræmisser (fx [[Aristoteles]]' [[metafysik]] og [[Bibelen]]) mere end på erfaring. Diskussionsformen var karakteristisk: Man startede med en fremsat [[tese]] eller et spørgsmål; argumenterede for og imod efter strengt opstillede regler, ofte med [[citat]]er fra Bibelen og andre [[autoritet]]er; fremsatte så i hoveddelen slutningen, og besvarede til sidst modargumenterne.<ref>https://snl.no/skolastikk</ref> Studiet bestod af nærlæsning af grundbøger og [[disputation]], dvs. diskussion efter en fastlagt [[procedure]]. De få grundtekster skyldtes, at bøger - [[håndskrift]]er, sidst i 1400-tallet suppleret af trykte bøger - var meget kostbare.<ref>Sten Ebbesen: skolastik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160217</ref>

Skolastikken søgte at sammenfatte kirkens [[dogme]]r med [[tradition]]en fra [[kirkefædre]]ne og Aristoteles' filosofi til et sammenhængende system, ofte med spidsfindige [[argument]]er. <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skolastik</ref> Man søgte at forene de politiske, sociale, økonomiske og filosofiske anskuelser fremherskende fra [[middelalderen]]s begyndelse frem til gennembruddet for skattestaten i 1600-tallet. De skolastiske anskuelser gennemgik en betydelig udvikling i perioden, hvorunder de gradvist frigjorde sig fra deres oprindelige udgangspunkter: Bibelen og de klassiske græske [[filosof]]fer, først og fremmest Aristoteles. Skolastikken formulerede blandt andet en statslære, en [[etik]] og økonomiske betragtninger. Man prøvede [[teologi]]sk og filosofisk at systematisere troslæren ved hjælp af Aristoteles' [[logik]]. [[Thomas Aquinas]] var den mest betydningsfulde bidragsyder med sit ønske om at bygge bro mellem tro og [[fornuft]]. [[Gud]] skulle forstås gennem verden, modsat "verden gennem Gud", som [[Augustin]] kunne have sagt. Sociale forskelle blev forklaret som "Vorherres mening".

I løbet af 1400-tallet tabte skolastikken gradvis sin magt over sindene. En retning, som fori ramme alvor drøftede spørgsmålet, omhvorvidt en [[mus]], der åd noget af en [[hostie]], indtog Kristi legeme,<ref>[[Lorenz Bergmann]]: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 208), forlaget Haase, København 1973</ref>, og så nogen værdi i at diskutere spørgsmålet, eller om afklippet hår og negle også får del i [[opstandelsen]],<ref>Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 267)</ref> kunne ikke i længden vinde tilhængere.