Jacob Berzelius: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Medicin (link ændret til Lægevidenskab) med DisamAssist.
Tilretning af sproget.
Linje 32:
'''Jöns Jacob Berzelius''' (født [[29. august]] [[1779]] i [[Väversunda]], [[Östergötland]], død [[7. august]] [[1848]] i [[Stockholm]]) var en [[sverige|svensk]] [[kemiker]].
 
Skønt tidlig grebet af kærlighed til kemien, måtte Berzelius, tvunget af de daværende forhold ved [[universitetet i Uppsala]], hvor han [[studerede]], uddanne sig som [[læge]], og først da han [[1807]] [[udnævnelse|udnævntes]] til [[professor]] i [[Lægevidenskab|medicin]] og [[farmaci]] ved den [[medico-kirurgiske læreanstalt i Stockholm]], hvor han havde virket som [[adjunkt]] siden [[1802]] samtidigt med at praktisere som læge, kunde han hellige sig de kemiske eksperimentelle arbejder, der blev af så gennemgribende betydning for kemien.
hvor han [[studerede]], uddanne sig som [[læge]], og først da han [[1807]] [[udnævnelse|udnævntes]] til [[professor]] i [[Lægevidenskab|medicin]] og [[farmaci]] ved den [[medico-kirurgiske læreanstalt i Stockholm]], hvor han havde virket som [[adjunkt]] siden [[1802]] samtidigt med at praktisere som læge, kunde han hellige sig de kemiske eksperimentelle arbejder, der blev af så
gennemgribende betydning for kemien.
 
Med små midler og væsentlig uden hjælp udarbejdede Berzelius, særligt 1810-18 eksakte analytiske Metodermetoder til kvantitativ Bestemmelsebestemmelse af talrige Grundstoffergrundstoffer, bestemte ved Hjælp af dem Atomernes relative Vægt og gav dermed et fast Grundlaggrundlag for [[Dalton]]s 1808 fremsatte Atomteoriatomteori. B. betragtede oprindeligt den Vægtmængdevægtmængde af et Grundstofgrundstof, der forener sig med l Atomatom = 16 Vgtd. Ilt, som Vægtenvægten af dets Atomatom, og i hans først meddelte Atomtalstabelleratomtalstabeller er derfor f. Eks. de monovalente (engyldige) Metallersmetallers Atomvægteatomvægte opførte med det dobbelte af den virkelige Værdiværdi, men ved Benyttelsebenyttelse af de efterhaandenefterhånden fremkomne Holdepunkterholdepunkter: [[Gay-Lussacs lov]], [[Avogadros lov]], læren om [[isomorfi]] og [[Dulong]] og [[Petit]]s lov om Atomvarmenatomvarmen lykkedes det Berzelius at opstille et atomvægtssystem, der har stået gennem tiderne; og så forbavsende nøjagtigt var B.’s eksperimentelle arbejde, at de ændringer, som vor tids højt udviklede teknik og metodik, særlig gennem de af [[Jean Servais Stas|Jean-Servais Stas]] (1860-65) og senest af [[Theodore William Richards]] (siden 1906) gennemførte arbejder, har forårsaget i B.’s atomvægtværdier, kun er ret ubetydelige.
lykkedes det Berzelius at opstille et Atomvægtssystem, der har staaet gennem Tiderne; og saa forbavsende nøjagtigt var B.’s eksperimentelle Arbejde, at de Ændringer, som vor Tids højt udviklede Teknik og Metodik, særlig gennem de af
Jean-Servais Stas (1860-65) og senest af Theodore William Richards (siden 1906) gennemførte Arbejder, har foraarsaget i B.’s
Atomvægtværdier, kun er ret ubetydelige.
Den af B. skabte analytiske Metodikmetodik anvendte han i det hele til omhyggelig Fastsættelsefastsættelse af de Mængdeforholdmængdeforhold, i hvilke Grundstoffernegrundstofferne forener sig til kemiske Forbindelserforbindelser, der førte ham til Opstillingopstilling af et Mineralsystemmineralsystem paa kem. Grundlag (1812) og til eftervisning af, at ogsaa de organiske forbindelser følger de atomistiske Love (1814). – årsagen til, at grundstofferne forbinder sig efter bestemte vægtforhold, søgte B. i en for atomerne ejendommelig elektrisk polaritet og grundlagde på denne antagelse (1812) sin i 1819 udførligt udarbejdede elektrokemiske Teori i Forbindelse med den på dualistisk grundlag opbyggede lærebygning, hvor B. første gang (1814) benyttede det siden da anvendte kem. tegnsprog.
(1812) og til Eftervisning af, at ogsaa de organiske Forbindelser følger de atomistiske Love (1814). – Aarsagen til, at Grundstofferne forbinder sig efter bestemte Vægtforhold, søgte B. i en for Atomerne ejendommelig elektrisk
Polaritet og grundlagde paa denne Antagelse (1812) sin i 1819 udførligt udarbejdede elektrokemiske Teori i Forbindelse med den paa dualistisk Grundlag opbyggede Lærebygning, hvor B. første Gang (1814) benyttede det siden da anvendte kem. Tegnsprog.
 
For alle B.’s teoretiske Betragtningerbetragtninger dannede Eksperimenteteksperimentet det nødvendige Grundlaggrundlag, og Kemienkemien skylder ham derfor mangfoldige mønstergyldige Enkeltundersøgelserenkeltundersøgelser paa de forskelligste Omraaderområder, bl. hvilke bør nævnes banebrydende Arbejderarbejder over selen, fluorforbindelser, ferrocyanforbindelser, vulfosalte, sjældne mineralier og fysiol. vigtige stoffer, over druesyre og vinsyre (med den skarpt hævdede opfattelse af begrebet [[isomeri]] inden for den organiske kemis område), samt også de arbejder, der førte B. til fremstilling af grundstofferne [[silicium]] (1823), [[zirkonium]] (1824) og [[tantal]] (1824).
over Selen, Fluorforbindelser, Ferrocyanforbindelser, Sulfosalte, sjældne Mineralier og fysiol. vigtige Stoffer, over Druesyre og Vinsyre (med den skarpt hævdede Opfattelse af Begrebet Isomeri inden for den organiske Kemis Omraade),
samt ogsaa de Arbejder, der førte B. til Fremstilling af Grundstofferne Silicium (1823), Zirkonium (1824) og Tantal (1824).
 
Af ikke mindre Bet. for videnskaben blev B.’s omfattende litterære virksomhed; sine talrige eksperimentelle abejder meddelte han først på svensk, dels i de af ham selv sammen med Hisinger o. a. 1806-18 udgivne ''Afhandlingar i Fysik, Kemi och Mineralogi'', 6 Bd, der indeholder over 200 afhandlinger. af B., dels i ''Vetenskaps Akademiens Handlingar'', derefter i Datidens vigtigste videnskabelige tidsskrifter; afhandlingerne udmærker sig alle ved sjælden klarhed, grundighed og omhyggelighed i udarbejdelsen. Det samme gælder i udpræget grad de 27 Bd ''Årsberättelser om Fremstegen i Kemien'', som B., som livsvarig sekretær ved [[Vetenskaps-Akademien|Vetenskaps Akademien]], 1821-48 afgav til dette, og som udkom i tysk bearbejdelse: ''Jahres-Bericht über die Fortschritte d. phys. Wissenschaften, der Chemie u. Mineralogie'' ved Fr. Wöhler; de indeholder ikke blot redegørelse for alt, hvad der fremkom, men tillige en objektiv kritik, båret af dyb Indsigt og overlegen tilegnelse, og vidner om enestående arbejdsevne.
Af ikke mindre Bet. for Videnskaben blev B.’s omfattende litterære Virksomhed; sine talrige eksperimentelle Arbejder meddelte han først paa Svensk, dels i de af ham selv sammen med Hisinger o. a. 1806-18 udgivne »Afhandlingar
i Fysik, Kemi och Mineralogi«, 6 Bd, der indeholder over 200 Afh. af B., dels i »Vetenskaps Akademiens Handlingar«, derefter i Datidens vigtigste videnskabelige Tidsskrifter; Afhandlingerne udmærker sig alle ved sjælden Klarhed, Grundighed og Omhyggelighed i Udarbejdelsen. Det samme gælder i udpræget Grad de 27 Bd »Årsberättelser om Fremstegen i Kemien«, som B., som livsvarig Sekretær ved Vetenskaps Akademien, 1821-48 afgav til dette, og som udkom i tysk Bearbejdelse:
»Jahres-Bericht über die Fortschritte d. phys. Wissenschaften, der Chemie u. Mineralogie« ved Fr. Wöhler; de indeholder ikke blot Redegørelse for alt, hvad der fremkom, men tillige en objektiv Kritik, baaret af dyb Indsigt og overlegen Tilegnelse, og vidner om enestaaende Arbejdsevne.
 
Det samme gør den af B. udg. »''Lärbok i Kemien«'', hvis. 1. Udg. udkom i 3 Bd 1808-18; 2. Udg., 4 Bd, 1825-31, blev overs.oversat paa Tysktysk af Fr. Wöhler, 3. og 4. Udg., ligeledes 4 Bd, udkom kun paa Tysktysk, overs.oversat efter B.’s Manuskriptmanuskript af Wöhler, medens 5. Udg. (5 Bd), 1843-48, blev udg. paa Tysktysk af B. under Medvirkningmedvirkning af Wöhler; B.’s fortrinlige Læreboglærebog staarstår som Mønstermønster for alle senere Tiderstiders Lærebøgerlærebøger. OgsaaOgså B.’s »''Föreläsninger i Djurkemien«'', 1806-08, fortjener at fremhæves.
 
I 1815 overtog B. et for ham oprettet Professoratprofessorat i Kemikemi ved førnævnte Læreanstaltlæreanstalt, og talrige Kemikerekemikere søgte til ham; bl. hans Eleverelever kan nævnes Brødrene Rose, Mitscherlich, Wöhler, Gmelin, Magnus, Mosander o. fl.; 1832 opgav han sin Lærergerninglærergerning og udnævntes til prof. emeritus honorarius. [[Karl XIV Johan]] ophøjede 1818 B. i Adelsstandenadelsstanden, idet det som særlig Naadenåde tilstedes B. at beholde sit Navnnavn. og 1835 udnævntes han til Friherrefriherre; 1858 rejstes hans Statuestatue i SthlmStokholm.
 
== Kilder ==